Et nyt supersygehus er på vej, det samme er letbanen, en større ombygning af centrum i fuld gang, og på havnen skyder det ene højhus efter det andet op. Der er masser af festivaler og masser af vækst i robotvirksomhederne.
Der er gang i Odense.
Men kommunen har også landets næsthøjeste ledighed, og veje og skoler og andre kommunale bygninger forfalder.
Samtidig er ungdomsklubber lukket og samlet i færre og større enheder med lange cykelture til følge for mange af Odenses unge.
Der bliver pumpet millioner og atter millioner af kommunale kroner i vækst og oplevelser og skatten sættes op, men virker det og er det løsningen? Eller er der en anden måde?
Og hvad siger forstæderne? Føler de, at de får den del af væksten, de har krav på? Det bliver temaerne i valgkampen, når blå og rød blok tørner sammen i et valg, der beskrives som et præsidentvalg.
Skattestigninger eller effektiviseringer
Lige nu peger alt i retning af, at valgkampens helt overordnede tema kan gå hen og blive økonomi.
Den røde blok fik ved seneste budget gennemført en skattestigning på et halvt procentpoint, som skulle bruges til at ansætte flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver, flere lærere i folkeskolen, og mere personale på ældre- og handicapområdet.
Yderligere et halvt procentpoint regner rød blok med at få hevet i land, når budgettet skal vedtages senest 15. oktober i år. Velfærdsprocenten kalder de det.
Blå blok sekunderet af flere mindre lister mener, at kommunen drives for dårligt, og at de 12 milliarder, odenseanerne betaler i skat om året, kan bruges smartere og bedre.
Store valgforbund på begge sider
De røde er gået sammen i et valgforbund, bestående af Socialdemokratiet, de radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet. Socialdemokratiet har aftalt med de radikale, at de peger på Peter Rahbæk Juel som borgmester.
Til gengæld vil de radikale have en rådmandspost. I dag har partiet rådmandsposten i børn- og ungeforvaltningen.
Overfor det røde valgforbund, står blå blok, som mener, at pengene har det bedst i borgernes lommer, og at der er løsninger, der kan sikre både vækst og velfærd.
Seks blå partier og lister er gået sammen i et valgforbund, der skal samle så mange stemmer sammen, at der kan komme en blå borgmester. Med i det valgforbund er Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne, Nye Borgerlige og Liberal Alliance.
Venstre, konservative og Dansk Folkeparti meldte i sommer ud, at de vil nedsætte et særligt og midlertidigt udvalg, der skal kulegrave kommunen. Udvalget skal finde ud af, om tingene kan gøres anderledes, bedre, mere effektivt og i nye samarbejdsformer. Det kan være brug af ny teknologi, forskning, forenklinger og brug af hverdagsobservationer.
Ledighed den største udfordring
En af de allerstørste udfordringer for kommunen er, Odenses tårnhøje ledighed – en af de højeste i landet. Sådan har det været i mange år, og hidtidige forsøg på at ændre på det har alle slået fejl.
Sidste år blev der nedsat en taskforce, med tidligere minister Carsten Koch i spidsen, der skulle komme med de vises sten til løsningen Odenses problem med ledighed.
Endnu mangler borgerne for alvor at se effekten. Og lige nu går det forkerte vej. Så sent som i september kom de seneste tal, der viste stigende ledighed, så den nu er på 6,4 procent.
100 millioner til vækst
For to år siden blev der afsat 100 millioner kroner til en særlig strategi, der skal skabe vækst i Odense.
Pengene er blandt andet brugt til en beskæftigelses-taskforce men også til blandt andet Tinderbox-festivalen, koncerter og en kommende stor e-sport-turnering i byen.
Ikke alt er foregået efter bogen og blandt andet har det vist sig, at Odense Kommune ulovligt har støttet en privat virksomhed – den såkaldte Arena-sag – ligesom der også har været kritik i andre sager.
De sager kan også godt gå hen og blive brugt i valgkampen af partier og især lister, der mener, det sejler i Odense Kommune.
Præsidentvalg
Det politiske landskab i Odense er stort set lige mellem rød og blå blok. I det nuværende byråd har de røde flertal på 15 mod de blås 14 mandater.
Borgmesteren hedder Peter Rahbæk Juel. Han har siddet i stolen siden 1. januar, efter at den tidligere borgmester Anker Boye beslutte at stoppe før tid og overlade pladsen til kronprinsen. Det skulle sikre Peter Rahbæk Juel mulighed for at finde fodfæste og blive kendt inden valget.
Hos de blå er borgmesterkandidaten Venstres Jane Jegind. Hun er rådmand i by- og kulturforvaltningen, det vigtigste område efter borgmester-posten.
De radikale har børn- og ungeudvalget, Enhedslisten har ældre- og handicap, mens de konservative har social- og beskæftigelsesforvaltningen.
Uanset hvordan det går, når odenseanerne går i stemmeboksen 21. november, så står det klart, at rigtig mange stemmer skal have ny ejermand.
Sidste gang blev der afgivet 110.244 stemmer. 27.287 faldt på fire af de fem topscorere ved det seneste valg. Kun Jane Jegind på Top 5 stiller op igen og en stribe af partierne stiller op med helt nye spidskandidater.