Det har udløst skarp kritik fra flere oppositionspolitikere, at kirkeminister Mette Bock (LA) har bedt valgmenighedspræsten Morten Kvist om at stå for gudstjenesten i Christiansborg Slotskirke i forbindelse med Folketingets åbning på tirsdag.
Det er et dybt kontroversielt valg og sender et helt forkert politisk signal, lyder kritikken, der især hæfter sig på præstens udtalelser om homoseksualitet.
Hvis der er noget, der er kontroversielt i den sag, så er det, at folketingsmedlemmer åbenbart vil udøve sindelagskontrol med prædikanter, lyder modsvaret fra Mette Bock.
- Jeg synes, det er en indsnævret, misforstået og fordomsfuld tilgang, hvis man mener, at vi skal krydsforhøre de præster, der skal prædike ved Folketingets åbningsgudstjeneste, siger hun.
Den 63-årige Morten Kvist er valgmenighedspræst i Herning og Gjellerup valgmenigheder og har i årevis været en aktiv samfundsdebattør, der blandt andet har argumenteret imod kirkelige homovielser.
Tilbage i 2008 kom han for alvor i modvind, da han stillede sig kritisk over for, at Københavns Kommune godkendte to homoseksuelle par som plejefamilier for anbragte børn. I et interview med Politiken udtalte han, at der "nemt kan gå rettighedsfundamentalisme i det":
- For nu at stille det skarpt op: Hvad med de pædofile – har de også rettigheder? De pædofile har et stærkt behov for at være sammen med børn, skal de så have lov til det? Det er jo et overgreb, og det er vi alle sammen enige om. Homoseksuelle som plejeforældre er selvfølgelig ikke et overgreb, men så vil jeg alligevel sige: at dét at være homoseksuel, det er anderledes.
I dag fastholder Morten Kvist sit synspunkt om, at det er bedst for børn at vokse op med en mor og en far. Men han føler sig misforstået, for han synes modsat sine kritikere ikke, at han sammenlignede homoseksuelle med pædofile.
Minister: Jeg lever selv i en regnbuefamilie
Mette Bock kendte ikke til udtalelsen fra 2008, da hun inviterede Morten Kvist til at prædike. Men selv om hun havde været klar over det, havde hun alligevel valgt ham, siger hun:
- Jeg fatter ikke, at man kan have det synspunkt, du læser op der. Jeg deler det på ingen måde. Men jeg har ikke noget som helst ønske om at skulle krydsforhøre prædikanter.
- Et samfund, der begynder at udøve sindelagskontrol på den måde – uanset hvor uenig man måtte være i de synspunkter, som bliver fremsat i en sammenhæng, som jeg ikke kender til – det er jo et forfærdeligt samfund, som jeg ikke ønsker at være en del af.
Morten Kvist må mene og sige, præcis hvad han vil, for vi lever i et land, hvor vi skelner mellem religion og politik, fortsætter kirkeministeren:
- Personligt deler jeg overhovedet ikke Morten Kvists holdninger, som de er refereret her. Jeg lever selv i en regnbuefamilie, hvor min datter og svigerdatter og deres tre børn har en glimrende familie sammen. Så jeg deler ikke de synspunkter, der er refereret her. Jeg har ikke selv talt med Morten Kvist om det, og jeg agter heller ikke at tale med ham om det.
"Vi kan være rygende uenige"
Kritikken går ikke på, hvorvidt Morten Kvist har lov til at mene og sige det, han har sagt, men på dit valg af ham. Kan du ikke forstå den kritik?
- Nej, det kan jeg overhovedet ikke. Og hvis der er noget, der virkelig er kontroversielt i det her, så er det de venstrefløjsordførere, der mener, at man skal krydsforhøre prædikanter om deres politiske holdning, inden man inviterer dem til at prædike.
- Det er jo virkelig at politisere prædikenen og sammenblande politik og religion. Hele vores samfund bygger på det stik modsatte – og det er også det, vi beder andre trossamfund om at tage til sig.
Hvordan ville du have det med, at en præst, du har valgt, fra prædikestolen i Christiansborg Slotskirke prædiker ting, du selv har erklæret dig dybt uenig i?
- Så vil jeg da bagefter åbne en diskussion menneske til menneske. Præster har frihed til at prædike på den måde, de vil, og fortolke udlægningen af evangelierne, som de vil. Vi kan ikke begynde at lukke munden på folk og lave sindelagskontrol. Vi kan være fløjtende og rygende uenige, men så må vi tage diskussionen på argumenterne.
Men der er vel også lang vej fra sindelagskontrol til direkte at invitere en præst op på prædikestolen ved Folketingets åbning?
- Vi har en lang tradition for at invitere forskellige præster til at afholde gudstjenesten på åbningsdagen, og de kommer bredt fra hele det kirkelige landskab.
- Morten Kvist er inviteret, fordi han er valgmenighedspræst, og vi er i 150-året for valgmenighedsloven. Hvilke holdninger, han måtte have politisk, må han selv redegøre for. Jeg kender ikke til dem, og jeg har heller ikke tænkt mig at interessere mig for dem.