Dagens afslutningsdebat i Folketingssalen markerer enden på et usædvanligt begivenhedsrigt år for den smalle Venstre-regering med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen.
Efter sommerferien og de første trusler fra en "stålsat" Anders Samuelsen (LA) om at vælte regeringen, hvis den ikke opfyldt ønsket om at skrive topskattelettelser ind i regeringsgrundlaget, blev flygtningedagsordenen altoverskyggende.
Løkke var gået til valg på en såkaldt straksopbremsning, men måtte hurtigt erkende, at det så ud til at blive mere end svært at indfri det løfte.
Det første svar fra regeringen var blandt andet et tilbud om at tage 1.000 flygtninge fra de øvrige EU-lande, men det blev ret hurtigt droppet igen, da EU-systemerne ifølge Løkke var brudt sammen.
Det andet svar på flygtningekrisen var de meget omtalte annoncer, der handlede om, hvor lidt attraktivt regeringen meget snart ville gøre det at flygte til Danmark.
Annoncerne fik senere markant kritik fra Folketingets Ombudsmand, men det tog udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ikke så tungt.
Siden har flygtninge præget de fleste dagsordener i dansk politik - senest i forbindelse med debatten om den økonomiske 2025-plan, regeringen kommer med efter sommerferien.
Carl Holsts 93 dage
Efteråret var også præget af de mange sager, der ramte Carl Holst.
Han kom først i vælten om sit eftervederlag fra tiden i Region Syddanmark, og siden stødte debatten om, hvorvidt han havde brugt en regionsansat til at drive valgkamp, til.
I september trak Carl Holst (V) sig fra regeringen efter 93 dage på posten som forsvarsminister.
I oktober fik han posten som kirkeordfører for Venstre, men det varede ikke længe, for da 40 ud af 41 medlemmer af regionsrådet i Region Syddanmark i november politianmeldte ham, valgte Carl Holst at gå på orlov.
Siden er han vendt tilbage som social- og indenrigsordfører, men Sydøstjyllands Politi efterforsker stadig sagen.
I hele Thorning-regeringens periode optrådte dagpengene som et spøgelse, der konstant skabte problemer.
Men efter at dagpengekommissionen havde afgivet beretning i efteråret, landede V-regeringen en aftale Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.
- Nu er der trygge rammer omkring dagpengene, som ikke længere kan være politisk slagmark, sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Aftalen betyder blandt andet, at det nu er lettere at genoptjene dagpenge.
DF i kattepine
Finanslovsaftalen blev indgået i blå blok, og indeholdt blandt andet en sænkning af afgifter for de dyreste biler, som blev fejret med champagne hos Liberal Alliance. Men for Dansk Folkeparti ende forløbet noget pinefuldt.
I finansloven for 2016 aftalte Venstre-regeringen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative at skære 90 millioner kroner i boligydelsen til pensionister.
Efterfølgende kom Dansk Folkeparti dog under pres, fordi Ældre Sagen påpegede, at helt op mod 175.000 pensionister ville miste tusindvis af kroner.
Efter nogle dages hård kritik besluttede de fire blå partier at droppe den indgåede aftale om beskæringen af boligydelsen – men aftalte samtidig, at de sammen ville forsøge at finde de 90 millioner kroner inden for boligydelsesområdet i foråret 2016.
De forhandlinger foregår hos finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i øjeblikket.
Forsmædeligt EU-nederlag
I december handlede alt om EU-afstemningen, hvor danskerne skulle tage stilling til, om vi skulle erstatte retsforbeholdet med en såkaldt tilvalgsordning. Det blev som bekendt et ganske markant nej.
Dansk Folkeparti og andre nej-partier stod hårdt på, at det ikke var nødvendigt med en tilvalgsordning, når Danmark ret nemt kunne forhandle en parallelaftale om Europol på plads med EU.
Hvis ikke det kunne lade sig gøre, tager vi bare en ny folkeafstemning, lød det fra DF.
Men en parallelaftale har vist sig sværere end som så for regeringen at forhandle på plads, og det strides de om i blå blok for tiden. DF langer ud efter regeringen, der bare skal rubbe neglene, men har selv lagt afstand til muligheden for en ny folkeafstemning.
Midt i den søde juletid kom et overraskende farvel til dansk politik fra socialdemokraten og tidligere finansminister Bjarne Corydon. Han droppede politik og blev ansat i konsulentfirmaet McKinsey.
Ikke længe efter fulgte Helle Thorning-Schmidt trop. Efter flere måneders rygter om hendes farvel til Christiansborg kom nyheden om, at hun havde fået job som direktør for Red Barnet Internationalt.
Eva Kjer måtte gå
Og så fulgte forløbet om landbrugspakken ellers - et forløb der endte med Eva Kjer Hansens afgang som miljø- og fødevareminister.
Sagen begyndte med Berlingskes dækning af de store problemer, der var beregningerne, der lå til grund for landbrugspakken. Pakken var præsenteret, som havde den en positiv effekt på miljøet. Men det argument blev der sået voldsom tvivl om.
Undervejs i forløbet sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at et folketingsvalg var mere sandsynligt end Eva Kjer Hansens afgang, men De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, stod fast.
Eva Kjer Hansen afgang medførte en ministerrokade og et comeback til Ulla Tørnæs, der forlod EU-parlamentet og blev forskningsminister i stedet for Esben Lunde Larsen, der nu er fødevare- og miljøminister.
Også i Enhedslisten stod den foråret på rokader.
Partiets helt store stemmesluger Johanne Schmidt-Nielsen kan på grund af rotationsregler ikke stille op ved næste folketingsvalg, og derfor overtog Pernille Skipper posten som politisk ordfører.
Løkkes andet år som statsminister ser ikke ud til at blive mindre begivenhedsrigt end det første. Så godt som alle vigtige forhandlingsforløb er udskudt til efteråret, hvor regeringen præsenterer en samlet 2025-plan.