Går du med planer om at tage en ekstra bacheloruddannelse? Eller er du allerede kandidat, men vil begynde forfra? Så findes der stadig muligheder for at få en ny uddannelse, til trods for at Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i dag ventes at vedtage en ny lov, som skal begrænse mulighederne for dobbeltuddannelser.
En særlig liste, som findes på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside, undtager nemlig en række uddannelser fra den nye lov.
Den såkaldte positivliste for 2017 og 2018 blev senest revideret den 14. december.
Listen tæller 25 uddannelser, der er undtaget loven, som de tre partier står bag. Loven betyder, at man som hovedregel ikke kan tage uddannelse nummer to, hvis den ikke er på højere niveau end den, man allerede har.
Se her, hvilke uddannelsesretninger, der er undtaget. Klik på de enkelte uddannelser for at se detaljer om dem på ug.dk.
Artiklen fortsætter under listen.
Undtagne uddannelser for 2017 og 2018
Erhvervsakademiuddannelser:
- •
- •
Professionsbacheloruddannelser:
- •
- •
- •
Bachelor- og kandidatuddannelser:
- •
- •
- •
- •
- •
- •
- •
- •
- •
- •
- •
- •
- •
- •
Kandidatuddannelser:
- •
- •
- •
- •
- •
- •
Sygeplejevidenskab Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Ingeniører: Virker tilfældigt udvalgt
Selvom mange af uddannelserne på listen er naturvidenskabelige eller af teknisk karakter, virker udvælgelsen af uddannelserne meget tilfældig, lyder det fra Ingeniørforeningen.
- Det er et lille plaster på et stort sår. Men det virker ikke konsekvent. Hvis positivlisten er et udtryk for, at man godt må få en uddannelse, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft, så er det bemærkelsesværdigt, at der er mange, der ikke er på listen, siger Sara Grex, der er formand for Ingeniørforeningens Uddannelses- og Forskningsudvalg.
Hun mener, at listen giver indtryk af en tilfældig udvælgelse.
- Hvis man vil imødekomme den efterspørgsel, der er på eksempelvis naturvidenskablige uddannelser, og se på områder, hvor der også er lav ledighed, så er positivlisten slet ikke komplet, siger hun.
Universiteter: Bagudskuende liste
Ifølge listen fra Uddannelses- og Forskningsministeriets undtages videregående uddannelser blandt andet ud fra kriterier om, at nyuddannede på uddannelserne har haft lav ledighed i de seneste 10 år, eller at optaget på uddannelserne ikke er steget med mere end 50 procent i de seneste tre år.
Jesper Langergaard, der er direktør for universiteternes interesseorganisation Danske Universiteter, kalder metoden bag listen for "bagudskuende".
- Jeg synes, at man kigger bagud i stedet for frem. Man kigger på tidligere ledighed og ikke på, hvordan tingene ser ud i dag. Det lader til, at regeringen har kigget på samfundets behov for 10 år tilbage og ikke har taget højde for, hvilke kompetencer erhvervslivet efterspørger i dag, siger han.
Opdateret kl. 14.12 Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance har stemt for loven om begrænsning af dobbeltuddannelse i dag.