Venstre beholder borgmesterpost i Glostrup

V indgår konstituering med DF og K i Glostrup. John Engelhardt (V) fortsætter som borgmester.

John Engelhardt (til venstre i billedet) får endnu en periode som borgmester i Glostrup Kommune. (Foto: © ASGER LADEFOGED, Scanpix)

Venstres John Engelhardt er netop blevet genvalgt som borgmester i Glostrup Kommune, bekræfter han over for DR Nyheder.

- Vi har underskrevet en aftale mellem Dansk Folkeparti og De Konservative og Venstre, og jeg fortsætter som borgmester, siger han.

Ifølge den nyudnævnte borgmester har forløbet været udramatisk:

- Det har været et fint og godt forløb, vi har haft, og vi har haft en god valgkamp, som også har været meget sober, siger John Engelhardt.

Venstre er gået en smule frem i Glostrup og får syv mandater.