”YEAAAH! Sådan drenge!!!” Der var vild lykke på Helsingør Stadion, da FC Helsingør helt sensationelt spillede sig op i Superligaen 4. juni i år.
André Riel scorede sejrsmålet, der gjorde jublende fans hæse og rørt til tårer og i den grad satte holdet og byen på fodboldens Danmarkskort. Det kom som en overraskelse for både holdet, byen og klubben, som nu fik mere end travlt med at sikre et stadion, der var godt nok til Superliga-fodbold.
Helsingørs oprykning blev den foreløbige kulmination på byens udvikling i retningen af en fornyet og stærk identitet. Med Kulturværket, Søfartsmuseet og adskillige velbesøgte kulturfestivaler har kommunen i den grad fyret op under den kulturelle kedel for at skrive en ny fortælling om Helsingør.
Nu er Helsingør ikke bare byen med de fulde svenskere, det nedlagte værft og Kystbanens endestation. Den er ”et levende sted”, som byens slogan slår fast. Fra rådhuset har man sat gang i en massiv bosætningskampagne, der med sjove facebook-videoer skal rive Vesterbro-familier ud af deres cafe latte-dvale for at komme op til havudsigt, plads og levende kultur.
Og selv om arbejdet med at lokke folk til toppen af Nordsjælland stadig er i gang, konstaterer politikerne med tilfredshed, at det går godt med at få fingrene i de attraktive børnefamilier.
Men nu skal der ro på, mener man blandt andet i Dansk Folkeparti. De mange udgifter til kultur og events er ved at løbe løbsk, lyder det. Socialdemokraterne bakker op og siger, at det er vigtigt ikke at glemme de borgere, man nu engang har i kommunen, når pengene skal prioriteres. Hos Konservative advarer man mod at hvile på laurbærrene. Det er vigtigt at holde gang i kulturen og ikke stoppe udviklingen.
Helsingør er befolkningsmæssigt en pose blandede bolsjer fra de velstående naturelskere i store villaer i Snekkersten, Hellebæk, Ålsgårde, Espergærde og Hornbæk over byboerne i Helsingør til beboerne i de almene boliger i Nordvest-kvarteret og Vapnagaard.
Som noget særligt for en kommune i den størrelse udkommer den lokale avis Helsingør Dagblad dagligt og med et stabilt læsertal. Det vidner om en stærk lokal interesse - og det samme gør de bunker af læserbreve, som redaktionen ugentligt modtager om alt fra lokalplaner og nybyg til folkeskoler.
Konservativ bydronning favner det brede samarbejde
Helsingør har siden 90'erne været en konservativ kommune, og efter fire års afstikker til Venstre fik Helsingør igen konservativt styre i 2013, hvor den erfarne Benedikte Kiær vendte landspolitik ryggen for at blive borgmester i Helsingør.
De to største partier er Konservative og Socialdemokratiet, hvor de Konservative fører med to mandater. Konservative får dog trofast opbakning fra Dansk Folkeparti, der i dag er det tredjestørste parti i Helsingør, og DF polstrer de Konservative godt op til kommunalvalget, hvor de også er i valgforbund.
Venstre er gået i valgforbund med lokallisten Frit Demokrati, som blev stiftet af en partihopper fra de Konservative. Anders Drachmann var utilfreds med, at han af vælgerforeningen blev fjernet fra opstillingslisten og valgte derfor at træde ud af partiet for at lave sit eget.
Det er ikke til at sige, hvor store chancer partiet har for at komme ind, men Anders Drachmann var ved sidste kommunalvalg den konservative politiker, der fik tredjeflest stemmer.
I den røde del af byrådssalen har Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Alternativet og Lokaldemokraterne indgået valgforbund. I et af de mindre valgforbund er de Radikale gået sammen med Liberal Alliance, som i dag ikke har plads i byrådet.
I Pernille Vermunds hjemkommune stiller Nye Borgerlige selvfølgelig op. En af partiets arbejdstitler op til valget er "Mindre Kommune - Mere Borger", og Nye Borgerlige kan ifølge iagttagere få en hjemmebanefordel af at have stifteren Pernille Vermund som bysbarn.
Politikerne vil tale om erhverv, folkeskole og ældre
Folkeskole: Et skoleprojekt kaldet ”Boost” viste sig at koste mange flere millioner, end man havde regnet med. Det slog bunden ud af økonomien på skoleområdet, og derfor er der brug for at give folkeskolen ekstra hjælp til især økonomistyring, mener flere politikere fra blandt andet de Konservative og Dansk Folkeparti. Også Socialdemokraterne stemmer i, og understreger at det er vigtigt, at skolerne får ro, så de ikke skal køre nye projekter og indsatser mens de stadig knokler for at få folkeskolereformen helt på plads.
Erhverv: Selvom Helsingør kommune gør, hvad den kan for at tilfredsstille erhvervslivet ved at lette skatterne og droppe byggesagsgebyret, så vender erhvervslivet i flere målinger i år tomlen nedad. Og det er noget, politikerne lytter til. De Konservative vil styrke samarbejdet med erhvervsorganisationerne, mens socialdemokraterne vil lukke flere politikere ind i maskinrummet og åbne dialogen, som ifølge dem traditionelt har været varetaget af borgmesteren.
Ældre: Der bliver flere ældre i Helsingør, men der mangler medarbejdere til at tage sig af hr. og fru Hansen i hjemmeplejen og på plejehjemmene. Mens den blå side har fokus på øget rekruttering og videreuddannelse af sosu-medarbejderne, så mener den røde side af byrådssalen, at der generelt skal sættes flere ressourcer af til ældreområdet.