Trods mange forestillinger om at forstadskommunen Ishøj primært består af højhuse og beton, så er kommunen med de ca. 20.000 indbyggere ved Køge Bugt meget mere end det. Det ligger både politikere og borgere meget på sinde at gøre opmærksom på, at Ishøj rent faktisk er en grøn kommune med 70-75 procent natur og landbrug, strandparken, de tre landsbyer og mange grønne områder.
Trods sine blot 18 kilometer til Rådhuspladsen har kommunen en række problemer, der plejer at høre udkantskommunerne til. Det drejer sig f.eks. om mangel på praktiserende læger, høj ledighed og behov for at tiltrække mere erhverv til området. Kommunen har store sociale udfordringer med blandt andet mange borgere med lav uddannelsesbaggrund, og en bundplacering når det gælder karakterniveauet i kommunens folkeskoler.
Samtidig er Ishøj den kommune i landet, hvor der er flest indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande i forhold til indbyggere - nemlig omkring en tredjedel af alle kommunens borgere. Det har tidligere fået borgmester Ole Bjørstorp (A) til at melde ud, at det skaber en større integrationsopgave, end kommunen kan magte med de eksisterende ressourcer.
På den anden side har Vestegns-kommunen et rigt foreningsliv med mange frivillige, der hjælper hinanden. Det kommer blandt andet til udtryk i initiativet ”Ældres Netværk”, der skal sikre et bedre senior-liv i kommunen. Her hjælper frivillige f.eks. ældre, der skal have hjælp til at tage på hospitalet, cafearrangementer med fællesspisning og en voksende afdeling af ”Cykling uden alder”, hvor frivillige transporterer ældre rundt i rickshaws.
Samme frivillige ånd og samarbejde på tværs af religioner, baggrund og alder ses også i Næstehjælperne, som er ca. 60 borgere, der er gået sammen for at sørge for at skaffe donationer af f.eks. tøj, mad og legetøj til borgere, der har en stram økonomi. De har skabt ”Legetøjs – og Tøjkælderen”, hvor der bliver uddelt gratis tøj og legetøj samt skabt initiativer som gratis cykelhjælp og Førstehjælperkassen, hvor man kan ansøge om at få basisvarer som fx pasta, mel og havregryn.
Socialdemokraterne sidder tungt på magten
Ishøj er i udpræget grad en socialdemokratisk kommune, og borgmester Ole Bjørstorp (A) har siddet for bordenden som borgmester siden 2001. Inden da har der traditionelt set også været socialdemokratisk styre mange år tilbage. Partiet har absolut flertal med 11 ud af byrådets 19 medlemmer og kan på den måde også præge og styre politikken i kommunen.
Socialdemokraterne kører tæt parløb med Dansk Folkeparti, som de da også er i teknisk valgforbund med. Selvom Socialdemokraterne har flertal i byrådet på egen hånd, så har Dansk Folkeparti en del indflydelse. Det giver sig også til tider udtryk i, at de andre partier samarbejder på tværs af de traditionelle blokke.
Eksempelvis er Venstre, SF og Enhedslisten gået sammen i kampen om støj ved Køge Bugt-motorvejen. I stedet for at etablere en ny og bredere støjvold, som vil stjæle grønne områder, vil partierne have, at motorvejen skal delvist overbygges for 1,4 milliarder kroner.
Socialdemokraterne mener selv, at der er et godt samarbejde alle partierne imellem, og at de er gode – trods det absolutte flertal – til at invitere alle med til forhandlinger og skabe brede samarbejder. Oppositionen mener dog, at borgmester Ole Bjørstorp (A) skal være bedre til at samarbejde, og borgmesteren bliver også kritiseret for sin markante facon. Men af sine egne støtter bliver borgmesteren beskrevet som en dygtig leder.
Det ændrer dog ikke på, at en række beslutninger, som f.eks. den omstridte beslutning om at lade Kabelplus overtage kommunens fællesantenne, er truffet af et enigt byråd - ligesom en stor række andre beslutninger bliver det. Blandt andet er der også vedtaget brede budgetter med alle fem partier de seneste år.
Politikerne skal diskutere Kabelplus, skoler og byudvikling
Kabelplus: Et af de helt store emner i Ishøj den seneste tid er Kabelplus. Selskabet overtog Ishøj Fællesantenne 1. juni, og det har givet gevaldige problemer med pixelerede billeder, dårligt signal og ustabile internetforbindelser. Problemerne gav travlhed i kundeservice i firmaets butik og på telefonen, og flere har klaget til kommunen over den nye udbyder, som kommunen blandt andet valgte, fordi det var billigere. Ifølge Kabelplus handler fejlene både om udfordringerne ved en frekvensomlægning, men også om at anlægget ikke er blevet vedligeholdt, som det skulle. Det er et enigt byråd, der har besluttet, at Kabelplus skulle overtage driften, men der er uenighed om, hvorvidt politikerne handlede på et ordentligt oplyst grundlag – og hvorvidt de valgte rigtigt og har håndteret sagen og borgernes utilfredshed korrekt sidenhen. Venstre rejser ligefrem tvivl om, hvorvidt kommunen har forbrudt sig mod sine egne udbudsregler og vil have sagen undersøgt.
Skolerne: Ishøj ligger i bund, når det gælder elevernes karakterer i folkeskolen – faktisk ligger karaktergennemsnittet helt nede på 6,5 – hvilket er blandt de laveste i landet. Samtidig er Ishøj en af de kommuner, som bruger allerflest penge pr. elev i folkeskolen. Det får Dansk Folkeparti til at sige, at der ikke skal postes flere penge i systemet, men at forældrene i stedet skal langt bedre på banen. Socialdemokraterne vil fokusere på en tidligere indsats allerede i daginstitutionerne, hvor de vil skabe bedre normeringer, og Venstre vil gerne lave særlige intensive forløb med fagligt svage børn inspireret af det landsdækkende projekt DrengeAkademiet, som Lars Løkke Rasmussen står bag.
Mere udvikling og de rigtige tilflyttere: Der skal være mere erhverv og flere boliger. Flere partier vil arbejde for, at der frigives flere erhvervsområder, så der kan tiltrækkes mere erhverv til området. Samtidig skal der anlægges nye boligområder, som kan være med til at trække ressourcestærke borgere til kommunen, så man kan få løftet gennemsnitsindtægten pr. borger. Udfordringen bliver at finde formlen for, hvordan man trækker de rigtige virksomheder og borgere til området, og hvad der præcis skal til for at gøre kommunen attraktiv.