454.215 kroner.
Beløbet prydede for præcis et år siden busser og togstationer i hele landet og kickstartede en stor Venstre-kampagne med sloganet "Det skal kunne betale sig at arbejde".
454.215 kroner er det, som en familie med tre børn får per år - inklusive boligsikring, tilskud til dagtilbud og 'børn og unge-ydelser'. Og det var for højt, fastslog Venstre.
Daværende politisk ordfører Inger Støjberg (V) mente, at der var blevet skabt et samfund, hvor det ikke altid kan betale sig at arbejde. Det budskab gentog Lars Løkke Rasmussen utallige gange i løbet af valgkampen i forsommeren.
Men der kom aldrig et konkret bud på loftet, inden vælgerne gik i stemmeboksen.
Først i begyndelsen af oktober præsenterede beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen (V) regeringens bud på, hvad et kontanthjælpsloft indebærer.
Og godt halvanden måned siden kom aftalen i hus - lovforslaget sætter et loft over, hvor meget en person kan få i ydelser fra det offentlige. Loftet fungerer ikke ved, at der skæres i selve ydelsen, men i andre ydelser såsom boligstøtten.
Loftet er på mellem 10.849 kroner og 15.385 kroner alt efter familiestørrelse.
Under ombygning lige nu
Lovforslaget er i disse dage på vej igennem Folketinget, men allerede før andenbehandlingen 15. marts er der blevet ændret to gange i den oprindelige lovtekst fra regeringen.
Senest har forligspartierne - DF, LA, K og V - besluttet at undtage alle handicappede, der bor i en særlig handicapbolig, fra kontanthjælpsloftet. En ændring, der flugter fuldstændig med et ændringsforslag fra Socialdemokraterne.
I sidste uge blev det besluttet at undtage handicappede, der var blevet anvist af kommunen til en handicapbolig.
Men endnu en undtagelse blev altså formuleret, blandt andet efter at det kom frem, at spastisk lammede Johnny Jagwani ville have mindre end 2.000 kroner til sig selv, når kontanthjælpsloftet træder i kraft.
Løkkes store prestigeprojekt er med andre ord under kraftig ombygning i øjeblikket.
Vi skal helt tilbage til oktober 2013 for finde Lars Løkke Rasmussens (V) lancering af sit bud på et såkaldt moderne kontanthjælpsloft.
Venstre-formanden stod på talerstolen i Odense Congress Center i forbindelse med et V-landsmøde og gjorde det klart, at 330.000 danskere "ikke har noget nævneværdigt ud af at gå på arbejde".
I strid modvind
Det ville han lave om på:
- Derfor har vi brug for en det-skal-da-kunne-betale-sig-at-arbejde-reform. Lad os kalde det en Jobreform. Måske jeg lige så godt kan kalde det JobReform 2015, for vi skal rimeligvis på den anden side af et folketingsvalg, før den kan gennemføres. Men så skal vi også gøre det, lød det.
Efter lanceringen befandt Løkke sig konstant i strid modvind for ikke konkret at anvise, hvor loftet skulle ligge.
Venstres daværende skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, lovede ellers kort efter Løkkes landsmødetale i oktober 2013, at Venstre ville konkretisere sine planer om et nyt kontanthjælpsloft inden næste folketingsvalg.
- Vi skal nok sørge for, at danskerne ved præcis, hvad vi går til valg på, når vi nærmer os, sagde Torsten Schack Pedersen dengang til Politiken.
Men det blev aldrig til noget. Og det hjalp heller ikke noget, at der var utilfredshed med hemmelighedskræmmeriet langt ind i Venstres egne rækker.
- Jo tættere vi kan komme på, hvad tingene betyder, jo bedre er det, og jo mere ærligt er det at gå til valg på, lød det eksempelvis fra Venstres viceborgmester i Billund, Uffe Schmidt.
25 kroner til kassedamen
Midt i valgkampen kom De Konservative på banen med et konkret forslag. Partiformand Søren Pape Poulsens bud lød, at der altid skal være mindst 3.000 kroner i forskel på offentlig forsørgelse og arbejde.
Pape forklarede, at det vil betyde, at en enlig forsørger med børn vil miste 2.000-3.000 kroner om måneden efter skat.
Venstres daværende finansordfører, Peter Christensen, afviste forslaget og kaldte det "i den ambitiøse ende".
Det gamle kontanthjælpsloft, som SR-regeringen afskaffede i 2011, gav kun godt 300 millioner kroner, og forventningen er, at det nye ikke vil styrke de offentlige finanser med mere end 600 millioner kroner og øge arbejdsudbudet med 650 fuldtidstillinger.
Bruger man de penge på at hæve beskæftigelsesfradraget, vil en kassedame få 25 kroner i skattelettelse hver måned, har en beregning fra Beskæftigelsesministeriet vist.
Først når en skattereform til efteråret efter alt at dømme er gennemført, er vi klogere på, hvor stor den økonomiske forskel mellem job og kontanthjælp bliver.