Folketinget har onsdag vedtaget en ny kvoteordning, så det fremover vil være udlændingeministeren, der fastsætter, hvor mange kvoteflygtninge Danmark årligt modtager.
Danmark har hidtil skullet modtage 1500 kvoteflygtninge over en treårig periode. Men i det meste af 2016 og hele 2017 har Danmark med henvisning til flygtningepresset på Europa ikke modtaget kvoteflygtninge.
I 2018 stod Danmark dermed til at skulle modtage 1500 flygtninge. Men det gør den nye kvoteordning op med.
Fremover vil det i stedet være op til den til enhver tid siddende udlændingeminister at vurdere, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage imod.
Vurderingen skal foretages på baggrund af "den sociale og økonomiske kapacitet i samfundet og tage hensyn til antallet af spontanasylansøgere, der er kommet til Danmark", lyder det.
Det forudsættes også i den netop vedtagne lovændring, at den årlige kvote ikke overstiger 500 personer. Men det kan dog overstiges i "helt særlige situationer".
Det er denne "kattelem", som afholdt Dansk Folkeparti fra at stemme for regeringens lovforslag.
Støttepartiet frygter nemlig, at en fremtidig rød udlændingeminister vil bruge loven til at tage imod langt flere kvoteflygtninge.
Det nye kvotesystem fik i stedet flertal med Socialdemokratiet, der til stor skuffelse i resten af oppositionen leverede de afgørende mandater.
Og oppositionen er ikke ene om at ærgre sig. Adskillige menneskerettighedsorganisationer er også højlydte utilfredse over det, Amnesty Danmark kalder "et historisk dansk svigt af flygtninge".
Generalsekretær Trine Christensen påpeger i en pressemeddelelse, at kvoteflygtningeordningen underminerer menneskesmuglernes forretning.
- Den giver de mest udsatte flygtninge en værdig og lovlig vej til sikkerhed. Den sikrer, at modtagerlandene har de bedste forudsætninger for at tage imod flygtningene.
- Når Danmark med den absurde begrundelse om behovet for en pause trækker sig fra denne ordning, får det løfterne om at ville hjælpe de mest udsatte flygtninge til at klinge hult, siger hun.