Ambitiøst og helt nødvendigt, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Uigennemtænkt og nærmest umuligt at realisere, mener Landbrug & Fødevarer.
De Radikales forslag om at stoppe al dyrkning af afgrøder på en tredjedel af alle danske marker frem mod 2050 møder vidt forskellige reaktioner, alt efter om man spørger miljøforkæmperne eller landbruget.
Hensigten med forslaget er at styrke klimaet, naturen og de forskellige truede dyre- og plantearter. Og det vil forslaget bidrage meget til, vurderer Maria Reumert Gjerding, der er præsident for Danmarks Naturfredningsforening:
- Det er meget ambitiøst på naturen og klimaets vegne, og det kan vi kun tage ekstremt positivt imod. Der er ingen tvivl om, at det kan være en helt afgørende brik i forhold til at løse natur- og biodiversitetskrisen. Det er det, der skal til – vi skal op i den størrelsesorden.
For den tredjedel af markerne, der ikke længere skal dyrkes, opstiller De Radikale to muligheder: Nogle marker skal staten købe af landmanden for at omdanne dem til vild natur. Andre marker skal landmanden i stedet sætte græssende dyr på.
Det er vigtigt, at man udvælger de rigtige marker, så naturen bliver bundet bedre sammen, betoner Maria Reumert Gjerding:
- Naturens problem er lige nu, at den er fragmenteret som små isolerede øer i landskabet. Ved at sikre store sammenhængende naturarealer kan vi bremse både naturens og arternes tilbagegang. Det vil også betyde noget for klimaet, hvis vi planter skov, der binder CO2 - og for beskyttelsen af drikkevandet.
Landbruget: Vi er et skoleeksempel
Hos Landbrug & Fødevarer, der varetager landmændenes og fødevarevirksomheders interesser, er viceformand Lars Hvidtfeldt mildest talt ikke imponeret over forslaget.
- Det er uigennemtænkt og i dén grad et valgoplæg, som selvfølgelig kan give noget debat, men det bliver jo nærmest umuligt at realisere, siger han og efterlyser svar på, hvor staten skal finde penge til at købe marker fri af landmændene.
De Radikale mener selv, at udspillet kan være en håndsrækning til nogle af de landmænd, der har udpinte marker, som er svære at dyrke. Vil det ikke være et attraktivt tilbud for dem?
- Nu har jeg ikke kendskab til udpinte marker i Danmark. Og hvis staten skal købe jorden ud, vil det koste milliarder, siger viceformanden.
Men har De Radikale ikke ret i, at det er nødvendigt at gøre noget ved landbrugets klimapåvirkning?
- Jo, og der synes jeg også, vi er godt på vej. Jeg kan faktisk ikke forstå, at De Radikale vil vente til 2050. Vi er et meget, meget klimavenligt landbrug. Vi producerer også grønne og sunde fødevarer allerede i dag – og vi er foran i forhold til mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, siger Lars Hvidtfeldt.
De resterende to tredjedele af markerne, hvor der fortsat skal dyrkes afgrøder, skal senest i 2050 at være et "giftfrit, klimavenligt og cirkulært landbrug", foreslår De Radikale.
- Jeg ved ikke, hvad der menes med giftfrit. Men jeg tror ikke, at du vil kunne drive noget som helst landbrug uden brug af kemikalier – heller ikke i 2050. Når det er sagt, har vi selv meget fokus på at gøre tingene anderledes og bæredygtigt. Vi er et skoleeksempel, man kan bruge i resten af verden, hvis man skal redde klimaet, siger Lars Hvidtfeldt.
Naturfredningsforening: Der er ingen anden vej
Det bliver ikke billigt at opkøbe kornmarker og omdanne dem til vild natur, erkender både De Radikale og Danmarks Naturfredningsforening.
- Men hvis vi skal løse de grønne kriser, bliver vi nødt til at tage arealer ud af landbrugsproduktion og omlægge det til natur. Det er helt nødvendigt. Ja, det koster noget, men det er også derfor, planen er langsigtet. I mine øjne er der ingen anden vej, siger Maria Reumert Gjerding.
Hun påpeger, at Danmark med 62 procent opdyrket jord er et af verdens mest opdyrkede lande. Men vi er samtidig også et af de bedste lande til at få mest muligt ud af vores marker, påpeger Landbrug & Fødevarer.
I stedet for at bruge pengene på at udtage marker fra dyrkning, bør politikerne investere i mere grøn forskning, foreslår Lars Hvidtfeldt:
- Vi har forbudt en lang række ting inden for landbruget, som er tilladt i en række nabolande. Så vi er foran i forhold til at omstille os til et endnu mere klimavenligt landbrug. Når det er sagt, peger vi jo selv på, at vi skal videre. Det kræver fokus på forskning, uddannelse og innovation, siger han.
De Radikale lægger op til at lave en samlet plan sammen med landbruget om omlægningen fra marker med afgrøder til marker med græssende dyr. Og selvom Landbrug & Fødevarer ikke kan se meget fornuft i forslaget, er de "altid åbne for forhandlinger", lyder det.