På den naturskønne limfjordsø Mors skal der ikke være noget susen fra store vindmøllevinger.
Der skal være ro.
Det har kommunalbestyrelsen besluttet, og derfor skal der ikke flere landmøller op på øen. Og når gamle landmøller bliver pillet ned, skal der heller ikke nye op.
- Nu her skal vi selvfølgelig satse på solceller. 40 hektar med solceller giver lige så meget som seks af de store vindmøller. Det burde vi godt kunne finde et sted til på Mors, siger formand for Teknik og Miljøudvalget, Meiner Nørgaard (DF).
Men solceller kan komme til at koste dyrt, vurderer Dansk Energi.
Solceller koster 30 procent mere
- Hvis vi i stedet for landvindmøller skulle sætte solceller op, ville det lige i øjeblikket i forhold til Energistyrelsens teknologikatalog blive cirka 30 procent dyrere, siger chefkonsulent hos Dansk Energi, Kristine Grunnet.
I det hele taget bliver omstillingen fra sort til grøn energi dyrere, når kommuner nægter at sætte nye landvindmøller op. Men Kristine Grunnet oplever, at flere kommuner er negative overfor landmøller.
- Der er ikke nogen tvivl om, at landvind i dag er den billigste vedvarende energikilde, og det er ærgerligt, hvis man fra kommunalt plan prøver at sætte en stopper for den udvikling, siger hun.
Men på Mors er økonomi ikke den eneste afgørende faktor.
- Der er en generende støj til naboer, og jeg synes rent faktisk, at vi er nødt til at tage det alvorligt, siger Meiner Nørgaard.
9 ud af 10 møller bliver ikke til noget
Et andet sted på Mors frustrerer lokalpolitikernes beslutning. Mogens Poulsen er direktør i Wind One fra Mors, der udvikler nye vindmølleprojekter.
Generelt mærker han en ny modvilje mod landvindmøller.
- Der var jo engang, at succesraten på vores godkendte mølleprojekter var 90 procent. Det er lige modsat i dag. Der får vi måske kun godkendt 10 procent, fortæller han.
Han mener, at staten bør vride armen om på kommunerne, så de begynder at samarbejde om at sætte landvindmøller op.
- Man burde lave en ordning, der tvinger kommunerne til ligesom at bidrage med økonomi eller andet til de kommuner, der gerne vil have møllerne op, siger han.
Karin Gaardsted fra Viborg, der er socialdemokratisk næstformand i Folketingets energiudvalg, er villig til at kigge på forslaget ved næste energiforlig.
- Det kan selvfølgelig løses på den måde, at man idømmer dem former for sanktioner. Men jeg foretrækker at spille med brikker, der hedder samarbejde om den her opgave, siger hun.
Karin Gaardsted håber på, at energiforliget er på plads til foråret.
Ifølge Dansk Energi har ni kommuner allerede stoppet eller ønsker at stoppe udbygningen af landvindmøller.