Vindmøller kan ophidse gemytterne overalt, men ingen steder så meget som på det nordlige Djursland, hvor mølleplaner har ført til trusler, dramatiske partihop og grædende borgere - og diskussionerne vil med sikkerhed fortsætte også i den kommende byrådsperiode.
Paradoksalt nok er kommunen også stolt hjemsted for Danmarks største havvindmøllepark, Anholt, som har skabt mange arbejdspladser i byggefasen og siden har givet grobund for et erhvervssamarbejde, som med en vis succes bruger sin know-how til at sælge vindteknologi nationalt og internationalt.
Men i næsten alle andre mølleplaner har borgernes opbakning svigtet. Årelange diskussioner om møller i Hevring har afsløret stribevis af fejl i sagsgangen. For to år siden kom kommunen til at indkalde en forkert stedfortræder, da der skulle stemmes i byrådet, og så måtte beslutningen gøres om.
Et par måneder senere meldte en møllemodstander afbud til et byrådsmøde, og så var der lige nøjagtigt en stemmes flertal for at gå videre med planen. Men så skiftede to socialdemokrater mening – en af dem lod sig påvirke af grædende borgere ved mikrofonen på et offentligt møde – og meldte sig som modstandere. Pludselig var der ikke længere flertal for møllerne.
Ingen plads i S til møllemodstandere
Et par måneder senere blev der ny ballade om et andet projekt, nemlig tre kæmpemøller i vandet ud for Grenaa havn.
En foreløbig godkendelse blev vedtaget, men dagen efter meddelte de to nybagte socialdemokratiske møllemodstandere, at de følte sig nødsaget til at melde sig ud af partigruppen, fordi der ikke var plads til deres synspunkter. Ifølge den lokale ugeavis har den socialdemokratiske ledelse truet kandidaterne med, at de ikke kom på stemmesedlen ved kommunalvalget, hvis de ikke bakkede op om borgmester Jan Petersens linie i møllesagen. Også Venstre er splittet i sagen.
Nu skal en del af Norddjurs Kommunes planlægning begynde forfra, men først næste år, så her står det politiske barometer på storm for det kommende byråd.
Balladen kan have kostet Jan Petersen yderligere en del af den vælgeropbakning, han begyndte at miste allerede ved valget i 2013. Men til hans fordel taler, at modkandidaten fra Venstre, Kasper Juncher Bjerregaard, er ny og langt mindre kendt end borgmesteren. Desuden kan det også koste stemmer for de borgerlige, at en politisk sværvægter fra Borgerlisten, den tidligere borgmester Torben Jensen, trækker sig tilbage efter 32 år i politik.
Dyre små skoler
På et andet punkt er der mere fredelige tilstande i Norddjurs, hvor det for første gang i flere år er lykkedes at opnå fuldstændig enighed om næste års kommunale service.
Skolerne har været et ømt punkt i mange år i kommunen. Området er mange millioner dyrere at drive end i sammenlignelige kommuner, og alligevel er undervisningen ikke særlig veludstyret. Forklaringen er mange små skoler, som er dyre i drift, og forvaltningen har flere gange regnet på konsekvenserne af at lukke nogle af dem.
Problemet er blot, at der bliver ballade, hver gang nogle politikere så meget som antyder, at de vil røre ved strukturen. Under valgkampen for fire år siden ville Borgerlistens Torben Jensen ikke afvise skolelukninger, og det kan være en del af årsagen til, at listen fik mandattallet halveret. Denne gang har ingen politikere rejst diskussionen.
Borgmester Jan Petersen har kritiseret det kommunale udlignings-system, der gør, at Norddjurs Kommunes borgere skal nøjes med et lavere serviceniveau end andre kommuner. Den borgerlige opposition har til gengæld kritiseret borgmesteren for en lav kassebeholdning i kommunen og peget på risikoen for, at Norddjurs kunne komme under statslig administration, som Syddjurs tidligere har været.
Ikke desto mindre sænkede freden sig blandt politikerne i denne sommer, og for første gang i flere år vedtog et fuldstændig enigt byråd budgettet, der fastlægger næste års kommunale service.