I dag førstebehandles SVM-regeringens lovforslag om at afskaffe store bededag som helligdag.
Og slagsmålet om helligdagen har fyldt, lige siden regeringen nævnte det første gang.
Derfor kan det efterhånden være svært at finde hoved og hale i alle de ting, der er blevet sagt og gjort.
Men frygt ej – vi har samlet et overblik over fem af de vigtigste ting i slagsmålet om store bededag.
Hvornår hører vi første gang om afskaffelsen af en helligdag?
På pressemødet den 14. december, hvor regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering bliver præsenteret, hører vi for første gang, at regeringen planlægger at afskaffe en helligdag - som formentlig vil blive store bededag.
I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil ”fremsætte et lovforslag, der afskaffer en helligdag” – og altså ikke nærmere bestemt store bededag.
Ifølge DR’s politiske analytiker, Jens Ringberg, var rygtet dog allerede sluppet ud fra regeringsforhandlingerne på Marienborg.
- Statsministeren kunne godt have talt udenom, for i selve regeringsgrundlaget står der blot noget om en udefineret helligdag. Men Mette Frederiksen tog tyren ved hornene, og hun vidste selvfølgelig godt, at det ville skabe ballade.
Hvordan var det nu lige med finansieringen?
Først lød det, at regeringen ville afskaffe store bededag for at finansiere de øgede udgifter til forsvaret i de kommende år.
Siden hen lød det, at det ikke kun var Forsvaret, der skulle nyde godt af de tre milliarder kroner, som Finansministeriet vurderer, at det vil indbringe statskassen at afskaffe store bededag.
Nu taler regeringen altså også om, at pengene skal bruges på at sikre blandt andet velfærdssamfundet og den grønne omstilling.
- Vi kan ikke overkomme både krig i Europa, klimakrisen og udfordringerne herhjemme, hvis ikke vi – hver og én – er klar til at yde mere, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale den 1. januar i år.
At kæde de øgede forsvarsudgifter sammen med afskaffelsen af store bededag er - ifølge Jens Ringberg - et af de såkaldte Christiansborg-kryds, hvor man parrer finansiering med et specifikt brug af de penge, man har skaffet.
En form for kommunikation, der bruges for at begrunde kontroversielle beslutninger, men det kryds har ikke fungeret for regeringen, vurderer Jens Ringberg.
- Det har langt fra fået afskaffelsen af store bededag til at glide ned hos danskerne. Der har samtidig været slinger i regeringens forklaringer. Til tider skulle pengene alene gå til Forsvaret, til andre tider var det lidt mere uklart.
Modstanden fra fagbevægelsen
Forslaget om afskaffelsen af store bededag har skabt massiv utilfredshed i den danske fagbevægelse.
Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, har flere gange kaldt det et eklatant angreb på den danske model.
Efter et møde i FH's forretningsudvalg 17. januar, hvor de største fagbosser sidder med, lød den klokkeklare opfordring fra et enigt forretningsudvalg: Drop afskaffelsen af store bededag, eller udskriv folkeafstemning om forslaget.
Ifølge Jens Ringberg er fagbevægelsen vred over, at den ikke er blevet taget med på råd på forhånd. Samtidig mener de, at regeringen blander sig i løn- og arbejdsforhold, som typisk forhandles mellem arbejdsmarkedets parter.
- Alt det er regeringen dog indstillet på at stå igennem. Den regner med, at fagbevægelsens vrede damper af hen ad vejen. Derimod kan det i løbet af foråret blive et problem for regeringen, hvis fagbevægelsens medlemmer stemmer nej til overenskomsterne på det private arbejdsmarked på grund af store bededag. Så bliver landet ramt af storkonflikt.
Modstanden fra biskopperne
Det er ikke kun den samlede fagbevægelse, som regeringen har fået på nakken efter sit forslag om at afskaffe store bededag.
Også landets 11 biskopper protesterer imod afskaffelsen. De mener, at der er tale om et ”markant indgreb i folkekirkens tradition”.
- Vi håber naturligvis, at bestemmelsen om folkekirken i grundloven §4 fortsat vil foranledige, at staten respekterer, at folkekirkens helligdage forbindes med fridage, skrev biskopperne i en fælles udtalelse til kirkeminister Louise Schack-Elholm (V) i starten af januar.
Ifølge Jens Ringberg er der en særlig grund til, at biskopperne er vrede eller ”sorgfulde”, som de siger.
- Biskopperne er ikke vant til at blive kørt over af et flertal på Chrisiansborg, når det gælder Folkekirkens forhold – eksempelvis helligdage. Regeringen har dog samme vurdering af biskopperne som af fagbevægelsen: Den forventer, at de bliver gode igen.
Hvornår er det så slut med store bededag?
I lovforslaget om afskaffelsen af store bededag, der blev fremsat 24. januar, står der, at ”loven træder i kraft den 1. januar 2024”.
- Det gælder om at nyde den 5. maj i år, hvor store bededag for sidste gang er en helligdag – i hvert fald hvis regeringen får sin vilje, lyder det fra Jens Ringberg.
SVM-regeringen har flertal og behøver derfor ikke opbakning fra nogen af de andre ni partier i Folketinget for at stemme lovforslaget igennem.
Og 17. januar gjorde statsminister Mette Frederiksen (S) det rimelig klart, at regeringen har tænkt sig at gøre brug af det flertal.
- Lovforslaget om at afskaffe en helligdag har regeringen tænkt sig at fremsætte og gennemføre, sagde hun efter sin åbningstale i Folketinget.
I nedenstående explainer kan du høre mere om, hvorfor regeringen vil afskaffe store bededag: