På mange måder er Skanderborg kommunen på solsiden. Der er vækst i erhvervslivet, gennemsnitsborgeren er velhavende, og de fleste familier fungerer fint og harmonisk. Kommunen har en solid økonomi og en styringsmodel, der er berømt blandt politikere og embedsmænd.
Men styringsmodellen er under pres af en stadig skrappere kritik fra den borgerlige opposition i byrådet. Og det uhyggelige angreb med en benzinbombe mod en 16-årig afghansk dreng viste bagsiden af det normalt så fredelige bysamfund i Ry.
Hold fingrene fra enkeltsager
Den særlige Skanderborg-model indebærer, at politikerne skal holde fingrene fra enkeltsager og snarere fungere som en slags bestyrelse, der udstikker en kurs.
Modellen giver stor magt til borgmesteren og direktørerne, og den er berømmet blandt politikere og embedsmænd, fordi den har ry for at give en effektiv og strømlinet organisation.
Sidste år begyndte Venstre at kritisere modellen for at resultere i lukkethed og magtkoncentration, og måske får skatteborgerne alligevel slet ikke så meget for deres penge, som de gik og troede.
I sommer har Dansk Folkeparti og Liberal Alliance sluttet sig til koret af kritikere, og selv de konservative, som har tidligere har været trofast partner for Socialdemokratiet, er begyndt at tale om at give modellen en kritisk revision.
Kritikken er nu ikke af en karakter, der kan true S-borgmester Jørgen Gaardes genvalg. Dels er uenighed om en kommunal styringsmodel ikke ligefrem noget varmt emne i en valgkamp, og dels har de borgerlige selv haft masser af problemer at slås med.
Splittelse i partierne
Venstre forsøgte for det første at være smarte og annoncere i en avis efter en ny borgmesterkandidat, men partiet fik kun overbærende smil og tre-fire useriøse kandidater.
Derefter fik Venstre overtalt flødebollefabriks-direktør Esben Karstensen til at stille op, men han trak sig igen af personlige årsager. I tredje omgang valgte partiet så unge Anders Laugesen som spids, men han sidder ikke i byrådet endnu.
De konservative blev splittet sidste år. Partiets daværende byrådsmedlem Jan Krogh Rasmussen meldte sig ud, fordi ledelsen ville støtte en Venstre-borgmester og ”snigløb et mangeårigt samarbejde med socialdemokraterne”. Kort efter meldte han sig hos Socialdemokratiet.
Også hos de nye i klassen, Liberal Alliance, var der ballade, da nummer to på listen trak sig efter en konflikt med spidskandidaten Linda Andrea.
Til fordel for Jørgen Gaardes genvalg som borgmester taler også, at Skanderborg Kommune har en sjældent fin økonomi. Borgerne tjener godt, der er mange tilflyttere, og arbejdsløsheden er faldet.
Desuden viste kommunernes økonomiaftale med regeringen sig at være fordelagtig for Skanderborg, så der var mange millioner kroner, som politikerne kunne gøre godt med i budgetforhandlingerne.
Brandbombe chokerer borgerne
7. februar i år vågnede Ry op til en chokerende nyhed. Fire drenge havde aftenen i forvejen kastet en benzinbombe mod en 16-årig skolekammerat af afghansk afstamning. Han var indlagt med svære forbrændinger, og drengene var fængslet.
Det viste sig, at der i lang tid havde været mange konflikter blandt eleverne i årgangen på Mølleskolen, og Folketingets ombudsmand stillede en stribe spørgsmål om, hvad skolen og kommunen har gjort i sagen.
Ombudsmandens redegørelse ventes at komme sidst på året.
Den sørgelige sag har ikke i sig selv skabt polemik i byrådet, men den har kastet lys på en anden og mindre synlig side af livet i kommunen. Først trådte centerleder Jens Szabo, der også er byrådsmedlem for Venstre, frem og fortalte, at der i lang tid havde været konflikter og organiseret hashsalg ved Ry-hallerne.
Senere har byrådspolitikeren Birte Andersen (V) fortalt om hærværk ved flere skoler, og at politiet i løbet af denne sommer har været kaldt ud til Stilling skole 16 gange, 0g den konservative kandidat Thomas Cordtz kritiserede, at SSP-ordningen er blevet beskåret.
Ønsker flere investeringer
Proportionalt med den fine økonomi kommer der også mange ønsker om forbedringer i de kommende år både fra borgere og politikere.
Kommunen har allerede investeret store beløb i halbyggeri ved det nye rådhus, men der er stadig mange ønsker om svømmehaller, fodboldbaner og haller.
Men især kommer der krav om forbedringer på skolerne. Kommunen ofrer i øjeblikket relativt lidt på undervisning og skolebygninger, og både De Radikale og Venstre mener, at efterslæbet skal rettes op i de kommende år.