Politikere: Antallet af timer med vikarer uden uddannelse er for højt

Hvis man skal nedbringe antallet af timer med vikarer uden videregående uddannelse, bliver man nødt til at lytte til de lærere, der har forladt folkeskolen og høre, hvorfor de har valgt, som de har valgt.

Det mener Anders Bondo, der er formand for Danmarks Lærerforening.

- Svaret er entydigt, at lærerne ikke føler, at de kan lykkes med opgaven som folkeskolelærer, og de føler ikke, at de kan give eleverne en undervisning af en kvalitet, de kan stå inde for, siger han.

Baggrunden for lærerformandens udtalelse er, at der i juni 2007 var én ud af 50 bag kateteret i klasselokalet en timelønnet lærer uden videregående uddannelse. I dag er tallet steget til én ud af 33.

Det viser tal fra Kommunerne og Regionernes Løndatakontor, som DR har analyseret.

Tallet er for højt, hvis man spørger både politikere, organisationen Skole og Forældre og Danmarks Lærerforening, men måden, hvorpå problemet skal løses, er de uenige om.

Vikartimer eksploderede efter folkeskolereformen

Inden folkeskolereformen trådte i kraft var forbruget af uuddannede vikarer faldende, men efter skolereformen trådte i kraft eksploderede behovet igen.

- Det er ikke nødvendigvis skolereformens skyld. Det er i højere grad, at politikere ikke har villet finansiere skolereformen tilstrækkeligt, siger Anders Bondo.

15 procent af lærerstillingerne blev nedlagt, mens elevernes timetal steg med 36 procent.

Anders Bondo oplever, at der er stigende forståelse for problemstillingen blandt politikere, men forståelse er ikke nok.

- Vi bliver nødt til at få omsat politikernes forståelse til handling, hvis den her problemstilling skal løses, siger han.

Den betragtning er undervisningsordfører for Venstre, Anni Matthiesen ikke enig i.

- Det er altid bekymrende, hvis dem der skal undervise vores børn ikke har tilstrækkelig uddannelse. Men jeg er uenig i, at folkeskolen ikke er et godt sted at være ansat, siger hun.

Derimod er det et problem, der skal løses ude i kommunerne, mener Anni Matthiesen. Samtidig åbner hun op for, at der også skal handles på Christiansborg.

- Antallet af vikartimer med vikarer uden videregående uddannelse er et tal, vi følger meget tæt. Vi skal have drøftet i folkeskoleforligskredsen, om der er nogle skruer, vi kan skrue på for at gøre det her bedre, siger hun.

Udgifterne til timelønnede lærere uden videregående uddannelse var i 2017 næsten 69 millioner kroner. I 2007 var beløbet rundt regnet 40,5 millioner. Tallene er renset for inflation.

Kommunalpolitikere har forslag til løsninger

Én af de kommuner, hvor antallet af vikartimer med vikarer uden videregående uddannelse er højt, er i Vejen Kommune. Her er hver 20. folkeskolelærer en uuddannet vikar, hvilket svarer til 21 fuldtidstillinger. For ti år siden var det 1 ud af 75.

De har i Vejen Kommune haft stadigt sværere ved at trække uddannede lærere til kommunen igennem de seneste år. Formanden for Vejen Kommunes Skole- og Børneudvalg, Bent Jørgensen fra Venstre, mener ikke, at kommunen kan stille meget op.

- Vi skal som samfund sørge for, at der bliver uddannet flere lærere, så der er nok at tage af.

Anderledes optimistiske og løsningsorienterede er hans kolleger i udvalget.

- Vi vil inddrage pensionerede lærere og trække dem ind som vikarer. Derudover skal der tilføres ekstra ressourcer til området samtidig med, at vi vil forkorte skoledagen for at frigøre nogle lærertimer, siger Peter Simoni, kandidat for Det Konservative Folkeparti og nuværende medlem af Skole- og Børneudvalget i Vejen Kommune.

Klaus Kildemand, kandidat for Socialdemokratiet og ligeledes nuværende medlem af Skole- og Børneudvalget i Vejen Kommune mener, at Vejen Kommune skal gøres mere attraktiv for folkeskolelærere.

- Vi vil prøve på at gøre det mere attraktivt for lærerne at arbejde i Vejen Kommune, og vi vil arbejde på lave en aftale, der kan trække flere til, siger han.

Sådan er opgørelsen lavet