Et af de vigtigste redskaber for at reducere landbrugets udledning af klimagasser kommer nu under pres.
En ny rapport fra Aarhus Universitet nedskriver markant, hvor meget lavbundsjord der er i Danmark.
Tidligere lød det, at danske landmænd dyrkede 171.000 hektar lavbundsjord. Ifølge den nye opgørelse er tallet kun 118.000 hektar.
Ændringen kan ifølge professor Mogens Greve fra Aarhus Universitet få stor betydning for landbrugets mulighed for at nå sine klimamål i 2030. Det er ham, der står bag rapporten.
For dyrkning af lavbundsjord står for cirka 40 procent af landbrugets udledning af klimagasser.
Målsætningen er, at 100.000 hektar lavbundsjord skal tages ud af drift inden 2030 for at nedbringe udledningen af CO2 fra landbruget.
- Værktøjet er vanskeligere at bruge nu, end det var i går, fordi vi nu har meget færre arealer at arbejde med i forbindelse med udtagningerne, siger Mogens Greve.
Blandt politikere på Christiansborg bliver den nye rapport kaldt 'chokerende' og en 'alvorlig nyhed'.
Ifølge Mogens Greve er der nu et langt mindre areal af lavbundsjord, da CO2'en i jorden allerede er fordampet op i atmosfæren og dermed blevet udledt.
- Der er meget færre lavbundsjorde, end vi havde forventet. Der er en stor emission fra tørvejordene, og det betyder, at de forsvinder. Kulstoffer i CO2'en kommer fra tørven, og den bliver tyndere og tyndere med tiden, siger Mogens Greve.
Minister: 'Det går for langsomt'
Et bredt flertal i Folketinget indgik i slutningen af 2021 den aftale, der sætter rammerne for landbrugets reduktion af CO2.
Ifølge aftalen skal landbruget reducere sin udledning af drivhusgasser med 55 til 65 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990. I dag udleder landbruget cirka 15 millioner ton om året. Det skal nedbringes med cirka syv millioner ton.
En vigtig vej til at nå målet har været planerne om at udtage 100.000 hektar lavbundsjord og på den måde stoppe udledningen af CO2 fra markerne.
Den nyeste opgørelse viser dog, at man er milevidt fra målet.
Indtil videre er der kun udtaget og vådlagt 187 hektar lavbundsjord. Yderligere 38.441 hektar er i proces, men det tager mellem fire og seks år, fra projekterne begynder, til markerne er taget ud af drift og vådlagt.
Den nye opgørelse fra Aarhus Universitet giver dybe panderynker hos minister for fødevarer og landbrug Jacob Jensen (V).
- Nu må vi kigge ned i de tal, som Aarhus Universitet er kommet med. Hvad det så betyder for den opgave, vi har, må vi selvfølgelig tage bestik af det, siger Jacob Jensen.
Han pointerer, at målsætningen om at udtage 100.000 hektar lavbundsjorde er uforandret.
Men den nye opgørelse betyder, at der er kommet et endnu større tidspres.
- Det går for langsomt i forhold til at få udtaget selve jorden. Det skal gå hurtigere end det, der gøres i øjeblikket, siger han.
- Det er også derfor, vi har taget masser af tiltag. Både i forhold til at få flere arealer i spil, men også i forhold til at de så rent fysisk bliver udtaget. Blandt andet har vi nu sat penge af på finansloven, så kommunerne kan gå videre med nogle af de projekter, de arbejder med, forklarer han.
'Chokeret' og 'alvorlig nyhed'
Blandt partierne i landsbrugsaftalen bliver de nye tal også modtaget med bekymring.
- Det er jeg faktisk ret chokeret over. Det er jo virkelig, virkelig hårdt, at vi her, to år efter vi har lavet en aftale, får nogle helt andre tal på bordet, siger den konservative klimaordfører, Mona Juul.
Samme toner lyder fra SF's klimaordfører, Signe Munk.
- Det er en alvorlig nyhed, for den er jo et udtryk for, at den CO2, vi gerne skal have mindre af, den kommer der ganske meget af fra de her jorde op i atmosfæren. Og det den helt forkerte vej, siger Signe Munk.
Begge pointerer, at det understreger behovet for at få meget mere fart på udtagning af lavbundsjord.
- Det foregår i slowmotion lige nu. Så vi er jo nødt til at bede om at få en ny plan. Og med de tal, der kommer på bordet nu, jamen så er det jo virkelig afgørende, at der bliver sat helt anderledes turbo på, siger Mona Juul.
Landbruget vil have flere konsulenter
Hos landbrugets brancheorganisation, Landbrug & Fødevarer, ringer alarmklokkerne ikke lige så højt.
Miljødirektør Anders Panum Jensen anerkender, at de nye tal understreger behovet for, at der skal fart på udtagningen af lavbundsjord.
- Ja, der skal fart på den her proces, siger han.
Han ser det dog ikke som et stort problem, at der kun er udtaget 187 hektar. Han peger i stedet på, at papirarbejdet er sat i gang for knap 40.000 hektar.
- Det går faktisk hurtigere og hurtigere.
Kan I fra landbrugets side gøre noget for, at det går hurtigere?
- Det kan vi, og det gør vi også. Vi har mange informationsmøder og informationskampagner i forhold til vores medlemmer, hvor vi opfordrer dem til at gå positivt ind i det her. Samtidig presser vi på for, at regeringen og politikerne får skabt de politiske rammer, så det her kan gå hurtigere, siger Anders Panum Jensen.
Landbrug & Fødevarer vil gerne have ansat flere konsulenter i kommunerne, der kan arbejde med at få lavet de frivillige aftaler med landmændene.
Andre vil have hårdere metoder i brug.
Ifølge SF kunne det være en idé at lægge en CO2-afgift på dyrkning af lavbundsjord, så landmændene betaler for udledningen, når de dyrker på jorden.
Andre har peget på, at det kan blive nødvendigt at tvinge landmændene til at sælge deres jord ved at ekspropriere markerne.
Anders Panum Jensen tror dog ikke, der kommer noget godt ud at tvang.
- Det hjælper ikke noget at svinge pisken over landmændene. Og det er heller ikke nødvendigt, for landmændene er generelt interesseret i at deltage i projekter, siger han.