Læsø er befolkningsmæssigt Danmarks mindste kommune, men samtidig var det den kommune med højest stemmeprocent ved kommunalvalget i 2013. Der var nemlig 1.314 ud af de 1.570 stemmeberettigede, der stemte på et af øens tre valgsteder. Det er en kommune, hvor mange lader deres dør stå ulåst. Alle kender alle, og tilliden er stor. Derfor er det også en kommune med meget lav kriminalitet.
I august 2016 blev færgedriften til Læsø gjort billigere. Det skete gennem Landevejsprincippet og har medført, at langt flere turister og gæster tager turen fra Frederikshavn til Vesterø end tidligere. Det har betydet øget omsætning i kommunen, og det går de meget op i på Læsø.
Tidligere har kommunens hovederhverv været landbrug, men nu er det i langt højere grad turisme. Læsø har altid været kendt for dets sydesalt, og i dag er det især saltsyderiet, Læsø Kur og storslåede naturoplevelser, der trækker turisterne til øen i Kattegat.
Efter mange år med tilbagegang i befolkningstallet tyder noget på, at det kan være ved at vende. I de seneste fire år har befolkningstallet ligget meget stabilt, og der er generelt en god og positiv stemning på øen.
Det politiske landskab
På Læsø er det meget svært at forudse, hvordan det går til et kommunalvalg. På øen i Kattegat er politik ikke parti-, men personbåret. Alle kender alle, og det er ikke vigtigt, hvilket parti en kandidat opstiller for. Derfor er der traditionelt plads til flere lokallister. Ved valget i 2013 blev kandidater fra tre forskellige borgerlister valgt ind i byrådet sammen med kandidater fra Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Ved seneste valg var der tre valgsteder, men i år kan borgerne kun stemme et sted - nemlig i hovedbyen Byrum.
Tidligere har styret i kommunalbestyrelsen været udvalgsløst, hvor alle emner blev diskuteret af hele byrådet, men ved den nuværende kommunalbestyrelses tiltræden, besluttede politikerne sig for at genindføre udvalgene. Det gjorde de med det grundlag, at det er mere demokratisk og en bedre måde at føre politik på.
Kort før kommunalvalget er der opstået intern splittelse i Socialdemokratiet på Læsø. To af gruppens tre medlemmer i kommunalbestyrelsen har meldt sig ud og meddelt, at de stiller op for borgerlisten Læsølisten i stedet. Det er Lars Vilsen og Bente Faldt Fauerholt. Meget kan ske på Læsø, og intet er givet på forhånd. Konstitueringsprocessen giver heller ikke altid sig selv. Ved sidste valg lykkedes det den nyvalgte kommunalbestyrelse at konstituere sig på tre timer, men for otte år siden tog det mere end en uge.
Valgkampens vigtigste emner
For de fleste Læsøboere er det vigtigt, at øen forbliver en selvstændig kommune og ikke bliver lagt sammen med Frederikshavn. De frygter, at det blandt andet vil gå ud over erhvervsliv og turisme, hvis administrationen bliver lagt sammen med Frederikshavn. For at forblive selvstændig, kræver det blandt andet, at Læsø har en stærk økonomi. Dog mener en kandidat, at det vil være fordelagtigt for Læsø at blive sammenlagt med en anden kommune. Det er Ole Lind, der er den eneste kandidat på Læsø for Liberal Alliance.
Den demografiske udvikling på Læsø såvel som i resten af Danmark går i retning af, at der kommer flere og flere ældre. Sammen med en høj beskæftigelse stiller det Læsø i en situation, hvor kommunen kan komme til at mangle arbejdskraft på ældreområdet i form af sosu-assistenter og -hjælpere.
Den eneste måde at komme til og fra øen er med Læsø-færgen. Derfor er færgetider, priser og kapacitet emner, der flittigt diskuteres af borgere såvel som politikere på Læsø. Efter landevejsprincippet blev indført, har der været en så markant stigning i antal passagerer på færgen, at Læsøborgerne selv har været nødsaget til at reservere plads på færgen, hvis de skal være sikre på at komme med.
Det vil politikerne de næste fire år
Fordi turismen er en så central del af Læsø, er der stor politisk opbakning på tværs af partier og lister til at kigge på fornyelse af den nuværende færgeforbindelse til fastlandet. Med det ekstra tryk, der er kommet på færgen, efter priserne er blevet billigere, og ønsket om at tiltrække nye beboere, er det vigtigt for politikerne at kigge på. Det skal være fordelagtigt for tilflyttere og eventuelle pendlere at bosætte sig, eller at få et job på Læsø. Det rejser spørgsmålet om en ny, større eller hurtigere færge.
I flere år har der været højspændingsmaster på tværs af Læsø, og luftkablerne har ifølge beboere og politikere skæmmet naturbilledet. Derfor står det også højt på dagsorden for mange politikere, at få gravet kablerne ned i jorden.
Læsø ligger midt mellem Danmark og Sverige. Derfor har det været et emne, at arbejde på en færgeforbindelse til Sverige. Det ville bidrage til turismen og dermed også understøtte erhvervslivet.
På grund af den demografiske udvikling med langt flere ældre end unge, er det ny arbejdskraft også et varmt emne, og i takt med at gennemsnitsalderen stiger tales også om ældreplejens niveau.