Medielektor: 'Man skærer faktisk på det, befolkningen gerne vil have'

Etablerede public service-medier får færre penge, men de er blandt de mest populære hos mediebrugerne, vurderer lektor.

Kulturminister Mette Bock (LA) præsenterer regeringens udspil til et nyt medieforlig. Der bliver færre penge til etablerede public service-medier og flere til nye medietilbud. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Scanpix)

Regeringens medieudspil arbejder sig væk fra det, befolkningen efterspørger. Det er nemlig hos de store public service-medier, at det primære medieforbrug ligger.

Sådan lyder det fra lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på København Universitet Henrik Søndergaard.

- Målt på seerandele for tv, er institutioner som TV2 og DR de langt mest populære. Tilsammen dækker de over knap 75 procent af den danske tv-sening. Så man skærer faktisk på noget af det, befolkningen gerne vil have, påpeger medielektoren og henviser til DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier.

Regeringen og DF indgik i midten af marts aftale om at fjerne licensen og skære DR med 20 procent.

Og da kulturminister Mette Bock (LA) i dag præsenterede regeringens medieudspil indeholdt det forslag om besparelser både hos TV2's regioner, som skal spare to procent om året de kommende fem år - altså sammenlagt 10 procent - og hos Radio24syv, der i næste udbudsrunde står til at miste en tredjedel af sin bevilling.

- Når regeringen også forringer finansieringen til Radio24syv, så modarbejder de et mindre etableret public service-medies succes. Kanalen har jo faktisk haft held med at hæve antallet af taleradiolyttere og komme igennem til det lidt yngre publikum, siger Henrik Søndergaard.

Styrket privat mediebillede

Regeringen ønsker med medieudspillet at gøre det statslige medieapparat mindre og styrke de private spillere på mediemarkedet. Det vil regeringen blandt andet gøre ved at seksdoble public service-puljen, fra de nuværende 35 millioner kroner per år til 220 millioner kroner, som kan søges af de private medier og mindre etablerede medier.

Fordelene ved det er ifølge Henrik Søndergaard, at det kan stimulere et mere mangfoldigt og bredere udbud ved gøre plads til andre og nye medievirksomheder.

Ulempen er, at public-service indholdet lægges over til mindre etablerede institutioner, der ikke har samme løbende kontakt til publikum.

- Det springende punkt er så også, om det bliver danske aktører, der kommer til at fylde hullet, eller om der blot bliver skabt endnu bedre plads til indhold fra udenlandske udbydere, påpeger Henrik Søndergaard.

Nye sendetilladelser

Udover besparelser på etablerede medier vil regeringen give sendetilladelse til en ny tv-kanal, der skal sende kultur og folkeoplysning. Tv-kanalen skal sammen med en ny DAB-radiokanal sendes i udbud.

Forhandlingerne om det næste medieforlig indledes i næste uge, og her er regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti enige om, at det er et adgangskrav at acceptere besparelsen på 20 procent af DR.

Det nuværende medieforlig udløber ved udgangen af 2018.