OPDATERET 14.11.17: Artiklen er opdateret med, at Sociallisten ikke bekender sig til nogen af fløjene.
Den gamle industriby blev arealmæssigt og befolkningsmæssigt en af landets største kommuner ved sammenlægningerne i 2007, men samtidig blev det en langt mindre homogen kommune, fordi det var små landkommuner, der kom med i storbyen Randers.
Konflikterne mellem landdistrikter og storby har til tider givet sig dramatiske udslag.
Kommunen markedsfører sig naturmæssigt som landets eneste flodby på grund af beliggenheden ved Gudenåen. Det giver udfordringer i form af risiko for oversvømmelser i lavtliggende områder, men det giver også muligheder i form af at kombinere klimasikring med nye rekreative områder midt i byen.
Politikerne har vedtaget et scenarie, der åbner for både bebyggelse og natur helt ud til vandet ved havnen og ved Gudenådalen.
Klager, retssager og timelange debatter
Set over de seneste fire år kan de politiske kampe i Randers Byråd minde om et saloon-slagsmål i en gammel western-film: Kaotisk, mange deltagere og med et miks af fine og ufine metoder.
Efter valget i 2013 lykkedes det Venstre at vriste borgmesterposten fra Socialdemokraterne, så den unge erhvervsmand Claus Omann Jensen med et knebent flertal kunne sætte sig i stolen på Laksetorvet.
Siden er to socialdemokrater hoppet over til Venstre. Det forandrede magtbalancen dramatisk.
Nu har Venstre flertal sammen med Dansk Folkeparti, og det har de to partier brugt både til at stemme et budget igennem, afvise forslag om skattestigning fra seks partier og beordre børnehaverne til at servere svinekød for ungerne.
Den såkaldte frikadelle-sag gav Randers omtale i alverdens medier og ikke altid for det gode. Dansk Folkeparti fik Venstre til at sluge svinekøds-påbuddet til daginstitutionerne, selv om det ikke var en livret for et liberalt parti, at politikerne skal diktere den slags.
Dagen efter kom det frem, at der var tale om en usædvanlig handel. Frikadeller i bytte for vindmøller.
Dansk Folkeparti var egentlig modstander af en plan om møller ved en landsby i kommunen, men stemte alligevel for møllerne mod at få Venstres støtte til frikadellerne.
Senere har kommunen droppet de omstridte møller. Svinekøds-påbuddet består derimod.
Hemmelige flip-overs
Skolelukninger gav anledning til en stribe kampe og klager. Sagen begyndte i 2014, da embedsmænd præsenterede udvalgte politikere for en stribe hemmelige flip-overs, som et mindretal i byrådet ikke måtte se - og heller ikke borgerne for den sags skyld.
De udvalgte politikere var fra Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, og hemmelighedskræmmeriet skyldtes, at flertallet på det tidspunkt skulle kunne sige til borgerne, at planen om at lukke fem skoler kun var en mulighed, som embedsmændene lagde frem.
Skolerne blev lukket efter en voldsom debat, og sidste år konkluderede indenrigsministeriet, at det var ulovligt, da kommunen holdt de hemmelige flip-overs tilbage for mindretallet i byrådet.
Der er ikke juridisk forskel på flipovers og papirnotater. Begge dele skal være tilgængelige for alle politikere og ikke kun for en udvalgt skare, afgjorde ministeriet.
Den afgørelse fik Velfærdslisten til at kræve borgmester Omanns tilbagetræden. De konservative nøjedes med at kræve en undskyldning. Ingen af delene skete.
Chef-flugt
Kommunale topchefer kom til at spille en stor rolle i debatten. De blev kaldt svagpissere og mørklægningsfyrster på grund af de fortrolige orienteringer til udvalgte politikere, og Beboerlistens Bjarne Overmark erklærede på et byrådsmøde, at hvis de havde nogen ære i livet, så forlod de selv posten.
