Det er et af de væsentligste tiltag til at få landbrugets klimabelastning reduceret.
Og i debatten om iltsvind i danske farvande er det blevet flittigt nævnt som en af løsningerne: Udtagning af lavbundsjorder.
Men det går trægt med at nå de ambitioner, der er sat.
Fredag aften var der frist for, at blandt andet landmænd kunne søge om tilskud til at få sat gang i processen med at få udtaget lavbundsjorder. Men der har været så få ansøgninger, at Miljøstyrelsen har besluttet at forlænge fristen med 14 dage.
Lavbundsjorder er vådområder, og når de bliver dyrket, frigiver det store mængder kulstof til atmosfæren - det er altså ikke særlig klimavenligt. Derfor kan landmænd søge en tilskudsordning, hvis de vil udtage - altså stoppe med at dyrke og dræne - områderne.
Det svigtende antal ansøgere får miljøminister Magnus Heunicke (S) til at komme med en lille opsang til landbruget.
- Vi har hørt gang på gang, at landbruget foretrækker de her frivillige ordninger. Derfor er mit budskab klart: Det er tid til, at der bliver leveret, udtaler ministeren i en pressemeddelelse.
Styrelsen har givet tilsagn om at ville støtte cirka 45 nye såkaldte klima-lavbundsprojekter, men fredag var der kun kommet 33 ansøgninger.
Professor betvivler, at mål kan nås
Det er den såkaldte klima-lavbundsordning, der var ansøgningsfrist til fredag.
Med ordningen kan landmænd eller andre jordejere søge tilskud til blandt andet forundersøgelser, anlæg, projektledelse og kompensation for arealer, der udgår af drift.
De 33 projekter dækker et areal på omkring 2.193 hektar - der er afsat penge til at udtage cirka 5.000 hektar.
Målet er, at i alt 100.000 hektar lavbundsjorder skal udtages, så de ikke længere bliver dyrket, og så de heller ikke drænes.
I det lys er det "alt for få" ansøgninger til alt for lidt jord, Miljøstyrelsen har fået ind i denne omgang, siger Jørgen E. Olesen, professor i landbrug og klimaændringer på Aarhus Universitet.
- Samtidig er der er alt for få af de her projekter, der er blevet gennemført. På den måde kan man godt betvivle, at vi når i mål med de 100.000 hektar, siger han.
Der er ellers en stor klimagevinst at hente. Ifølge Jørgen E. Olesen står dyrkning af lavbundsjorder for ti procent af hele Danmarks samlede klimabelastning.
'Ikke en pind'
I august beskrev Information, at kun 187 hektar lavbundsjorder er udtaget under de eksisterende støtteordninger. Miljøstyrelsen skriver, at der er igangsat udtagning af omkring 30.400 hektar inklusive randarealer, men det tal inkluderer også projekter under forundersøgelse.
Ifølge Jørgen E. Olesen er der i landbruget opstået en mistillid til hele tilskudssystemet til udtagning af landbrugsjorder.
- Det handler om at få betrygget landmændene om, at de roligt kan gå ind i det her, siger han.
Samtidig kommer vi ikke udenom, at udtagningerne nok ikke alle steder vil kunne ske af frivillighedens vej, vurderer professoren.
- Nogle steder skal de landmænd, der måtte være uvillige, måske også overtales til det alligevel - det kunne være ved ekspropriation, siger han.
Han tror ikke, at forlængelsen af ansøgningsfristen kommer til at gøre en betydelig forskel.
- Ikke en pind, siger professoren.