Det kom som en overraskelse for både politikere og borgere i Solrød, da Pandora-milliardær René Sindlev proklamerede, at han ville bygge et såkaldt ”Guarded Community”, der er et indhegnet boligkvarter i Solrød.
For hvorfor skulle der opføres et lukket og eksklusivt bysamfund med pigtrådshegn og vagter netop her?
Forundringen blev ikke mindre af, at ideen med sådan et sted er at sikre indbyggerne mod indbrudstyve og generel kriminalitet. Men netop Solrød ligger lavt i kriminalitetsstatistikken, og man har slet ikke såkaldt ”belastede kvarterer” indenfor kommunegrænsen.
Forvirringen var åbenlys, og rigmandens planer dampede da også efterhånden af, da lokalplanen ikke tillod den slags byggeri. Det var en lettelse for mange i Solrød, der ikke var interesseret i et lukket mini-samfund midt i resten af det velfungerende lokalsamfund.
Solrød ligger cirka 30 kilometer syd for København med seks kilometers kyststrækning ud til Køge Bugt og er med sine knap 22.000 borgere den tredjemindste i hovedstadsområdet. Kommunen ligger i et smørhul mellem Greve og Køge, men er anderledes end de to naboer ved at være en meget homogen størrelse, der stort set kun består af ligusterhække og villakvarterer og ikke har noget alment boligbyggeri.
De mange dyre villaer har gjort debatten om grundskyld brandvarm i kommunen i de sidste mange år, hvor boligejerne har sukket over de stigende ejendomsskatter. Diskussionen er foreløbig sat i bero, efter at regeringen i foråret kom med et nyt boligskattesystem.
Solrød er en rigtig pendlerkommune og har ikke problemer med at tiltrække nye borgere. De vil gerne bosætte sig i kommunen, der er kendt for sin smukke strand og det aktive foreningsliv, som over halvdelen af alle borgere deltager i, og hvor man især har en stor fodbold- og badmintonafdeling.
God stemning i ”forretningen” Solrød
Venstre har siddet på magten i Solrød, siden kommunen blev selvstændig i 1972 og har historisk set altid arbejdet tæt sammen med socialdemokraterne.
Dette samarbejde er et godt billede på, hvordan det politiske liv er i Solrød. Her er samarbejde og konsensus stærke værdier, og politikerne har alle et mål for øje: Nemlig at ”drive forretningen Solrød Kommune”, som en lokalpolitiker udtrykker det.
Hver gang et nyt byråd er konstitueret, samles de nyvalgte byrødder og erklærer deres enighed i det ”Kodeks for godt byrådsskab”, som tidligere byråd har vedtaget. Her står der blandt andet, at man skal respektere hinanden og anerkende hinandens forskelligheder.
Derudover forpligter de sig også til ikke at ”rakke ned på hinanden via læserbreve”. Nogle vil mene, at det kan skærme for den politiske debat, men politikerne i Solrød konstaterer med tilfredshed, at man skam godt kan være uenige, men at man altid bliver gode venner over den aftensmad, som de altid spiser i fællesskab efter byrådsmødet.
Og det er da også svært at spore meget uenighed i Solrød, hvor seneste budget for 2017 blev vedtaget af et enigt byråd. Iagttagere kan heller ikke forestille sig andre scenarier, end at Venstre igen i år sætter sig i borgmesterstolen.
Et af de partier der tidligere har været i det, der kunne minde om opposition, er de Konservative. De har tordnet mod den høje grundskyld og folkeskolereformen, men i år stilner de mere af, lyder det fra partiet, som nu indtager en mere pragmatisk rolle og gerne vil samarbejde. De håber, at det baner vej for mere indflydelse hos den blå-røde top.
De 19 mandater i byrådet er i høj grad drysset ud over mange forskellige partier, hvor mange har enten et eller to mandater. Flere partier er lokale lister. Det gælder blandt andet Grundejerne, der har arbejdet for en sænkning af grundskylden, og Havdruplisten der varetager stationsbyen Havdrups interesser.
Politikerne vil tale om byudvikling, folkeskole og kultur
Byudvikling: Solrød mangler et naturligt samlingspunkt - et strøg eller torv, hvor borgerne kan handle og hilse på hinanden, mener flere borgere og politikere. Derfor skal det være lettere at åbne butikker og cafeer blandt andet på Solrød Strandvej, mener de Konservative. For dem handler det om at løsne op for en striks og reguleret politik på området, og så skal lokalplanerne også have et eftersyn, lyder det. Socialdemokraterne bakker op om udvikling af byen og vil forny Solrød-centeret. God ide, men det kan blive vanskeligt, lyder det fra Venstre, som betoner det svære i, at kommunen skal bestemme over et privatejet center.
Folkeskolen: Folkeskolereformen har betydet for lange skoledage for børnene på Solrøds tre skoler, og det har konsekvenser for idrætslivet, mener blandt andet Konservative, der vil løsne op for reformen på skolerne. Det er Venstre og socialdemokraterne uenige i. De mener, at folkeskolereformen skal have en chance for at bundfælde sig. Venstre og Socialdemokratiet vil booste børnenes IT-kompetencer, og så skal kodning være en del af undervisningen.
Kultur: Sammenligner man med andre kommuner, bruger Solrød få penge på kultur. Men det skal laves om, lyder det blandt andet fra socialdemokraterne og de Konservative, der mener, at et øget fokus på kultursatsninger skal hjælpe en stærkere ”solrødsk” identitet frem og skabe et bedre fællesskab. I øjeblikket har byen en biograf, men den velhavende kommune burde gøre det muligt, at Solrød fik et sted, hvor man kunne opleve musik, teater og andre kulturbegivenheder, lyder det.