Og det gjorde de faktisk. To direktører og tre chefer fra de kritiserede afdelinger har sagt deres job op de seneste par år - ifølge flere politikere på grund af samarbejdsklimaet i byrådet.
Sidste år inviterede SF og de konservative byrådskollegerne til en fælles julefrokost i et forsøg på at køle gemytterne en smule ned. Festen måtte aflyses på grund af manglende tilslutning.
Tonen i byrådet har været skarp i årevis, men den gik over mod det onde, da Venstre og Dansk Folkeparti brugte deres flertal til at fjerne tre udvalgsformænd fra deres poster.
Det gik ud over lederne fra de to venstreorienterede lister Beboerlisten og Velfærdslisten samt de konservative. De klagede til statsforvaltningen, som afviste klagen, men siden har de indledt en retssag mod flertallets repræsentanter. Den sag begynder formentlig først efter valget.
Rod i forvaltningen
I flere omgange er den kommunale administration blevet afsløret i graverende fejl.
For eksempel fik 110 familier ingen besked om, at kommunen ville tage kontanthjælp fra dem, som loven ellers kræver, og senere kritiserede folketingets ombudsmand, at Randers Kommune ikke selv tog initiativ til at finde frem til familierne, der fejlagtigt havde mistet støtte.
Et andet eksempel var roderi i familieafdelingen, der i årevis undlod at give plejefamilier et besøg, som loven ellers kræver, for at tjekke plejebørnenes trivsel. Da kommunen endelig vågnede op, besluttede embedsmænd og politikere, at mange plejeforældre havde fået for meget i løn i årevis og derfor skulle miste en stribe vederlag.
En række plejeforældre blev rasende og gik i flere omgange i demonstration mod lønnedgang. Fagforeningen SL erklærede i februar i år, at de havde mistet tilliden til Randers Kommune.
Flere nye lister
Og så? Bliver der snart mere fredelige tilstande i Randers Byråd? Næppe. De nuværende hovedpersoner i stridighederne genopstiller, og oven i købet kommer flere nye lister, der er nødt til at markere sig for at blive synlige i valgkampen.
I den røde blok findes allerede Beboerlisten, Velfærdslisten og SF, men denne gang opstiller også Enhedslisten og i nogle sammenhænge føler de radikale sig også mest hjemme her.
Sociallisten bekender sig ikke til nogen af fløjene.
I blå blok finder vi Venstre og Dansk Folkeparti samt delvist de konservative, men blandt de nye kandidatlister er Liberal Alliance, Nye borgerlige og Fusion Randers, som fra en position på højrefløjen vil fremme et bedre samarbejde.
De væsentlige debatemner har en tendens til at drukne i politisk ballade, i hvert fald bedømt ud fra omtale i de traditionelle og de sociale medier, men nu hvor en ny skolestruktur er gennemført, bliver trafik et vigtigt emne i den nye valgperiode.
Kommunen vil gerne have to nye broer, der kan aflaste den nuværende flaskehals, Randers Bro. En af broerne skal bygges sammen med nye bygninger og klimasikringsområdet ved havnen, som kaldes Byen Til Vandet. Den anden skal krydse vandet længere ude i fjorden, øst for byen.
Men broer er dyre, og kommunen har kæmpet i årevis, men endnu ikke haft held til at få staten til at bidrage.
Men der er også stadig heftige diskussioner om skolerne - især efter en ny opgørelse, der viser, at hver tiende 9.klasses elev i 2016 forlod skolerne i kommunen uden at have bestået folkeskolens afgangsprøve. Dermed fik Randers den ringeste statistik i Østjylland.
Der er bred enighed om, at problemet sandsynligvis skyldes uroen i forbindelse med, at 7.000 elever fik ny klasse eller skole, da politikerne lukkedes skoler. Venstre mener, at den nye struktur vil give bonus på længere sigt, fordi de tilbageværende skoler har fået bedre økonomi. Flere andre partier uden for forliget mener, at folkeskolerne trænger til bedre normeringer.