Med et areal på 1.284 kvadratkilometer er Tønder landets fjerdestørste kommune, målt på areal.
Men selv om der er plads nok i Tønder kommune, bliver der stadigt færre borgere i kommunen. Det er kommunens største problem, lyder det fra langt de fleste partier. Siden 2006 er befolkningstallet faldet fra 40.666 til de nuværende 37.928. Kommunen forventer at befolkningstallet vil falde yderlige, så der er 34.497 indbyggere i 2031.
Samtidig stiger gennemsnitsalderen, så facit er, at der bliver stadig færre borgere på arbejdsmarkedet i Tønder.
Lav ledighed
Måske er det en del af forklaringen på, at Tønder har Sydjyllands laveste ledighed på kun 2,8 procent. En anden forklaring på den lave ledighed kan være, at det er lykkedes Tønder at fastholde en del industriarbejdspladser i kommunen.
Virksomheder som Hartmann, Velux, Ecco og Sappa er medvirkende til at holde ledigheden på det lave niveau. Faktisk er der så stor efterspørgsel efter arbejdskraft, at omkring 3.000 hver dag pendler til kommunen, skønner kommunaldirektør Klaus Liestmann. 600 af dem kommer fra Tyskland. Grænsen til Tyskland ligger kun tre kilometer væk fra Tønder by.
De øvrige hovederhverv i Tønder er landbrug, turisme og detailhandel.
DI: gennemsnitligt erhversklima
Det er ellers ikke fordi Tønder får den bedste vurdering fra Dansk Industri, når det handler om erhvervsklima. Faktisk er Tønder røget tre pladser ned siden sidste år i Dansk Industris landsdækkende undersøgelse af det lokale erhvervsklima. Tønder ligger på plads 47 ud af 96 bedømte kommuner. Altså lige i midten.
Kommunen bliver blandt andet trukket opad i vurderingen på området fysisk planlægning, mens langsom kommunal sagsbehandling og image trækker kommunen pænt ned i undersøgelsen.
Men måske det betyder noget for virksomhed og borgere, at Tønder rent økonomisk er en solid kommune med penge på kistebunden. Ifølge borgmester Henrik Frandsen har kommunen en gennemsnitlig kassebeholdning på 285 mio. kr.
Stadig ikke det bedste ry
Tønder kæmper stadig med sit ry efter Tøndersagen, der blev trevlet op i 2005. For at forhindre, at noget sådan skal ske igen, har politikerne ad flere omgange bevilget flere penge til den kommunale sagsbehandling. Senest på budgettet for 2018, hvor der er afsat 5 mio. kr. til børn- og unge-området. Pengene skal blandt andet bruges på, at sagsbehandlerne i Tønder skal have færre sager per ansat.
Natur og festival er store attraktioner
En af Tønders allerstørste attraktioner er Tøndermarsken og Nationalpark Vadehavet. Og politikerne satser hårdt på, marskområdet kan trække både masser af turister og nye faste borgere til kommunen.
Det skal blandt andet ske med Tønder Marsk-initiativet, hvor private investorer og fonde sammen med kommunen bruger sammenlagt 250 mio. kr. på at udvikle blandt andet Højer og Tønder byer, lave forskellige klimatilpasninger og gøre marsken mere tilgængelig for turister.
En anden af Tønders store attraktioner er Tønder Festival, der foregår hvert år i den sidste weekend i august og er internationalt anerkendt for sin høje musikkvalitet.
Det politiske landskab
Tønders nuværende borgmester, Henrik Frandsen (V) blev valgt til byrådet i Tønder for første gang ved det seneste kommunalvalg i 2013. Men han blev først borgmester, da den populære Laurids Rudebeck døde uventet og alt for tidligt i maj sidste år. Rudebeck blev borgmester i Tønder 2009, og ved valget i 2013 blav han den største stemmesluger i kommunen med et personligt stemmetal på hele 1.900 stemmer.
Men meget skal gå galt, hvis Venstre og Henrik Frandsen skal miste borgmesterposten ved valget i år. Partiet har haft posten uafbrudt siden kommunesammenlægningen i 2007.
Men Henrik Frandsen er ikke uden udfordrere. Og der kan ske overraskelser ved det kommende valg som betyder, at det i sidste ende kan ende med., at en anden sætter borgmesterkæden om halsen.
Borgmesterkæden ikke en selvfølgelighed for Venstre
For selvom Dansk Folkeparti i dag kun har tre medlemmer i byrådet, og Venstre og Dansk Folkeparti har indgået teknisk valgforbund, så kan Dansk Folkeparti meget vel tage flere pladser i byrådet ved det kommende valg. Ved det seneste valg til Folketinget løb Dansk Folkeparti med marginalt flere stemmer end Venstre i Tønder-området. Spørgsmålet er, om det slår igennem ved det kommende kommunalvalg, og hvis det gør, hvem tages der så stemmerne fra?
Også Socialdemokratiet oplever for tiden fremgang på landsplan. Det bliver spændende at se om det næststørste parti i byrådet i Tønder høster tilsvarende fremgang ved kommunalvalget. Partiets spidskandidat ved sidste valg, Lars Rytter overlader sit kandidatur til en gammel socialdemokratisk kending, Peter Christensen der tidligere har siddet i byrådet for Socialdemokratiet.
Kan flere nye ansigter ændre noget?
Helt ny på stemmesedlen bliver den nye lokalliste Borgerlisten, der mener, at borgerne skal have mere selvbestemmelse. Hvis det lykkedes for dem at gøre sig gældende ved valget, kan konstitueringen i Tønder måske ende anderledes end forventet.
Ny på listen er også den konservative spidskandidat, Anette Abildgaard Larsen, der, hvis det lykkes hende at blive valgt, afløser den velkendte Henning Schmidt.
Også SF stiller med helt nye skyts på listen i år. Nemlig 29-årige Mathilde Ziefeldt, der flyttede til Tønder for omkring seks år siden. Hun har overtaget kandidaturet fra en gamle kending, Søren Skov, der flyttede fra byen i sommer.
Udsigt til drama i det røde felt
Og måske man skal søge dramaet, efter borgerne har stemt, i en helt anden side af byrådssalen i Tønder, nemlig hos SF, Alternativet og Enhedslisten.
Ved valget i 2013 fik SF som det næsten var sædvane, en plads i byrådet. Men da den valgte kandidat i sommer flyttede fra byen, sprang afløseren Henrik Møller til.
Men umiddelbart efter sprang han til Alternativet, og SF mistede sit ene mandat i byrådet, og Alternativet fik sit femte byrådsmandat på landsplan.
Spørgsmålet er nu, om den nye unge Mathilde Ziefeldt kan hugge SFs mandat tilbage fra Alternativet. Henrik Møller er trods alt en gammel kending i Tønder. Og hvad med Enhedslisten? Nyder de så godt af fremgangen på landsplan, at de går frem i Tønder også, måske på bekostning af SF eller Alternativet?
Interessant at følge med i
Så selvom meget tyder på, at Venstre igen løber med borgmesterkæden i Tønder, så kan de landspolitiske tendenser og de mange nye ansigter på stemmesedlen måske skabe uventede alliancer, der kan betyde en anden konstituering end de fleste venter. Men som sagt, meget skal gå anderledes end ventet, hvis det skal ske.