Skal vi gøre det nemmere at udvikle planter, der kan tackle klimaforandringerne ved hjælp af teknologien CRISPR, hvor man fjerner et gen fra plantens DNA?
Ifølge flere og flere forskere er det vejen frem, og i foråret anbefalede 15 ud af 16 medlemmer af Etisk Råd at anvende den revolutionerende genteknologi.
Men for at fremstillingen virkelig kan komme i gang, kræver det, at EU laver reglerne om, så planter lavet på teknologien CRISPR ikke længere sidestilles med klassisk genteknologi, GMO, som unionen har en hård linje over for.
Så langt er Enhedslistens europaparlamentsmedlem Nikolaj Villumsen dog ikke sikker på, at han vil strække sig.
- Vi bør holde fast i et forsigtighedsprincip, både for at sikre naturen, men også for at sikre menneskers sundhed, siger han.
Ifølge forskere kan den nye genteknologi ikke kun gøre planter mere modstandsdygtige over for ekstremt vejr, sygdomme og insektangreb, men også sikre en større fødevareproduktion i en tid med knappe ressourcer og en voksende befolkning.
Nikolaj Villumsen mener dog ikke, at den nye genteknologi er den eneste vej at gå i lige præcis den sammenhæng.
- Vi kan se at få omstillet landbruget, så vi har en mindre animalsk produktion og dermed sikre, at der er mad nok til alle.
- Det vigtigste er, at vi sørger for, at mennesker har det godt, at naturen har det godt, og at vi går forsigtigt til værks, når det gælder nye teknologier, siger Nikolaj Villumsen.
K anderledes positive
I den anden side af Europaparlamentet sidder De Konservatives medlem, Pernille Weiss. Hun er anderledes positivt stemt over for at gøre det nemmere at bruge CRISPR.
- Selvfølgelig skal vi kigge på, hvordan vi kan få direktivet strikket om, så man kigger på, hvad man får ud af at bruge genmodificering og ikke så meget på, hvordan teknologien engang blev beskrevet, siger hun med henvisning til de strikse GMO-regler, der blev lavet for flere år siden.
- Vi har mulighed for faktisk at lave nogle afgrøder, som er robuste over for klimaforandringerne, og som har et højere næringsindhold til mennesker, som i dag sulter, siger Pernille Weiss.
Ifølge professor Henrik Brinch-Pedersen fra Aarhus Universitet er der ikke grund til at bekymre sig om CRISPR længere. Han tør godt lægge hovedet på blokken og anbefale teknologien.
- Jeg har ingen bekymringer overhovedet. Alle vores moderne afgrødeplanter er genetisk optimerede. Og i forhold til, hvad vi gør allerede i dag i planteforædlingen, har de nye teknikker en markant mindre indgriben. Det er en klar forbedring, siger han.
Både Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening mener, at der bør skelnes mellem traditionel GMO og CRISPR. Og Økologisk Landsforening har udtrykt sig forsigtigt positivt om den nye genteknologi.
Regeringen i venteposition
For at CRISPR kan vinde frem via blødere EU-regler, kræver det også, at de enkelte medlemslande i ministerrådet, vil gå den vej.
Fødevareminister Mogens Jensen (S) understreger, at den danske regering endnu ikke har taget stilling til den nye genteknologi, men han mener, det er en "interessant teknologi".
- Den kan bidrage til at løse nogle af de udfordringer, vi står overfor, siger han.
Hvorfor så ikke bare springe ud i det og ændre reglerne?
- Det er jo klart, at det her er nyt for danskerne. Vi skal have diskuteret det ordentligt, og vi skal tage stilling på et oplyst grundlag. Men personligt kan jeg se mange fordele ved teknologien, og den kan ikke sammenlignes traditionel GMO-teknologi, siger Mogens Jensen.
Han igangsætter nu en proces i regeringen, hvor teknologien bliver diskuteret for på den baggrund at træffe en beslutning.