”Hvad kunne vi have fået for de penge?” Det er noget af det, som både borgere og politikere spørger sig selv om i Rudersdal.
Her afleverer de nemlig i år 1,3 milliarder kroner til udligningsordningen, der skal sikre et mere ensartet serviceniveau rundt om i landet. Selvom der er bred forståelse for, at ordningen skal eksistere, så skaber omfanget af udligningen hovedrysten blandt borgerne i den nordsjællandske kommune, fordi der hvert år bliver afleveret så stor en pose penge til andre kommuner.
Det er også et emne, som politikerne kan mødes i et fælles hylekor om, men der er derimod ikke enighed om, hvordan og hvor højt, Christiansborg-politikerne skal råbes op.
Hvis pengene var blevet i kommunen, kunne det være de skulle bruges på plejehjem og hjemmehjælpere, børnehaver og pædagoger. Der er nemlig to befolkningsgrupper, der fortsat vokser i Rudersdal, og det er ældre over 80 år og børn mellem nul og fem år.
De ældre lever længere, bliver boende i kommunen, og der er også et stigende antal ældre tilflyttere. Samtidig er der stort fokus på at hive børnefamilier til kommunen, der har en vision om at være Danmarks bedste bo-kommune.
I budgettet for næste år er der også lagt vægt på at få rullet de besparelser for daginstitutionsområdet tilbage, som der ellers var lagt op til – det gælder f.eks. besparelser på bleer og mellemmåltider. Samtidig med at Rudersdal gerne vil tiltrække ressourcestærke børnefamilier med veluddannede forældre, der arbejder og dermed kan skæppe i kommunekassen, har kommunen en dårligere normering i daginstitutionerne end sine nabokommuner. Og det harmonerer dårligt, lyder kritikken.
Ligesom Rudersdal fylder en del i det landspolitiske landskab, når der bliver talt velhaverkommuner, som er utilfredse med udligningsordningen og grundskylds-niveauet, så fylder selve kommunen også en del i det fysiske landskab i forhold til andre af hovedstadens kommuner. Der er nemlig god plads til de 56.000 indbyggere i de omkring 73 km2. Naturen med masser af skov, engarealer, søer og grønne områder er noget, som både politikere og borgere værdsætter og er stolte af.
Venstrestyret kommune med stærk lokalliste og lille opposition
Det har traditionelt set været Venstre, der har siddet for bordenden som partiet med flest mandater i kommunalbestyrelsen. Og selvom mandatforspringet ikke er så stort, som det tidligere har været, så står Venstre fortsat stærkt med ni ud af 23 mandater.
Når det gælder de store linjer, er der for det meste enighed blandt de fleste af partierne i den nordsjællandske kommunalbestyrelse. Eksempelvis bakker seks ud af otte partier op om det seneste budget, der er blevet indgået.
Politikerne i samarbejdet lægger vægt på, at de sammen kan skabe holdbare løsninger, og at de taler sig til rette, når der er uenigheder. Det er kun Enhedslisten og Liberal Alliance, der står uden for det samarbejde. De to partier og de tre politikere, der repræsenterer dem, bliver betragtet som den egentlige opposition.
Og til trods for at både de Konservative og Socialdemokratiet kalder deres spidskandidater for borgmesterkandidater, så ligger det ikke lige for, at der kommer til at være partiskifte på borgmesterkontoret.
Borgerne i Rudersdal har et partinavn på stemmesedlen, som ikke findes andre steder – nemlig Lokallisten (L). Eftersom det er en lokalliste, der kun findes i Rudersdal, kan de tillade sig kun at være optaget af lokale udfordringer, og deres fokus er især bæredygtighed og børne – og skoleområdet.
Listen har næstflest mandater i kommunalbestyrelsen og er en af landets stærkeste lokallister. Den tidligere spidskandidat, som ved seneste valg fik 2500 personlige stemmer (hvilket kun er et par hundrede mindre end borgmester Jens Ive (V)) genopstiller dog ikke, så nu er det det mangeårige medlem af kommunalbestyrelsen og medstifter af Lokallisten Axel Bredsdorff, der er først på stemmesedlen.
Kommunalbestyrelsen sagde ved seneste valg farvel til SF og fik tre nye partier ind, nemlig Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance, som senere fik et ekstra mandat i kommunalbestyrelsen, da det konservative medlem Claus Holmegaard Larsen skiftede parti.
Det bliver interessant at se, om de mange partier (Konservative, Liberal Alliance, Radikale, Enhedslisten og Dansk Folkeparti), der kun har et eller to mandater, kan holde fast i en plads i kommunalbestyrelsen.
Politikerne skal diskutere normeringer, grundskyld og idrætsfaciliteter
Daginstitutionerne: Rudersdal får flere børnefamilier til kommunen. Samtidig med at det netop er en gruppe, som man ønsker at tiltrække, lægger de stigende antal børn også pres på kommunens institutioner. Normeringerne i Rudersdal er dårligere end nabokommunernes, og det er et ønske fra blandt andet Lokallisten at få bedre normeringer. Socialdemokraterne er villige til at sætte skatten op for at få bedre normeringer, men det er nok ikke et ønske, de kommer igennem med i den Venstre-styrede kommune. Venstre erkender dog, at der er brug for flere institutionspladser og vil gerne skabe nye institutioner med større kapacitet.
Idrætsfaciliteter: Fra flere idrætsforeninger, Liberal Alliance og Socialdemokratiet lyder der et ønske om at få flere steder at spille fodbold, håndbold og anden idræt. Men det er ikke alle partier, der anerkender, at der er brug for flere idrætsfaciliteter. Lokallisten mener f.eks., at man skal være bedre til at udnytte skolernes idrætsanlæg uden for skoletiden, og Venstre peger på, at der i årets budget er sat penge af til at begynde arbejdet på en ny idrætshal i Holte.
Grundskyld: Det er svært at sige Rudersdal uden også at sige grundskyld. Husejerne i kommunen er nemlig nogle af dem, der betaler allermest grundskyld, altså ejendomsskat. Det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer grundskyldspromillen, som ligger på knap 23 i Rudersdal, men det er Skat, der laver den offentlige ejendomsvurdering. Der er dog blevet lagt en dæmper på diskussionen på grund af regeringens boligskattepakke, men det ændrer ikke på, at f.eks. Liberal Alliance gerne vil have, at promillen holdes så lavt som muligt. Lokallisten vil ikke ændre på grundskylden, hvis det betyder, at der så skal spares andre steder. De Konservative ønsker sig et andet system, så det høje niveau for grundskyld ikke rammer så hårdt.