Regeringen vil indføre en helt ny ordning i folkeskolen målrettet de skoletrætte elever.
Der er tale om en såkaldt juniormesterlære, hvor elever i 8. og 9. klasse vil få mulighed for at gå i skole tre dage om ugen, og så være i praktik på en virksomhed de sidste to dage.
- Der er nogen, der har behov for, eller måske lyst til, en hverdag med endnu stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) på et pressemøde.
- I stedet for at følge alle skolens fag helt til afgangsprøven i 9. klasse, så vil vi give de elever mulighed for at koncentrere sig om enkelte fag.
Afgangsprøven for de elever, der vælger en juniormesterlære, kommer kun til at give adgang til erhvervsuddannelser, men ikke til de gymnasiale uddannelser.
Dermed skal eleverne tidligt i folkeskolen træffe et valg om, hvorvidt de vil gå på gymnasiet eller ej.
Og netop det bekymrer landsorganisationen Skole og Forældre.
- Man skal passe på, at man ikke meget tidligt lægger et stort ansvar over på børn og familier, siger formand Rasmus Edelberg.
- Der vil være mange, der griber ud efter det her, hvor andre løsninger ikke har virket. Men selv jeg har svært ved at gennemskue konsekvenserne af valget.
Flere ting man skal være opmærksom på
Rasmus Edberg peger på, at det er vigtigt med god information til forældrene for at skabe tryghed omkring valget.
Og det er Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på Via University Collage og en af landets førende eksperter på skoleområdet, enig i.
Han mener, at regeringens initiativ har nogle potentialer, men der er flere ting, man skal være opmærksom på.
- Hvem er det, der afgør eller hjælper eleverne til at komme frem til beslutningen? Hvis man så er skoletræt i en månedstid, er det så nok?, spørger han.
Han mener, at man bør lave nogle pilotforsøg først, inden man ruller det ud på alle skoler.
Og så skal man have et øje for trivslen.
- Man skal stadigvæk være en del af skolens fællesskab, hvis man skal kunne trives. Og det sammenspil er rigtig vigtigt, så vi ikke bare sender en masse elever ud af skolen, siger han.
- Vi risikerer at få nogle elever, der står uden for fællesskabet.
Man kan altid fortryde
De elever, der vælger juniormesterlære, vil få en anden afgangsprøve en de andre elever i folkeskolen.
Man skal stadigvæk til eksamen i dansk og matematik, fortæller Mattias Tesfaye.
Og så betyder ordningen ikke, at man aldrig vil kunne komme på gymnasiet, hvis man skulle fortryde.
- Selvom man bliver 17, 18 eller 23 år er det ikke for sent at færdiggøre 9. klasse og dermed få adgang til gymnasiet. Det kan man altid gøre, siger Mattias Tesfaye.
De fleste elever skal fortsat gennemføre 9. klasse og tage afgangsprøven, slår ministeren fast.
Han regner med, at det vil være omkring fem procent, der vil vælge muligheden for juniormesterlære.
- Det er noget, der allerede fungerer i nogle kommuner i dag, hvor man skal have lov til det af kommunen. Vi vil gøre det til en ret, siger han.
En afvejning af hvad alternativet er
Børne- og undervisningsministeren har selv været i tvivl om, hvorvidt han og regeringen skulle foreslå ordningen. For det er et nybrud i den måde, vi tænker folkeskole på, erkender han.
Men for ham er det en afvejning af, hvad alternativet er.
- Jeg synes nogle gange i debatten, at det kommer til at fremstå som om, at alternativet er, at de gennemfører 9. klasse med høje karakter og starter i gymnasiet, siger Mattias Tesfaye.
- Men det er jo ikke det, der er alternativet for rigtig mange af de her unge. Det er enten, at de ikke er i stand til at gennemføre 9. klasse, eller at de ikke har lyst til at gå i skole.
Og selvom det er et valg, som en elev skal træffe i en ung alder, så synes ministeren, at vi skal stole noget mere på, at eleven og forældrene kan træffe den rigtige beslutning.
Skal give motivation i skolen
For at ordningen skal lykkes kræver det selvfølgelig, at erhvervslivet er med ombord.
Og det tror Mattias Tesfaye, at de vil være.
Han fortæller om et besøg, han selv havde på en smedevirksomhed i Hedensted, hvor de havde haft en elev i juniormesterlære.
- Jeg tror, det er en blanding af almindeligt socialarrangement i lokalsamfundet. Og så er det selvfølgelig også en måde at få ny arbejdskraft. En der kender virksomheden, og en som virksomheden kender i forvejen.
Han tror også samtidig, at ordningen vil komme til at hjælpe på elevernes motivation i skolen.
- Hvis forudsætning for, at man kan komme i praktik, er, at man skal møde op i skole de andre dage, og at undervisningen er knyttet op på den virksomhed, så giver det pludselig mening, siger ministeren.
Det kræver et stort stykke arbejde
Og det er ikke nogen dårlig idé at koble erhvervserfaring sammen med elevernes hverdag, så børnene kan få berøring med forskellige dele af erhvervslivet, mener Louise Klinge, der er børne- og skoleforsker og medlem af Børnerådet.
Men det er en falliterklæring, at det kun skal gælde for dem, der er skoletrætte, siger hun.
- At gå i skole handler om at blive klog på hele livet. Det burde ingen blive træt af, for børn er nysgerrige af natur.
Hos Dansk Industri, er administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen dog godt tilfreds med, at der kommer mere fokus på erhvervslivet i folkeskolen.
- Overordnet set, synes vi, det er virkelig positivt, at vi kigger på folkeskolen og hele tiden udvikler den, så den ligesom er i balance og i harmoni med det omgivende samfund, siger han.
Med en tro på, at projektet kan lykkes, hilser Dansk Industri juniormesterlæren velkommen, men Sandahl understreger, at det kræver et stort stykke arbejde at få det igangsat og, at det kan være en udfordring i starten.
- Det er klart, at vi også skal have et godt samarbejde med kommunerne lokalt, mellem virksomhederne og folkeskolerne lokalt, således, at det samarbejde det fungerer rigtig, rigtig godt, siger Lars Sandahl Sørensen.