Store bededag bør bevares som helligdag.
Det mener syv ud af ti i en ny meningsmåling, som Epinion har lavet for DR.
70 procent af de adspurgte svarer nej til, at store bededag bør afskaffes for at finansiere forsvaret og andre offentlige udgifter.
19 procent siger ja til at afskaffe helligdagen.
11 procent ved ikke, hvad de skal mene om regeringens planer om at afskaffe store bededag som helligdag.
Alligevel tyder alt på, at helligdagen afskaffes i dag, hvor Folketinget tredjebehandler og stemmer om regeringens lovforslag.
SVM-regeringen, som har flertal alene, har igen og igen slået fast, at helligdagen bliver afskaffet for at finde penge til blandt andet forsvaret.
I weekenden opstod der dog usikkerhed om dagens afstemning i folketingssalen, da Enhedslisten, SF, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige besluttede at sende alle partiernes folketingsmedlemmer i salen til dagens afstemning.
Dermed valgte partierne at bryde med de normale såkaldte clearingaftaler, der gælder i Folketinget, så alle folketingsmedlemmer ikke skal deltage i samtlige afstemninger.
De fem partier tvang på den måde regeringen til at stille med alle folketingsmedlemmer i dag for at få stemt lovforslaget igennem, og derfor så miljøminister Magnus Heunicke (S) sig nødsaget til at blive hjemme fra et planlagt erhvervsfremstød i Indien.
Søndag meldte De Radikale dog ud, at de også kommer til at stemme for at afskaffe store bededag, og dermed har regeringen sikret sig, at flertallet bag forslaget er sikkert med 96 mandater.
Otte partier stemmer imod
Det er dog langt fra alle Folketingets partier, der har tænkt sig at stemme for at afskaffe store bededag.
8 ud af Folketingets 12 partier har nemlig gjort det klart, at de stemmer nej ved dagens tredjebehandling i folketingssalen.
Et af de partier er Liberal Alliance, som godt kan forstå den folkelige modstand mod afskaffelsen.
- Vi synes ikke om, at Folketinget eller regeringen skal bestemme, hvornår danskerne skal arbejde, og hvornår de ikke skal arbejde.
- Det er et spørgsmål, der skal afgøres mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, siger partiets gruppeformand og finansordfører, Ole Birk Olesen.
Han kalder det et "overgreb på folks ret til at forhandle arbejdstid med deres arbejdsgiver".
Liberal Alliance vil gerne have folk til at arbejde mere, men partiet mener, at det skal ske ad frivillighedens vej.
- Det er strukturerne i samfundet, der skal være sådan, at folk har lyst til at arbejde. Det skal ikke være sådan, at det er politikere, der beordrer folk til at arbejde med noget kalendergymnastik, lyder det fra Ole Birk Olesen.
Udover Liberal Alliance stemmer SF, Danmarksdemokraterne, Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige imod at afskaffe helligdagen.
Regeringen står fast
På trods af den store modstand hos befolkningen og flere af Folketingets partier, står regeringen fast på at afskaffe helligdagen.
Fra regeringspartiet Moderaterne lyder det, at det er "et godt forslag til at skaffe økonomisk finansiering af vores forsvar".
- Det er ikke rart at få fjernet noget, man har. Til gengæld mener jeg, at det er en solidarisk måde at finde pengene på.
- Det er ikke noget, der rammer særlige befolkningsgrupper hårdere end andre. Det er os alle sammen, der løfter i flok, siger partiets politiske ordfører, Monika Rubin.
Hun mener - modsat Ole Birk Olesen - ikke, at det er et overgreb på folks ret til at forhandle arbejdstid med deres arbejdsgiver at afskaffe store bededag.
- Nu er det ikke arbejdsgiverne, der har besluttet, hvornår helligdagene skal ligge, og hvilke helligdage der skal være, så jeg kan godt forstå, at man har en modstand mod, at vi afskaffer store bededag, men det er den rigtige måde at finde finansieringen på, lyder det fra Monika Rubin.
Et slagsmål siden regeringens fødsel
Slagsmålet om store bededag har fyldt, lige siden SVM-regeringen nævnte det første gang på et pressemøde 14. december, hvor regeringsgrundlaget blev præsenteret.
Ifølge Finansministeriets regnemodeller vil det indbringe statskassen lidt over tre milliarder kroner at afskaffe helligdagen.
Et regnestykke, der flere gange er blevet sået tvivl om, fordi det eksempelvis ser bort fra udgifter til at holde daginstitutioner og skoler åbne en dag mere om året.
Forslaget om at skaffe store bededag har også skabt massiv utilfredshed i den danske fagbevægelse, som har opfordret regeringen til at droppe det eller udskrive folkeafstemning.
Det er dog ikke kun den samlede fagbevægelse, som regeringen har fået på nakken efter sit forslag om at afskaffe helligdagen.
Også landets 11 biskopper har protesteret.
Fagbevægelsen har raset over regeringens beslutning om store bededag til trods for fagbevægelsens og Socialdemokratiets samarbejde gennem tiden. Hør mere om det her: