Det er på spil i Struer

Hvis Struer Kommune lå i USA, ville vi kalde den en svingstat. Rød og blå blok ligger tæt i stemmetal. Siden kommunalreformen i 1970 har der siddet tre socialdemokratiske og fire Venstre-borgmestre. Og kommunalvalget 2017 er meget åbent og uforudsigeligt. Nuværende borgmester Mads Jakobsen (V) udfordres af sin forgænger Niels Viggo Lynghøj (S), der altså prøver at få nøglen til borgmesterkontoret tilbage.

Trods den klare konkurrence om vælgernes gunst har byrådet været præget af samarbejde i denne valgperiode: Tre ud af fire år er det lykkedes at lave et bredt budgetforlig, og på mange centrale politikområder er der grundlæggende enighed om vejen frem. Og trods fortsat faldende indbyggertal (netto 404 2013-17) ér der flere ting, der peger fremad i Struer Kommune.

Lydens By

Mange arbejdspladser i både industri og elektronik er gået tabt. Derfor er der enighed om, at der skal ske noget nyt. Planen er, at Struer i 2025 skal være landskendt som Lydens By. Iværksættere skal automatisk tænke, at hvis de skal lave noget med lyd, så er det i Struer, det foregår. Skoler, plejehjem og kulturliv byder allerede aktivt ind med aktiviteter, der inddrager lyd. Idéen hænger sammen med Struers mange år som hovedsæde for B&O, og virksomheden har åbnet sine test-faciliteter for nye iværksættere, der arbejder med lyd-elektronik. Det sker som led i det offentligt-private million-initiativ Sound Hub Denmark, der skal skabe grobund for en klynge af nye, lyd-teknologiske virksomheder. Allerede i dag er knap ti procent af arbejdsstyrken beskæftiget med teknologi. Det er den højeste andel uden for hovedstaden.

IT-branchen er med til at gøre Struer til en ualmindeligt international by: Hele 99 nationaliteter er bosat i Struer Kommune.

Natur og events

Struer Kommune har lange kyststrækninger ud til Limfjorden, naturen indgår som et stort aktiv i kommunens bestræbelser på at tiltrække nye beboere og virksomheder, og de lokale mener selv, de bor i et naturskønt smørhul. Derfor blev de rasende, da Danmarks Naturfredningsforening placerede Struer helt i bund i en opgørelse over kommunernes "naturkapital". Naturen kan dog også være truende, særligt i en tid med klimaforandringer. En omfattende fornyelse af havnefronten skal både sikre mod højvande og gøre havnen langt mere attraktiv for beboere og turister.

Presset velfærd

Den daglige velfærd giver anledning til debat. Socialdemokratiet, SF og den tidligere DF'er, nu løsgænger Anna Marie Brix Poulsen, har været kritiske over for besparelser på skole, børnepasning og ældrepleje. Et bredt forlig om næste års budget tyder dog på, at man er nået til en vis enighed om niveauet. I forliget indgår penge til en ny daginstitution i Struer by og til en ekstra indsats for de unge: Der er for mange, der ikke får en uddannelse.

Social- og beskæftigelsespolitikken er lidt af en øm tå i Struer. Der er for få, der står til rådighed for arbejdsmarkedet og for mange på overførselsindkomst. Kommunens håndtering af dette område er udsat for kritik fra flere sider. Kritikken spidsede til i sagen om den Parkinson-ramte Ulla Astrup, som Struer Kommune har givet afslag på førtidspension "på det foreliggende grundlag", som det hedder. Sagen bliver givetvis en varm kartoffel i valgkampen og kan ses som et meget konkret, lokalt eksempel på den landsdækkende debat om, hvor svært det er blevet at opnå førtidspension.

At der også fremover er en Struer Kommune på danmarkskortet, var ikke givet. En konsulentrapport antydede, at Struer på længere sigt kunne få svært ved at løfte opgaverne som selvstændig kommune. Det fik borgmester Mads Jakobsen til at henvende sig til naboen mod syd, Holstebro Kommune, for at få afklaret plusser og minusser ved en mulig sammenlægning. En forskningsrapport blev udarbejdet, vælgerne i begge kommuner blev spurgt - og begge steder var svaret "nej tak", klarest i Struer med 67,9 procent nej-stemmer. Selv om det foregik i 2015, bliver folkeafstemningen stadig nævnt, især som kritik af den siddende borgmester, der - som nogle formulerer det - "var ved at nedlægge kommunen". Sandheden er, at der i Struer byråd var stort flertal for en kommunesammenlægning inden folkeafstemningen.

12 lister opstillet i Struer danner fem valgforbund