Der skal flere milliarder til det danske forsvar. Nærmere bestemt 300 milliarder.
Det var meldingen fra forsvarsminister og Venstre-formand, Troels Lund Poulsen (V), da han tidligere på dagen holdt tale ved Venstres landsmøde i Herning.
Oven i de "nye" 300 milliarder skal lægges de 195 milliarder, der allerede er blevet lovet Forsvaret over 10 år, i forsvarsforliget fra 2023.
- Det er så stort et beløb, at det helt vil ændre forudsætningerne for den offentlige økonomi - og dermed også den politiske debat, lød den klare melding fra Troels Lund Poulsen.
Og de mange milliarder handler først og fremmest om at leve op til Natos styrkemål, der populært sagt er adgangsbilletten til at blive en del af forsvarsalliancen, og den såkaldte musketered, der betyder, at Nato-landene beskytter hinanden.
Det er i hvert fald vurderingen fra lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
- Det handler primært om, at man sørger for at dokumentere, at man bruger penge for at nå hen imod styrkemålene, siger han.
Fra næste år vil styrkemålene blive skærpet af Nato. Hvordan og hvor er der ikke mange, der ved endnu, men en ting er ifølge Peter Viggo Jakobsen sikkert.
- Det kræver mere udstyr, og det kræver flere folk, og det bliver hammerdyrt.
Troels Lund Poulsen til Venstres landsmøde.
Troels Lund Poulsen mener, at der også skal laves et nyt national kompromis, hvor der tages ansvar for den store regning til Forsvaret og til klimasikring af Danmark.
Det er uvist, hvad de øvrige partier siger til det.
Danmark indgik sidst et nationalt kompromis i 2022, da Ukraine blev invaderet.
Her blev det aftalt at bruge langt flere penge på forsvar, så Danmark endelig levede op til Nato-målsætningen om at bruge to procent af BNP på forsvar.
Korrespondent: De 'gamle penge' er næsten brugt
DR Nyheders forsvarskorrespondent, Mads Korsager, fortæller, at selvom det kan lyde af mange penge, så vil 300 milliarder faktisk falde på et tørt sted.
- De gamle penge fra forsvarsforliget er næsten brugt. Dem har man blandt andet brugt på at få spartlet en masse af fortidens spareøvelser ud.
- Men sandheden er også, at selvom de penge næsten er brugt, så har man faktisk ikke købt supermange våben. Så de nye penge skal stensikkert bruges til at købe nogle af de dyre våbensystemer, siger Mads Korsager.
Han vurderer, at det for eksempel kunne være systemer, der gør det danske forsvar i stand til at jage ubåde effektivt. I det hele taget systemer, der kan styrke os i Arktis.
Derudover vil Natos styrkemål også fungere som rettesnor for, hvordan pengene skal bruges, siger Mads Korsager.
Forsvarslektor: Listen er lang
Peter Viggo Jakobsen peger også på, at det flere gange har været beskrevet, hvordan det danske forsvar efterhånden er en udmagret og knap så slagkraftig størrelse.
- Danmarks forsvar er jo også i en så ringe forfatning, at vi ikke kan levere noget som helst.
- Man vil ikke længere være det langsomste skib i konvojen, siger han.
Og lige præcis Forsvarets "ringe forfatning" er måske også det, der gør, at Peter Viggo Jakobsen må trække godt med luft ind, inden han svarer på spørgsmålet: Hvad skal pengene bruges til?
- De skal jo helt konkret bruges på at gøre os i stand til at øge antallet af soldater og ansatte. Så skal der købes missiler til fregatterne, der skal sandsynligvis købes flere F-35-fly, der skal købes mere udstyr for, at den her brigade, som vi er ved at opstille, kan blive operativ, og så skal der købes luftforsvar - både et, der står på jorden i Danmark, men også i forhold til ting, der kan gives til de tre værn.
- Der er også allerede nu et helt andet krav til, hvad vi skal have på lager af ammunition, fordi man kan se, at forbruget i Ukraine bare er absurd højt, og rigtig meget af det, er vi nødt til at opmagasinere i Baltikum, så det hurtigt kan tages i brug. Men du skal også have rigtig meget udstyr og køretøjer herhjemme, så vores soldater kan øve sig på det.
- Så det er over en bred kam, at alt det her skal bygges op, afslutter Peter Viggo Jakobsen.
Lad os nu sige, at vi ikke tænkte på at nå Natos styrkemål, men i stedet på at få et godt, stærkt og effektivt forsvar. Er 495 milliarder så nok?
- Det tænker jeg ikke. Vi skal også udbygge flyvepladser og udbygge kapacitet af havne, så vi kan modtage allierede forstærkninger, og det er jo også virkelig dyrt.