Statsministerens spørgetime i folketingssalen har ikke just ry for at være leveringsdygtig i krystalklare og konkrete svar fra politikerne, men i dag fik S-formand Mette Frederiksen et af slagsen efter at have stillet et spørgsmål om boligskatten.
Boligskat er storpolitik i øjeblikket, fordi en kommende aftale får direkte konsekvens for rigtig mange vælgere, der bor i ejerbolig. Og regeringen har de seneste uger fået kritik for, at den ikke har fremlagt et bud på, hvordan det nye beskatningssystem skal finansieres, så forhandlingerne for alvor kan komme i gang.
- Så hvornår får vi indblik i, hvordan regeringen har tænkt sig at finansiere et nyt boligskattesystem? Der kan ikke findes 32 milliarder, uden at nogen skal betale den regning, lød spørgsmålet fra Mette Frederiksen.
Og svaret kom prompte fra Løkke:
- Det gør man inden det næste møde i Finansministeriet, som er indkaldt til på torsdag.
Derudover ønskede statsministeren ikke at gå yderligere i detaljer om finansieringen i spørgetimen i folketingssalen, men ved det traditionelle pressemøde umiddelbart efter spørgetimen, gik Løkke i lidt flere detaljer:
- Nu kommer vi ind i en fase i Finansministeriet, hvor vi skal se, om vi kan nå hinanden.
Løkke lover social profil
Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har kritiseret regeringen for, at der ifølge de to partier lægges op til, at almindelige boligejere skal betale for, at danskere med de dyreste ejendomme slipper billigere i skat.
Men Løkke garanterede efter spørgetimen, at det kommer til at have en afbalanceret social profil:
- Det vil jo fortsat være sådan med det, regeringen har foreslået, at jo dyrere dit hus er, jo mere betaler du i skat. Sådan er det danske skattesystem jo bygget op. De bredeste skuldre bærer mest, sagde statsministen.
Han lagde heller ikke skjul på, at de forestående forhandlinger skal tilgodese andre partier end dem, der udgør regeringen.
- Vi ved udmærket godt, at vi er en mindretalsregering, og at vi tre partier, der tilsammen udgør regeringen, ikke tilsammen har 90 mandater. Derfor skal vi rimeligvis lave kompromiser. Det er det, der nu skal ske i den kommende tid.
En af mulighederne for at finansiere det nye boligbeskatningssystem er at beskære rentefradraget.
I Venstre-regeringens nu skrottede helhedsplan var et af forslagene en beskæring af rentefradraget med fem procentpoint fra 2021 til 2025. Det vil give fire milliarder kroner i 2025. Eller lige knap det, som regeringens boligskatteudspil koster i 2025.
Statsministeren afviste bestemt heller ikke, at rentefradraget er i spil som finansieringskilde:
- Nu bliver det jo sådan noget svært noget, fordi nu har jeg sagt, at finansministeren melder det her ud i morgen, og så bliver det en lidt underlig øvelse, hvis jeg står her og gør det i dag.
- Men jeg må bare sige, at vi har jo allerede aftalt - det gjorde vi faktisk, da jeg selv var finansminister, og vi satte skatten på den sidst tjente krone ned med syv procent - at rentefradragsretten kommer til at fylde mindre og mindre i de kommende år. Så det er ligesom lagt ind i den profil.
- Og jeg har også hørt, at der er mange i debatten, der har sagt, at når vi forvejen har den der, skulle man så fortsætte den. Og det kan der være et sæt gode argumenter for, men det må man vende tilbage til i morgen, lød det fra Løkke.
Forbrødring om vækst og efteruddannelse
Spørgetimen afslørede også enighed mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, der begge har en ambition om, at virksomhederne skal have adgang til mere kvalificeret arbejdskraft.
Løkke venter i øjeblikket på, at arbejdsmarkedets parter får overstået overenskomstforhandlingerne, inden han igangsætter en ny omgang trepartsforhandlinger om fremtidens arbejdsmarked.
- Vi starter drøftelser med arbejdsmarkedets parter, straks der er klar bane efter overenskomstforhandlingerne. Og jeg kunne meget vel forestille mig, at der i kølvandet på det forløb med arbejdsmarkedets parter også vil være et forløb på Christiansborg. Det ville næsten være utænkeligt andet, sagde Løkke.
Det fik Mette Frederiksen til at kvittere:
- Se hvor let det kan gå, når vi trækker i arbejdstøjet. Vi har nu en aftale om at forbedre voksen- og efteruddannelsessystemet, først og fremmest af hensyn til danske lønmodtagere, men også for at sikre, at danske virksomheder kan få lov til at vækste og dermed skabe velstand til resten af samfundet, sagde hun.
Socialdemokratiet har i dag fremlagt et program med syv punkter, der skal sikre "flere medarbejdere til et Danmark i vækst".
- Selvom det mange steder går rigtig godt med at producere danske varer, er væksten for lav. Vores store bekymring er, at vi nærmer os en situation, hvor danske virksomheder ikke kan skabe så meget vækst, selvom de har potentialet, fordi vi mangler god, dansk arbejdskraft, sagde Mette Frederiksen under spørgetimen.
Løkke påpegede, at han allerede havde "skrålæst" i det socialdemokratiske papir:
- Jeg har orienteret mig i det papir, der er kommet fra Socialdemokratiet i dag og kan se, at i hvert fald to-tre punkter matcher 100 procent det, vi har aftalt med parterne, at vi skal drøfte, lød det.