Når der flytter nye borgere til Frederiksberg, bliver de inviteret til et åbent hus-arrangement på rådhuset. Her bliver man budt velkommen af borgmesteren, crooneren Michael Carøe spiller op, og man kan møde medarbejdere fra kommunen, svømmehallen eller beredskabet og få en pandekage eller en pindemad.
Arrangementet er meget velbesøgt og har endda gengangere, og det siger lidt om stemningen omkring det at bo på Frederiksberg. Mange er – eller bliver - stolte Frederiksberg-borgere i den tættest befolkede kommune i landet.
Her må der gerne være en stemning af landsby, også selvom indbyggertallet er tårnhøjt og boligpriserne på himmelflugt.
Borgerne er generelt tilfredse med kommunen, selvom den kommunale service ikke er overvældende i sin mængde, og på flere områder - bl.a. ældre- og handicapområdet - har man sparet eller effektiviseret.
Man gør i stedet en dyd ud af at have lave kommuneskatter og en administration, der er slank. I 2016 udnævnte tænketanken Cepos Frederiksberg til at være den mest effektive kommune i landet og opfordrede andre til at lade sig inspirere af byens eksempel.
På Frederiksberg sammenligner man sig ofte med København, når Frederiksbergs kvaliteter skal listes op, og borgerne sukker i dagligdagen blandt andet over, at københavnerne kører til Frederiksberg for at parkere deres biler.
Dog endte Frederiksberg Kommune i et regulært slagsmål med København, da det kom frem, at Frederiksberg Kommune brugte lejemål i Valby til at indkvartere flygtninge.
Politikerne forklarede beslutningen med pladsproblemer i den befolkningstætte by, men det skabte en udtalt forargelse blandt københavnske men også lokale politikere; for var den rige kommune i gang med at eksportere sit flygtningeproblem til København?
Sagen, som blev kaldt ”Frederiksberg-finten”, røg helt til Christiansborg, hvor Integrationsminister Inger Støjberg (V) dog slog fast, at det er inden for integrationslovens rammer, når kommuner anviser flygtninge til midlertidige boliger i en anden kommune.
Frederiksberg kæmper som andre velhavende kommuner med bygge- og anlægsloftet fra statens side. Man vil gerne bruge flere af de penge, man har i kassen, men man har dog investeret en del i byfornyelse flere af de steder, der trængte.
Blandt andet har man bygget ungdomsboliger ved Bispeengbuen og forskønnet området omkring den store grå boligblok, Domus Vista.
Tydelig blokpolitik i kommunalbestyrelsen
I den nye reklamefilm fra den lokale erhvervsforening, der skal brande Frederiksberg, bliver byen kaldt: ”The green heart of Copenhagen”. Og den grønne farve er nok ikke helt tilfældig, for der sker i hvert fald noget med borgernes tilslutning til Det Konservative Folkeparti, når de flytter til Frederiksberg.
Partiet med den mørkegrønne partifarve har et historisk solidt tag i vælgerne, der paradoksalt nok stemmer meget mere rødt, når der er folketingsvalg.
Den konservative højborg er ledet af borgmester Jørgen Glenthøj, der for to valgperioder siden blev udpeget af den meget populære borgmester Mads Lebech, da han gik af. Under Glenthøj har de Konservative mistet sit absolutte flertal og er blevet afhængigt af støttepartierne Venstre, de Radikale og Liberal Alliance.
Støttepartierne bliver i den grad belønnet for trofastheden med udvalgsposter.
Blandt andet har Venstre med sine to mandater fra KV13 fået både formandskabet for Teknik- og Miljøudvalget og Undervisningsudvalget. Venstre har fået endnu et mandat, da den populære Margit Ørsted gik fra de Konservative efter uenigheder med partiet.
Konservative kendiskandidater
De Konservative på Frederiksberg stiller ofte op med kendiskandidater, og i år kan man blandt andet finde cykelrytteren Brian Holm og rejsekongen Stig Elling på stemmesedlen. Peter ”Hjerne”-Madsen havde også en hurtig flirt med kommunalpolitik, da han proklamerede, at han ville stille op for Konservative.
Han trak sig dog, da han efter eget udsagn nærmest blev væltet omkuld af mediernes interesse, blandt andet om hans syn på Det Konservative Folkeparti på landsplan. Og den politik havde han svært ved at forsvare, var den nedslående melding.
Selvom Jørgen Glenthøj holder fast i, at han gerne vil det brede samarbejde, mener Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, at der eksisterer udpræget blokpolitik i Frederiksbergs kommunalbestyrelse.
De røde partier oplever, at de kan møde op til forhandlinger i kommunalbestyrelsen med beskeden om, at det blå flertal er enigt, og det er ”take it or leave it”. Den slags for-aftaler møder ikke overraskende modstand fra oppositionen, som derfor ofte har valgt at stå uden for aftalerne.
Både Socialdemokratiet og Enhedslisten har tidligere fået fine valg på Frederiksberg, og Socialdemokratiet spåes også af kendere en lille fremgang ved dette valg. De Radikale mistede deres spidskandidat i foråret, da Morten Jung valgte at gå over til de Konservative, og for nylig trak Det Radikale Venstre også støtten til Konservative og har proklameret at de samarbejder med Socialdemokartiet.
Også på Frederiksberg stiller Alternativet op, og partiet kan ende med at få et godt valg, og kan på den måde sandsynligvis komme til at stjæle vælgere fra Det Radikale Venstre og SF.
Børn, ejendomsskatter og byudvikling bliver de store emner
Børn: Kommunalvalget 2017 på Frederiksberg er af flere blevet døbt børnenes valg. Det var oprindeligt socialdemokraterne, der begyndte at tale om flere pædagoger i daginstitutionerne, og nu har de fleste store partier den agenda – blandt andet Konservative. Venstre har også fokus på folkeskolen, hvor man gerne vil give lærerne mere i løn. Og så har de også på tegnebrættet, at børnene skal have karakterer fra femte klasse. Grundskyld: Selvom der kun er tre procent, der bor i villaer på Frederiksberg, er grundskylden et sandt smertensbarn i kommunen. Grundskylden er steget kraftigt i de sidste mange år, og selvom grundskylden er blevet sænket fra kommunen side, er det ikke nok, mener flere borgerlige partier. I den rød-grønne lejr mener man ikke, at der er grund til, at kommunen hjælper nogle af de allerrigeste boligejere yderligere. Byudvikling og parkering: Frederiksberg-borgerne er glade for deres biler og for muligheden for at parkere dem på gaderne rundt om i kommunen. Derfor bliver det mødt med skepsis og mange læserbreve, når der bygges cykelstier og anlægges busskure. Også her er de politiske partier splittede. Mens de blå partier værner om parkeringspladserne, er de røde partier mere ivrige efter at bruge nogle af kommunens pladser og gadehjørner til flere legepladser og grønne områder.