To justeringer af regeringens lovforslag om kontanthjælpsloftet må være nok.
Det står klart efter dagens samråd i Folketinget, hvor både beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) og socialminister Karen Ellemann (V) var indkaldt.
Lovforslaget har trods justeringerne fået hård kritik af en række organisationer og oppositionen, der mener, at loftet vil medføre fattigere børn og flere hjemløse.
Beskæftigelsesministeren slog fast på samrådet, at "fattigdom er ikke et ord, vi har fokus på".
- Vort mål med det her (kontanthjælpsloftet, red.) er ikke at gøre nogen fattigere. Vi ønsker, at mennesker hurtigere kommer fri af kontanthjælpssystemet. Vi ønsker, at de hurtigere enten kommer i job med den kapacitet, de har og derefter kan udvikle, eller kommer i ressourceforløb, minifleksjob, fleksjob eller førtidspension, sagde Jørn Neergaard Larsen:
- Den måde, som kontanthjælpssystemet har udviklet sig på i de senere år, er en katastrofe med passivitet og voldsomt vækst i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Ingen kan være interesserede i det, fortsatte beskæftigelsesministeren.
En række organisationer som Rådet for Socialt Udsatte og sågar Kommunernes Landsforening har i høringssvar advaret om, at loftet vil betyde, at det bliver sværere at skaffe nok billige boliger, og at konsekvensen deraf bliver flere hjemløse.
Socialminister Karen Ellemann afviste på samrådet den vurdering.
I forrige uge besluttede kredsen af forligspartier, der består af V, K, LA og DF, at undtage handicappede, der var blevet anvist af kommunen til en handicapbolig. Kort efter fulgte forligspartierne op med at undtage alle handicappede, der bor i en særlig handicapbolig.
Lovforslaget om kontanthjælpsloftet sætter et loft over, hvor meget en person kan få i ydelser fra det offentlige. Loftet fungerer altså ikke ved, at der skæres i selve ydelsen, men i andre ydelser såsom boligstøtten.
Det ventes, at lovforslaget bliver vedtaget ved tredjebehandlingen i Folketinget på torsdag.