Fremover skal folkeskoleelever igennem færre eksaminer i 9. klasse.
Det fortæller børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) på et pressemøde, hvor regeringen og et udsnit af Folketingets partier præsenterer en ny folkeskoleaftale.
Med 33 nye tiltag vil regeringen og partierne ændre folkeskolen. Et af tiltagene er at skære i antallet af afgangseksaminer.
- I dag går eleverne til otte eksaminer. Det er markant flere end resten af Norden. Fremover bliver der seks eksaminer, siger Mattias Tesfaye.
Bag aftalen står foruden regeringen også Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Konservative.
Med aftalen vil regeringen og aftalepartierne skrue ned for den centrale styring af folkeskolen, står der i udspillet. Det skal blandt andet ske ved nye og "slankere" læreplaner, hvor en lang række faglige mål skrottes.
Et konkret eksempel på den styring, der nu skal lempes, er et specifikt krav om bevægelse, som børne- og undervisningsministeren fremhæver.
- Der står i lovgivningen, at alle elever skal bevæge sig 45 minutter om dagen. Vi er alle enige i, at elever skal bevæge sig, men en stopurstilgang er forkert, siger han.
Nyt fag
Når aftalen er fuldt indfaset, vil det være en anderledes skoledag, eleverne møder ind til.
De mindste elever skal have kortere skoledage, mens de ældste elever får flere valgfag at vælge imellem og flere timer med valgfag.
Med aftalen indfører man et nyt valgfag kaldet teknologiforståelse.
- Dermed får folkeskolen for første gang i 30 år et helt nyt fag, siger Tesfaye.
Et af de øvrige tiltag lyder, at børn allerede fra 6. klasse skal kunne få karakterer, hvis den enkelte skole ønsker at indføre det. Karaktererne skal dog følges op af enten mundtlig eller skriftlig feedback, understreger ministeren. I dag får folkeskoleelever først karakterer i 8. klasse.
I aftaleteksten står der, at Radikale Venstre ikke bakker op om netop det forslag, men at partiet heller ikke blokerer for, at initiativet kan træde i kraft.
Kritiseret ordning bliver til virkelighed
I oktober præsenterede regeringen sine forslag til ændringer af folkeskolen. Det er det udspil, den endelige aftale bygger på.
Her præsenterede regeringen blandt andet forslaget om obligatorisk erhvervspraktik og en juniormesterlæreordning. Begge forslag er en del af den endelige aftale.
Juniormesterlæreordningen går konkret ud på, at elever i 8. og 9. klasse skal have mulighed for at tilbringe én eller to dage i ugen på en virksomhed, erhvervsuddannelse, FGU-institution eller kommunal ungdomsskole.
Forslaget har tidligere mødt kritik fra blandt andet landsorganisationen Skole og Forældre, fordi elever, der vælger at bruge ordningen, ikke får en afgangsprøve, der giver adgang til gymnasierne, men kun erhvervsuddannelser.
Det fik i oktober formand hos Skole og Forældre Rasmus Edelberg til at kritisere regeringen for at lægge et stort ansvar over på børn og familier, fordi det vil tvinge dem til tidligt at træffe en beslutning om deres fremtidige uddannelsesplaner.
På pressemødet fremhæver Mattias Tesfaye (S), at det altid vil være muligt at komme tilbage til normal skolegang, hvis en elev ønsker at stoppe med juniormesterlæreordningen. Han understreger også, at man altid vil kunne få en afgangseksamen, der giver adgang til gymnasierne via eksempelvis VUC, hvis man skulle fortryde senere i livet.