Gravemaskiner, cementblandere og tunge kraner er i disse år i fuld sving i Hillerød.
Kommunen har i den grad gang i udviklingen, hvor man blandt andet gør klar til det nye supersygehus og en helt ny bydel kaldet Favrholm, som skal ligge i forbindelse med sygehuset i Hillerød Syd. Bydelen skal, når den er færdigbygget, rumme boliger, institutioner og butikker, som de nye indbyggere kan handle i.
I udkanten af byen er man også i gang, og efter lang tids debat tager man hul på en helt ny bydel på Møllebrogrunden, hvor der skal være byhuse og lejligheder, og man har planer om et højhus på hele 45 meter med 15 etager.
Midt i det hele står en gruppe utilfredse borgere og ser til. De bryder sig ikke om de høje huse, nye bygninger og de naturområder, der skal udstykkes. For hvad bliver der af den gamle historiske slotsby i virvaret af nye bygninger?
Debatten kører blandt andet på facebookgruppen: ”Hillerød skal være en hyggelig by”, hvor man er bekymret for den rivende udvikling i hjemstavnen.
Men nye borgere kommer til Hillerød i en lind strøm. Mens mange nabokommuner sætter penge af til kampagner, der skal tiltrække nye borgere, indså Hillerøds politikere, at det behøvede de faktisk ikke. For det gik så godt, at politikerne droppede den bosætningskampagne, man ellers havde tænkt sig at sætte i gang.
Der er også meget at komme efter i Hillerød, der ligger godt placeret i hjertet af Nordsjælland og har store arbejdspladser som Novo Nordisk, ATP, Nordsjællands Hospital og Foss-koncernen. Og så holder regionsrådet møde i Hillerød, hvor Region Hovedstaden har administrativt hovedsæde.
Trafikalt er Hillerød centrum for en stor del af Nordsjællands trafik og betjener flere toglinjer mod København, Hundested, Gilleleje, Tisvildeleje og Helsingør. Men flere borgere sukker efter at få Hillerødmotorvejen helt færdigbygget.
Svækket tillid til politikerne efter dramatisk konstituering
Få i Hillerød glemmer den dramatiske konstituering, som fulgte efter kommunalvalget i 2013. Ved sidste valg fik Dorthe Meldgaard (C) overraskende borgmesterposten, da de Konservative, som kun havde fået tre mandater, valgte at trodse deres borgerlige valgforbund for at konstituere sig med de røde partier og således vinde borgmesterposten.
Manøvren satte valgets største parti, Venstre, uden for indflydelse.
Det skabte en gevaldig debat og dertil hørende mistillid til politikerne, at et så lille parti kunne få magten ved at trodse en aftale. I protest arrangerede lokale borgere fakkeltog mod Dorte Melgaard, som også fik borgernes vrede at føle fra en række facebook-grupper, ligesom Venstre i Hillerød samlede underskrifter ind i protest mod Dorte Meldgaards borgmesterpost.
Det var en hård medfart, som den nye borgmester fik, og hun lukkede da også sin Facebook-konto for at skærme sig mod de vrede borgere.
Sidenhen har det især været støttepartiet med de mange mandater, Socialdemokratiet, der har præget politikken i Hillerød. Det er blevet til en del røde budgetaftaler, og den borgerlige fløj har anklaget de Konservative for udelukkende at føre socialdemokratisk politik.
De Konservative afviser dog anklagen og understreger, at de arbejder hen over midten for at skabe brede aftaler. De kan dog ikke komme udenom, at de sidste mange års budgetaftaler er kommet i stand med den røde fløj, og at det kun er det seneste budget, der blev bredt med seks ud af otte partier bag.
Så der er lagt op til et spændende kommunalvalg i Hillerød i år. Iagttagere vurderer, at det bliver tæt løb mellem de store partier, og der er god grund til at se godt efter, hvilke partier der går i valgforbund og støtter hinanden i det 27 mandater store byråd.
De helt store konkurrenter bliver Venstre og Socialdemokratiet. Mandatfordelingen ved sidste kommunalvalg er et godt billede på den tætte kamp. Venstre fik ni, Socialdemokratiet otte.
Mens Socialdemokratiet i skrivende stund ikke er gået ud med, hvem partiet eventuelt går i valgforbund med, er Venstres plan klar. De går i valgforbund med Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Det lader også til, at Liberal Alliance, der står uden for valgforbund, vil støtte Venstre.
Venstre har tidligere været i valgforbund med Konservative, men det vil de ikke i år. Årsagen er blandt andet at Konservative sprang fra deres fælles aftale i 2013, men Venstres spidskandidat Klaus Markussen mener også, at Konservative ikke længere fører borgerlig politik.
I den socialdemokratiske lejr ser man også frem til valget. Selvom de ikke er gået ud med noget valgforbund, er optimismen stor, og iagttagere vurderer, at en ”forsinket” borgmester-effekt kan komme i spil. Spidskandidaten Kirsten Jensen er nemlig tidligere Hillerød-borgmester og er ikke på samme måde som Dorte Meldgaard blevet upopulær efter den dramatiske konstituering for fire år siden.
Spændingsfeltet bliver derfor, hvilke røde partier der vælger at stille sig bag Kirsten Jensen og offentligt støtte hende og Socialdemokratiet.
Hillerød-borgerne vil ved kommunalvalget i år også få nye partinavne på stemmesedlerne. Den lokale liste Fælleslisten med Tue Tortzen i spidsen har omdannet sig til Enhedslisten, og så er Nye Borgerlige også kommet til Hillerød. Deres spidskandidat er byrådspolitiker Mette Thiesen, som har skiftet fra de Konservative, og partiet har erklæret, at det vigtigste politiske mål er at kæmpe for ”en blå ledelse” i byrådet.
Politikerne vil tale om skoler, daginstitutioner, byudvikling og borgerinddragelse
Børn: Diskussionen om folkeskole og daginstitutioner vil fylde i valgkampen. Både Konservative og de røde partier har fokus på gode normeringer og en god ledelse i institutioner og skoler. Venstre har særlig fokus på skolerne, hvor man vil sikre kvaliteten i landsbyskolerne, og så skal folkeskolen gøres mere attraktiv, så den ikke bliver et fravalg til fordel for privatskolerne.
Byudvikling: Hillerød er en by i rivende udvikling, og det skal politikerne holde fast i og fortsætte med at skabe vækst og mere nybyggeri, mener Konservative. Socialdemokraterne bakker op og vil især sætte penge af til at skabe mere liv på torvet i Hillerød. Men vi må ikke glemme vores lokalsamfund i udviklingsiveren, advarer Venstre, der mener at vejen til nye borgere går gennem at sikre attraktive landsbyer.
Politik og borgerinddragelse: Diskussionen om hvorvidt politikerne lytter til borgernes ønsker var hot efter kommunalvalget i 2013, og er det faktisk fortsat. Derfor vurderer iagttagere, at der i valgkampen vil komme en debat om politikernes opførsel og ønsket om mere borgerinddragelse. Her mener Venstre, at politikerne skal give meget mere slip, og beslutningerne skal tættere på borgerne. Det er man åben for hos Konservative, men de advarer mod at skabe et mini-byråd, for i sidste ende er det politikerne, der skal tage ansvaret.