Borgernes ubetalte parkeringsbøder, restskat og andre gældsposter til staten løber op i svimlende 98,3 milliarder kroner.
Det er imidlertid kun realistisk at hive omkring en femtedel af gælden hjem i fælleskassen.
Sådan lyder vurderingen, efter Skats gældsinddrivelse har været stærkt begrænset de seneste år.
Skatteordfører for Socialdemokratiet Jesper Petersen (S) er ikke sen til at placere ansvaret hos udenrigsminister Kristian Jensen (V), der var skatteminister i 2005, hvor idéen om at lade it-systemet EFI stå for gældsinddrivelsen opstod.
- Danskernes fælleskasse betaler en meget høj pris for det nu kuldsejlede system til inddrivelse, som Kristian Jensen fostrede for godt 10 år siden. Og det er jo dybt frustrerende både for borgerne og politikerne at se på, siger Jesper Petersen.
I dag foregår gældsinddrivelse manuelt, mens der arbejdes på et nyt system.
EFI-systemet måtte nemlig lægges i graven, da det opkrævede forældet gæld fra nogle, mens milliarder af gældskroner aldrig blev inddrevet fra andre.
DF: Borgerne skal ikke bøde
Finansordfører i Dansk Folkeparti René Christensen (DF) påpeger, at skiftende regeringer bærer en del af ansvaret for den løbske gæld.
Socialdemokratiet har selv været ved magten, mens gælden til det offentlige er vokset.
- Det er forfærdeligt, at man ikke har kunnet opkræve de penge, og at vi ikke har haft et velfungerende system. Men man skal også huske, at der er blevet tilskrevet renters renter, fordi staten netop ikke har haft et velfungerende system, siger René Christensen.
Han understreger, at borgere, som til at begynde med skyldte mindre beløb til det offentlige, ikke skal betale store beløb tilbage, fordi Skats system ikke har virket.
- Vi må håbe, at Skat kommer op i gear, siger han.
Minister: Vi opgiver ikke noget
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) understreger, at staten ikke har opgivet at inddrive milliardgælden fra borgere og virksomheder.
Han påpeger dog samtidig, at beløbene på statens - såvel som bankers og virksomheders - gældsbeviser meget sjældent svarer til de beløb, man rent faktisk kan få i kassen:
- Selv hvis vi havde verdens bedste inddrivelsessystem og alt fungerede - og det har det ved gud ikke gjort de sidste 10 år - så ville analysen også vise, at det, der står på gældsbeviserne, ikke er det, vi kan regne med at få ind.
Det skyldes blandt andet, at nogle skyldnere slet ikke har midlerne til at betale af på deres gæld.
Ifølge ministeren handler det snarere om at budgettere retvisende end om at opgive gæld, når statsregnskabet nu bliver ændret.
Med ændringerne kommer det til at fremgå, at gælden til det offentlige på 98,3 milliarder kroner reelt kun forventes at være 19,5 milliarder kroner værd.
Det vil blandt andet give politikerne et mere retvisende beslutningsgrundlag, siger Karsten Lauritzen.
- Vi opgiver ikke noget, men vi laver en rigtig og mere retvisende budgettering, siger han.
- Det betyder ikke, at vi ikke går efter pengene. Det gør vi.