Ringsted er begunstiget med rigelige mængder af det råstof, som alle andre sukker efter - masser af børn og unge. Hver femte indbygger er under 17 år - 21,3 procent. Andelen af ældre over 65 år er rekordlav - 17,6 procent, og Ringsted ser ifølge prognoserne frem til at få knap 2000 flere borgere i det næste årti.
Ringsted ligger i et smørhul med gode baneforbindelser til Fyn, Jylland og snart en hurtig forbindelse til Femern Bælt, motorveje og stor interesse fra virksomheder.
Det er den næstmindste kommune i regionen. Geografisk er byen placeret som det helt naturlige midtpunkt og intetsteds er der mere end 20 kilometer fra yderste kommunegrænse til Torvet midt i centrum. Hovedparten af de 34.259 indbyggere er bosat indenfor bygrænsen. Og de mange unge børnefamilier har nem adgang til lejeboliger. Det er en af de kommuner i området med størst andel bosat i almennyttigt byggeri, nemlig 18,9 procent, og med færrest ejerboliger, nemlig 56 procent.
Skatteyderne i Ringsted betaler 26.4 procent i skat, kun tre kommuner i regionen ligger højere.
Mange års uro er afløst af fredelig konsensus
Ringsted har i årtier skiftet borgmester hvert fjerde år, og byrådet var præget af voldsom uro og beslutningslammelse. Derfor ville ingen nabokommuner være sammen med uroplagede Ringsted ved kommunalreformen.
Ved sidste valg i 2013 blev Venstres Henrik Hvidesten borgmester, og byrådet lavede en bred konstituering med Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokratiet, og alle partier undtagen Enhedslisten er med i budgetaftalerne.
Det har skabt ro i byrådet, og de største uenigheder i den senere tid har handlet om renovering af torvet i Ringsted.
Socialdemokratiet har fået ny spidskandidat; Sadik Topcu er blevet erstattet af Per Flor, der har rod i fagbevægelsen og en uddannelse som socialrådgiver.
Meget tyder dog på at Henrik Hvidesten kan fortsætte endnu en periode med opbakning fra blandt andet Dansk Folkeparti.
Børn og socialområdet bliver emner i valgkampen
Ringsted Kommune afskaffede for nogle år siden lukkeuger i daginstitutioner, men børneområdet har brug for penge, og man diskuterer genindførelse af lukkeuger og områdeledelse på daginstitutioner og skoler, for at skaffe flere penge.
Et stigende antal forældre vælger at sætte deres børn i privatskole. I 2017 er det mere end hver fjerde barn der går i privatskole, og der er sket en fordobling på 10 år, så diskussionen vil også gå på, hvordan man får børnene tilbage til en folkeskole, der kan konkurrere med de private.
Erhvervslivet har fået skattelettelser, men det vil både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet lave om på. Landsbyerne i Ringsted trænger til udvikling, det kan blandt andet ske med mere socialt boligbyggeri i landsbyerne, mener socialdemokraterne.