Går man en tur på Rungsted Havn eller op ad gågaden i Hørsholm, er der stor sandsynlighed for at møde en af Danmarks allerrigeste. Hørsholm er nemlig blandt de kommuner, hvor der bor flest af den rigeste procent danskere, som tjener mere end to millioner kroner om året.
Kigger man ud over de velholdte slotssøer ved kirken eller de flotte lystbåde på marinaen, er det måske svært at få øje på, men de seneste fire år har politikerne måttet spænde livremmen gevaldigt ind.
Kommunekassen har været under hårdt pres som følge af finanskrisen, hvor de velhavende indbyggere mistede store summer penge. Politikerne har derfor haft de skarpe spareknive fremme, og løsningen blev at skære på alt fra børneområdet til infrastruktur, administration og ældre.
Men nu er smalle tider vendt, og det seneste budget viser, at der igen er ved at være luft i kommunens økonomi. Derfor kommer kommunalvalgkampen i høj grad til at handle om det nye økonomiske råderum, og om hvordan pengene skal prioriteres. Noget der er langt fra enighed om i kommunalbestyrelsen.
For mens både uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er høj i den lille nordsjællandske kommune, så kan det samme siges om gennemsnitsalderen. Derfor skal der trækkes børnefamilier til, er politikerne enige om, men spørgsmålet bliver hvordan.
Borgerlig uenighed og nye alliancer
Kommunen er en klassisk konservativ højborg, og i det hele taget har stemmerne traditionelt et temmelig blåt skær. Ved sidste valg stemte syv ud af ti vælgere på enten de Konservative, Venstre eller Liberal Alliance.
Politisk er der dog ikke tale om et borgerligt samarbejde mellem de tre partier. Venstres spidskandidat, Annette Wiencken, lægger ikke skjul på, at hun går efter at overtage den konservative borgmester, Morten Slotveds, post.
Venstre er desuden gået i valgforbund med Liberal Alliance (I), Dansk Folkeparti (O) og de to lokallister Rungstedlisten (R) og Nye Veje (N). Oprindeligt var også Alternativet (Å) - ganske opsigtsvækkende - gået med i valgforbundet med det udtalte formål at skifte borgmesteren ud, men partiet sprang fra alliancen i sidste øjeblik.
På den anden fløj har Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Kristendemokraterne også indgået valgforbund.
Til gengæld kommer borgerne i Hørsholm til at kigge langt efter en gammel kending på stemmesedlen i år. Lokallisten Borgerlisten stiller for første gang i 43 år ikke op til valget, fordi man ikke har kunnet finde nok nye – og yngre – kandidater.
Med knap 40 procent stemmer på de Konservative ved sidste valg og knap 26 procent på Venstre er der ingen tvivl om, at den helt store kamp igen kommer til at stå mellem netop de to partier, som er uenige om en række ting. Både når det kommer til byggeri og kulturtilbud, og hvem der skal have hvilke poster i den nye kommunalbestyrelse.
Boligbyggeri, kultur og det nye økonomiske råderum
Boligbyggeri: Der skal bygges boliger på hospitalsgrunden midt i byen. Så langt er der politisk enighed. Men hvor højt og hvilke boliger der skal bygges er stadig til debat. De 50.000 kvadratmeter må ikke pludselig blive et skyhøjt Manhattan, der skygger for naboerne, mener Venstre, mens Socialdemokratiet især vægter, at byggeriet bliver grønt, klimavenligt og pænt, og at overskuddet skal gå til velfærd. Desuden står kampen om, hvor meget trafik der må komme omkring det nye boligområde, og hvilke borgere man ønsker at tiltrække med boligerne.
Kultur – hvordan og hvor meget: Bølgerne gik højt, da byrådet besluttede at bygge byens anden skøjtehal og installere en kommunal biograf i kulturhuset Trommen. Det var ikke pengene værd, mener Venstre, mens de Konservative er begejstrede og i det hele taget ønsker mere kultur i byen. Liberal Alliance så derimod helst, at man barberede støtten til kulturen markant ned, og blandt andet lod bibliotek og kulturhus drives af frivillige.
Kampen om børnene: Hørsholm er som mange andre nordsjællandske kommuner demografisk udfordret af en aldrende befolkning og ikke så mange børnefamilier. Derfor kan spørgsmålet om, hvordan man trækker de attraktive familier til kommunen, snildt gå hen og blive et varmt emne i valgkampen. Socialdemokratiet vil have fokus på skolerne og flere billige boliger, og ifølge Venstre er det på tide at højne kvaliteten i blandt andet daginstitutionerne, som godt kunne bruge en kærlig hånd efter mange års nedskæringer.