I den lille jyske by Vorbasse er den lokale genbrugsplads gået fra at være kommunalt drevet med to lønnede pensionister til at være båret helt og holdent af frivillige.
Umiddelbart kunne det lyde som en god fortælling om, hvordan et lokalsamfund rykker sammen og løfter i flok. Og i en pressemeddelelse fra Billund Kommune beskrives forløbet som "langt henad vejen et samskabelsesprojekt".
Thomas P. Boje, der er professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet, har dog svært ved at se, hvori samskabelsen i form af gensidig dialog mellem kommune og lokalsamfund ligger.
- Det er kommunen, der har bestemt opgaven, har taget initiativ til det og styret det. Borgerne har sådan set bare at møde op, hvis ikke de ønsker en forringelse af den lokale service, forklarer han.
- Det er et klassisk eksempel på en kommunal spareøvelse, og jeg vil nærmere kalde det en uddelegering af en serviceopgave.
Samskabelse som skalkeskjul
Eksemplet er ikke enestående, vurderer Thomas P. Boje, der blandt andet også er forfatter til bogen ”Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse” fra 2017.
Han peger på, at forskning på området omkring samskabelse har vist, at det generelt er kommunen, der tager initiativet, fastsætter rammerne og økonomien og styrer projekterne.
- Det har intet med civilsamfundet eller civilt engagement at gøre. Men man bruger ord som samskabelse som et skalkeskjul, fordi det er populært og lyder positivt, forklarer han.
Skal ske på borgernes præmisser
Ifølge Thomas P. Boje findes der dog også en række kommuner, der har grebet det an på civilsamfundets præmisser og fremhæver Hedensted Kommune som et eksempel.
Her har kommunen faktisk bevæget sig ud i lokalsamfundene og spurgt til, hvad dets borgere oplever af udfordringer, ting der ikke fungerer eller mangler. Og herefter har kan kommunen og lokalsamfundet så samarbejdet om at finde løsninger, hvor civilsamfundet eventuelt påtager sig et frivilligt engagement for at få tingene til at hænge sammen.
- Det er en borgerinddragelse, som gør, at det sker på borgernes præmisser. At kommunen så sætter ramme for økonomien eller opsætter nogle regler for, hvad der kan gøres, er noget andet - men der er en dialog fra starten, forklarer han.
- Når man taler om civilsamfund og et aktivt medborgerskab, så handler det om et kollektivt engagement, og det er også der, at lokalsamfund får et sammenhold. De gør noget, som de finder meningsfyldt og konstruktivt for deres lokalsamfund. Det gør de ikke her, som jeg ser det.
- Når man taler om civilsamfund og et aktivt medborgerskab, så handler det om et kollektivt engagement, og det betyder at der i lokalsamfundet etableres sociale netværk og øget sammenhængskraft. Borgerne gør noget, som de finder meningsfyldt og konstruktivt for deres lokalsamfund.
Frivillighed i kommunerne
- •
Samarbejdet med frivillige og kommuner er igennem de senere år steget - i hvert fald hvis man spørger kommunerne. I en nylig undersøgelse fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde vurderer 74 procent af kommunerne, at desiden 2014 har arbejdet mere sammen med de lokale foreninger.
- •
Ingen af kommunerne vurderer, at de har arbejdet mindre sammen med foreningerne i samme periode.
- •
Samtidig viser en rundspørge som DR har foretaget blandt de siddende byrådspolitikere, at det også er et hit blandt lokalpolitikerne.
- •
39 procent af de byrødder, som har svaret på rundspørgen, ønsker, at deres kommunen fremover benytter sig af mere frivillig arbejdskraft. Kun seks procent mener, at kommunen fremover bør benytte sig mindre af de frivillige.