Der kan meget nemt opstå ballade i den borgerlige lejr kort efter det folketingsvalg, der skal afholdes inden næste sommer.
Det står nemlig klart, at partileder Pernille Vermund vil sælge sig dyrt til Lars Løkke Rasmussen (V), hvis han skal bruge de mandater, hun og Nye Borgerlige eventuelt måtte få.
Tre ufravigelige krav på udlændingeområdet er allerede formuleret af Nye Borgerlige:
Et totalt asylstop med fokus på hjælp i nærområderne, udlændinge skal forsørge sig selv, og kriminelle skal udvises efter den første dom.
Lever Lars Løkke Rasmussen ikke op til dem, peger Pernille Vermund simpelthen ikke på ham, har hun slået fast.
DR Nyheder har allieret sig med valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet for at gå igennem et scenario, hvor Nye Borgerlige vælges ind i Folketinget, og Lars Løkke Rasmussen kan se et borgerligt flertal for sig.
Men Lars Løkke Rasmussen kan ikke leve op til de tre ufravigelige krav.
I den situation kan Nye Borgerlige nemlig risikere passivt at medvirke til, at Lars Løkke Rasmussen bliver væltet, selvom han har et borgerligt flertal bag sig. Også selvom partiet har garanteret, at de ikke stemmer for et mistillidsvotum mod Lars Løkke Rasmussen.
En tænkt situation:
Nye Borgerlige får fem kandidater valgt ind i Folketinget, og en samlet blå blok står til at kunne mønstre 91 mandater. Nye Borgerlige er altså nødvendige for et blåt flertal.
Men Lars Løkke Rasmussen kan ikke leve op til Nye Borgerliges udlændingekrav, og de røde partier stiller derfor et mistillidsvotum til ham, fordi de ser en mulighed for selv at komme til fadet.
Pernille Vermund og hendes fire folketingskolleger deltager ikke i afstemningen i folketingssalen.
- Hvis de fem mandater ikke vil stemme i en mistillidsafstemning, så trækkes de fra de 91 mandater i den borgerlige blok, som jo så kommer ned på 86 mandater. De 86 mandater står over for 88 røde mandater.
- Så vil de røde kunne vælte en Løkke-regering, hvis partierne i den røde blok som ventet ønsker en anden statsminister, og så kan en sådan Løkke-regering ikke dannes, siger Rune Stubager.
Dermed bliver situationen fastlåst, forklarer valgforskeren.
- Det gør den, fordi Nye Borgerlige til gengæld siger, at de godt vil stemme for et mistillidsvotum mod en regering med udgangspunkt i rød blok, og de andre borgerlige partier siger det samme. Så kan sådan en regering heller ikke dannes, siger Rune Stubager.
Det skaber to mulige udveje.
- I den situation vil vi stå over for, at der ikke kan dannes en regering, med mindre mindst et af de andre partier vil give sig og afvige fra det, vi på nuværende tidspunkt regner med, at de vil gøre i processen med at danne en regering – altså populært sagt skifte side, siger Rune Stubager.
Det anden mulige udvej er, at Lars Løkke Rasmussen tvinges til at udskrive et nyt folketingsvalg.
- Der kan jo stilles et mistillidsvotum til ham, og hvis mandaterne er fordelt på den måde, som vi forestiller os, så kunne det blive en nærliggende mulighed, og så vil han være tvunget til at udskrive nyvalg, siger Rune Stubager.
Men. Og nu bliver for alvor kompliceret:
- Vi har jo en anden hel eller halv ubekendt i ligningen, nemlig Alternativet, som jo også har formuleret sig lidt uklart med hensyn til regeringsdannelsen. Alt afhængig af, hvordan de opfører sig i forhold til en afstemning om mistillid til Lars Løkke Rasmussen, så kan det også få betydning.
- For hvis Alternativet, som de har sagt i nogle sammenhænge, trækker deres mandater ud af ligningen og i givet fald lægger op til den samme løsning som Nye Borgerlige – nemlig at forholde sig neutralt i en mistillidsafstemning, så kan balancen tippe.
- Hvis den situation opstår, hvor Alternativet så altså ikke vil stemme i nogen mistillidsafstemning, mens Nye Borgerlige godt vil stemme imod en rød regering, så kan Løkke godt danne en regering, hvis blot Alternativet er tilpas meget større end Nye Borgerlige.
- For i så fald vil de øvrige blå partier kunne mønstre flere mandater end de øvrige røde partier, og dermed kan de røde partier ikke skabe et flertal for at vælte en Løkke-regering selv uden Nye Borgerliges stemmer, siger Rune Stubager.
Tysk regeringskrise
- •
Et eksempel på hvor kompliceret og langstrakt en regeringsdannelse kan være er Tyskland.
- •
Der gik måneder fra forbundsdagsvalget i efteråret 2017, og indtil en regering endelig var dannet i marts 2018.
- •
Kansler Angela Merkels konservative parti CDU/CSU indledte først regeringsforhandlinger det liberale FDP og De Grønne.
- •
Da forhandlingerne brød sammen, udtalte Merkel, at hun foretrak et nyvalg fremfor at danne en mindretalsregering.
- •
Sammenbruddet og Merkels udmelding sendte bolden tilbage til de tyske socialdemokrater SPD, som har siddet i koalitionsregering med CDU/CSU de seneste fire år.
- •
SPD har været splittet i spørgsmålet om at indgå i en ny regering, efter partiet fik sit dårligste resultat ved valget til Forbundsdagen siden Anden Verdenskrig.
- •
Undervejs i forhandlingerne med CDU/CSU trak Martin Schulz sig fra posten som formand for SPD.
- •
Men i begyndelsen af martis stemte SPD ja til regeringsgrundlaget med de borgerlige i CDU/CSU.