Efter flere ugers tilløb slår regeringen nu fast: Der skal afsættes flere penge til Forsvaret. Nato er nemlig til sommer på vej med nye skærpede krav til det danske forsvar.
- Der er ikke nogen grund til at skjule, at vi kommer til at bruge flere penge på at udbygge det danske forsvar, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) - uden at han dog vil sætte beløb på.
- Det har jeg ikke et overblik over på nuværende tidspunkt, men der bliver brug for yderligere investeringer i det danske forsvar, siger forsvarsministeren.
I øjeblikket er Forsvaret blandt andet i fuld gang med opbygningen af den såkaldte tunge brigade, der skal bestå af 4.000 soldater, infanterikampkøretøjer, luftforsvar og andre våbensystemer
Men når der til næste år kommer nye Nato-styrkemål, så stiger kravene, fastslår Troels Lund Poulsen.
- Ud fra de diskussioner, vi har med andre Nato-lande i Nato-kredsen, så kommer Danmark til at levere mere og højst sandsynligt også hurtigere, end de aktuelle styrkemål, siger Troels Lund Poulsen.
Statsminister Mette Frederiksen (S) varmede også op til flere penge til Forsvaret i sin åbningstale i Folketinget i sidste uge.
- Vi bruger nu mere end to procent af BNP på forsvar og sikkerhed. Lad mig være ærlig og sige det direkte: Vi får behov for mere. For at kunne forsvare os selv og vores eget land. Og bidrage til beskyttelsen af vores alliance i Nato, sagde Mette Frederiksen.
Historisk stor forsvarsaftale
Det er kun to et halvt år siden, at et bredt politisk flertal satte underskrift på det nationale kompromis.
Og i sommeren 2023 blev flere partier så enige om et forsvarsforlig fra 2023-2033 med 143 milliarder ekstra til Forsvaret i forligsperioden.
Men i foråret i år indgik forsvarsforligspartierne så en aftale om, at der var behov for at investere omkring 45 milliarder kroner mere i Forsvaret.
Så 195 milliarder kroner skal der allerede nu bruges over de kommende 10 år til en oprustning af Forsvaret. Penge, der bliver tilført oveni Forsvarets faste økonomi, og penge, der er fundet i det økonomiske råderum.
Akkurat som regeringen er flere af de politiske partier bag forsvarsaftalen positive overfor at øge udgifterne til Forsvaret endnu mere, sådan som regeringen lægger op til. Men flere efterlyser svar på, hvor pengene skal findes.
- I SF har vi jo spillet ud med en fredskat, som kan være med til at finansiere de øgede investeringer i Forsvaret, så vi undgår at tage det fra råderummet i for stort omfang, siger SF's forsvarsordfører, Anne Valentina Berthelsen.
Hos Liberal Alliance er forsvarsordfører Carsten Bach også indstillet på at finde flere milliarder til Forsvaret.
- Der er for os tre ting, der er vigtige. Det er Natos styrkemål, Natos styrkemål og Natos styrkemål. Men jeg vil ikke forholde mig til finansieringsforslag, før jeg har set et udspil fra regeringen, siger Carsten Bach.
Opbakning til flere penge
Samtidig viser en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for DR, at der er stor folkelig opbakning til de øgede forsvarsudgifter, som et bredt politisk flertal er blevet enige om.
49 procent svarer således, at Forsvarets bevilling er passende. 27 procent af de adspurgte mener, forsvaret skal tilføres flere penge. 13 procent vil bruge færre midler.
- Jeg oplever, at der er bred opbakning til, at når vi står i sådan en alvorlig sikkerhedspolitisk situation, så må vi også vise solidaritet, også i forhold til at leve op til vores Nato-forpligtelser, siger Troels Lund Poulsen.
Men er det ikke lidt besynderligt, at man laver et forsvarsforlig til et beløb tæt på 200 milliarder kroner, og så er vi kort tid efter i en situation, hvor du står og siger, at det ikke er penge nok?
- Nej, det er ikke besynderligt. For det ville være besynderligt, hvis man ikke tog hensyn til, hvordan den sikkerhedspolitiske situation er. Og den sikkerhedspolitiske situation udvikler sig i en retning, som gør, at vi bliver nødt til at være villige til at investere mere, end vi har besluttet på nuværende tidspunkt, siger Troels Lund Poulsen.
Af de danskere, som ønsker at øge udgifterne til Forsvaret, svarer et flertal ifølge målingen dog, at det ikke må gå ud velfærden.
Finansiering til debat
Netop finansieringen er en væsentlig del af diskussionen om flere milliarder til Forsvaret.
Da SVM-regeringen som en af sine første gerninger for to år siden pludselig besluttede at afskaffe store bededag var det i første omgang netop med forklaringen om, at der var brug for pengene til Forsvaret.
- Vi har besluttet at afskaffe en helligdag. Og hele ideen med det her er jo, at vi har behov for at finansiere nogle øgede forsvarsudgifter, lød det dengang fra statsminister Mette Frederiksen.
Afskaffelsen af store bededag udløste store folkelige protester og modstand fra Fagbevægelsen.
- Jeg har svært ved at se for mig, at man skal lave finansieringsforslag svarende til afskaffelsen af store bededag. Det var en stor nok katastrofe i sig selv, siger Carsten Bach fra Liberal Alliance.
Troels Lund Poulsen, hvor vil du finde de ekstra penge? Er det penge, der er i råderummet? Er det reformer? Er det besparelser?
- Det tænker jeg, at vi kan diskutere, når jeg har et bedre billede af, hvad der er brug for i forhold til investeringer i Forsvaret, siger Troels Lund Poulsen.
Her kan du se, hvad Forsvaret bruger sine penge på.