Om godt 30 år skal der ikke længere dyrkes afgrøder på en tredjedel af alle nuværende danske marker. Nogle af markerne skal i stedet have græssende dyr, andre skal opkøbes af staten og omdannes til skov og vild natur.
Sådan lyder et af i alt 132 forslag i De Radikales valgplan, "Tør vi, kan vi - FREMAD", som partiet præsenterer i forbindelse med sit landsmøde i weekenden.
De resterende to tredjedele af markerne skal udvikles til senest i 2050 at være et "giftfrit, klimavenligt og cirkulært landbrug", fortæller den radikale leder, Morten Østergaard:
- Det er en bunden opgave at reducere landbrugets udledning af CO2. Vores bud er, at vi tager den tredjedel af det nuværende landbrugsareal, som ligger på de mest sårbare og udpinte jorde, ud af dyrkningen. Så kan vi bruge vores kræfter på at sørge for, at de sidste to tredjedele bliver giftfrie og nedbringer CO2-udledningen, siger han.
For den tredjedel af markerne, der ikke længere skal dyrkes, opstiller De Radikale to muligheder: Nogle marker skal staten købe af landmanden for at omdanne dem til vild natur. Andre marker skal landmanden sætte græssende dyr på. Hvordan det konkret skal foregå, har partiet endnu ingen plan for.
Hvordan vil I overtale den enkelte landmand til at stoppe med at så korn på sin mark og i stedet have køer græssende på den?
- Det vil vi gøre ved at lave en samlet plan med landbruget – og ved at omlægge landbrugsstøtten, så vi sikrer os, at de økonomiske mekanismer, der gør, at nogle jorde alene dyrkes, fordi der er landbrugsstøtte, laves om, siger Morten Østergaard.
De Radikale har endnu ikke lagt sig fast på, hvor mange marker staten skal købe, hvor mange skattekroner der skal sættes af til det - eller hvor pengene skal komme fra. Men Morten Østergaard erkender, at det ikke bliver billigt:
- Det koster selvfølgelig nogle penge, og der siger vi, at den landbrugsstøtte, som vi i dag bruger på at understøtte produktionen nogle steder, hvor det ikke kan lade sig gøre, den er bedre brugt på at nedbringe vores CO2-udledning.
Professor: Dyrt forslag med tvivlsom effekt
Det lyder utroligt dyrt og ikke nødvendigvis særligt effektivt, vurderer Jørgen Eivind Olesen, der er professor ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Han tøver ikke med at kalde det radikale forslag "en smule populistisk":
- Der er helt klart brug for mere skov på verdensplan til at suge noget af al den CO2 op, som vi vælter ud i atmosfæren. Men det er ikke givet, at det skal være i Danmark, den skov skal være, siger han.
Danmark tilhører nemlig verdenseliten i effektivt landbrug - hvilket vil sige, at vi får meget ud af vores marker med få ressourcer.
- Verden har brug for at producere fødevarer til alle de mennesker, vi er. De fødevarer, vi ikke producerer i Danmark, skal produceres et andet sted i verden. Og hvis den flytter et sted hen, hvor man er mindre effektiv end i Danmark, kan det sagtens resultere i en øget klimabelastning globalt set, siger Jørgen Eivind Olesen.
Det vil dog give mening at omlægge en mindre del af landbruget til vild natur, betoner professoren:
- Vi har helt klart nogle udfordringer med at beskytte vores vandløb mod kvælstof og fosfor-udledninger. Og der kan udtagning af marker godt være en løsning. Men det giver kun mening for fire-fem procent af markerne, siger Jørgen Eivind Olesen.
Han sætter samtidig spørgsmålstegn ved, om det er den bedste brug af skattekronerne at købe markerne fra landmændene.
- Jeg går ud fra, at landmændene vil tage sig betalt for det her. Det er mange, mange penge. Vi snakker milliarder, siger Jørgen Eivind Olesen.
R: Bunden opgave at nedbringe landbrugets CO2-udslip
Morten Østergaard anerkender professorens argument om, at dansk landbrug er et af verdens mest effektive. Men det rokker ikke ved hans holdning.
- Vi vil lige præcis tage udgangspunkt i det, der fungerer godt: Der, hvor man kan dyrke jorden højintensivt, der skal man gøre det og bruge den nyeste teknologi, nedbringe brugen af pesticider og producere gode, sunde og rene fødevarer, siger han.
Hvad må det koste at udtage en tredjedel af markerne fra dyrkning?
- Det er en bunden opgave at få nedbragt landbrugets CO2-udledning. Vi synes, det giver mening at hjælpe de landmænd, der har jord, som kræver rigtig meget for at blive dyrket – og som måske også har gæld, så de ville være bedre stillet, hvis staten købte jord af dem, siger Morten Østergaard.
Men der skal jo opføres rigtig meget skov for at opveje CO2-udledning fra landbruget?
- Det er klart, at det her er en kæmpe omstilling af dansk landbrug. Men det bliver ikke lettere af at vente. Vi skal have nedbragt landbrugets CO2-udledning.
Regeringen vil i dette efterår fremlægge et klimaudspil, der blandt andet også vil fokusere på landbrugets andel i klimaspørgsmålet.