Sommermåneder, som er varmere, end de er i Paris i disse år.
Nedbør, der i højere grad falder som kraftige byger eller skybrud.
Stigende havniveau og langt større risiko for oversvømmelser fra stormfloder.
Det er nogle af de værst tænkelige scenarier, som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) lister op i et nyt klimaatlas.
Her har vejrtjenesten for første gang samlet et bredt dækkende bud på, hvordan klimaet frem mod 2100 kan ændre sig i Danmark helt ned på kommuneplan.
- Det er alvorligt, og vi skal være bekymrede på den måde, at det er vigtigt, at vi støtter den klimatilpasning, der er i gang, så vi kan imødekomme det her, siger Peter Langen, der er leder af klimaforskning ved DMI.
I Klimaatlasset kan de enkelte kommuner og borgerne klikke sig ind og få de specifikke tal for fremtidens nedbør, temperatur og vandstand.
Resultaterne i klimaatlasset bygger på et såkaldt højt CO2-scenarie, hvor udledningen af drivhusgasser fortsætter omtrent som i dag. Altså en situation, hvor verdens lande ikke formår at få stabiliseret klimapåvirkningerne inden udgangen af århundredet.
I det værst tænkelige scenarie vil københavnerne eksempelvis opleve, at der kommer mere nedbør - i gennemsnit 15 procent ekstra hen over året.
Særligt vintrene bliver væsentligt vådere med cirka 25 procent mere nedbør. Om sommeren vil nedbørsmængden være nogenlunde den samme, men her vil regnen i stigende grad falde som kraftige byger.
Og faktisk vil risikoen for skybrud være næsten fordoblet i 2100. At skybrud kan være voldsomme og ødelæggende, skal vi kun tilbage til 2011 for at konstatere.
Her hærgede heftig regn hovedstadsområdet 2. juli og forårsagede over 90.000 skader. I sidste ende kostede det forsikringsselskaberne mere end fire milliarder kroner.
Stormflod hvert andet år
Længere mod syd på Lolland vil der også være mærkbare konsekvenser.
Frem mod 2100 vil havvandet nemlig stige med omkring en halv meter. Det er noget, man virkelig mærker ved kysterne i en situation med stormflod, lyder det.
- De havvandsstigninger, vi kommer til at se i fremtiden, vil betyde, at de hændelser med stormflod, som i dag kommer hvert 20. år, i fremtiden kommer hvert andet år.
- Det er alvorligt, for det er nogle af de hændelser, vi i dag ser som de helt sjældne. Det kommer vi til at håndtere hvert andet år, siger Peter Langen fra DMI.
Herunder i videoen kan du høre DMI's Peter Lange fortælle, hvad der kan ske ved Lollands kyst, hvis der ikke gøres noget ved CO2-udledningen
Og hvad så med hvid jul? Kommer vi til at opleve det i et værst tænkeligt scenarie?
Klimaatlasset siger ikke direkte noget om, hvor ofte det vil sne.
Men med knap fire grader varmere vintre end i dag, så bliver sne om vinteren en sjældenhed. Og at det så oven i købet skulle falde lige den 24. december, bliver der meget lille chance for, lyder det fra DMI.
Hvor store klimaforandringerne bliver i fremtiden, afhænger selvfølgelig af, hvor mange drivhusgasser vi de kommende år sender ud i atmosfæren.
Klimaatlasset er altså en forudsigelse af, hvad der kan ske. Selvom det langt fra er sikkert, at det ender i det værst tænkelige scenarie, så anbefaler DMI kommunerne at bruge tallene i deres langsigtede planlægning, så de er forberedt på det værste.
Det samme gør myndighederne i Norge og Sverige.