Hver eneste uge modtager Ungdommens Røde Kors flere end 60 henvendelser fra unge, der gerne vil være frivillige i organisationen.
- Det kan være, at de gerne vil hjælpe på lektiecaféer, vil være mentorer eller skriver, at de bare gerne vil gøre en forskel. Så vi oplever altså et vanvittigt stort engagement, forklarer formand Troels Boldt Rømer.
Faktisk er interessen så stor fra de unge, at Ungdommens Røde Kors på nogle projekter har været nødt til at oprette ventelister. Det gælder f.eks. projekter som Netværket for Studerende Fanger og de årlige ferielejre for børn og unge, der ikke selv har mulighed for at tage på ferier.
- Vi har 950 frivillige, som står for at arrangere de her lejre, men vi får hvert år 1.200 ansøgninger om at komme med, siger han.
Stor andel af frivillige unge
I Ungdommens Røde Kors er de frivillige delt i to grupper. Der er dem, som er mellem 20 og begyndelsen af 30'erne og så er der de helt unge mellem 16-18 år.
Og særligt den gruppe er generelt frivillige. En undersøgelse fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde fra august viste, at næstefter gruppen af danskere over 70 år, så var de 16-19 årige den gruppe af danskere, hvoraf den største andel var frivillige.
- Det siger noget om, at der er et større engagement blandt de helt unge, end man normalt går og taler om, siger centerchef Laura Auken Larsen.
Tallene fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde afslørede også, at der er flere årsager til, at de unge er frivillige. For det første vil de gerne give noget tilbage til de foreninger, hvor de som børn har fået gode oplevelser af frivillige trænere, spejderledere, teater instruktører mv. De helt unge vil også gerne en positiv forskel for andre ligesom voksne frivillige. De unge er dog også mere optaget af, at ved at være frivillig, får de personlig udvikling og skaber en identitet som en aktiv ung, der er med i mange fællesskaber.
Endelig kan de helt unges store frivillighed forklares ved nedarvet frivillighed - altså at frivillige forældre også får engageret deres børn og unge i frivilligt arbejde.
- Så hører vi også, at de unge oplever frirum i frivilligt arbejde. Her er de frie fra deres forældres og skolernes mange krav og kan boltre sig. For en del unge er det også vigtigt at deltage i andre sammenhænge end skolen og de faste venner, forklarer Laura Auken Larsen.
Behøver ikke være så bekymret
Tendensen giver også genklag i Frivilligrådet, der blandt andet rådgiver regeringen og Folketinget om mulighederne i civilsamfundet.
Formand Vibe Klarup ser tre årsager til, at de unge er frivillige.
For det første er der lige nu tale om en generation af fællesskabsorienterede unge. Derudover har flere af de organisationer, som er rettet mod de unge, været igennem en stor udvikling i de senere år, hvilket har gjort dem mere interessante at være en del af. Og endelig spiller en generel tendens også ind, vurderer hun.
- De unge lytter nok til den generelle tendens om, at hvis man vil frem i verden, skal man vise, at man har styr på mange ting og at man er frivilligt aktiv, siger Vibe Klarup.
At så mange unge er frivillige er også med til at ligge en dæmper på bekymringen for fremtiden for foreningsdanmark, mener hun.
- Jeg var med på Ungdommes Folkemøde tidligere i år og var vildt imponeret over engagementet. Jeg tror ikke, at vi behøver være så bekymrede som tidligere, siger hun.