Det går ganske pænt i den østlige del af Favrskov. Hinnerup og Hadsten har fordele af beliggenheden tæt på motorvejen, de har fine bus- og togforbindelser og stor tilflytning af familier, der er presset ud af nabokommunen Aarhus på grund af de tårnhøje huspriser i storbyen.
Det går derimod mindre pænt i den vestlige del med Thorsø og Ulstrup, som i nogen grad lider under udkantsproblemer med skrantende butiksliv og forfaldne huse. Internt i kommunen er den kollektive trafik nærmest ringe, fordi der mangler busforbindelser mellem de større byer (med Hadsten og Hinnerup som undtagelserne).
Kommunen bryster sig af at rumme meget smuk natur, f.eks. dalen ved Gudenåen og de store skove ved godset Frijsenborg. Men der er også store landbrug og konflikter mellem landbrugs- og naturinteresser. I flere omgange har der været ballade om biogas-anlæg, motorsports-bane, vindmøller og sårbart grundvand.
Økonomisk går det fint, især fordi der i år er blevet færre flygtninge, arbejdsløse og børn – og dermed lavere udgifter for kommunen.
Svingkommune
Historisk set har Favrskov og tidligere flere af de mindre sammenlægningskommuner svinget mellem rød og blå, så de har haft borgmestre fra både Socialdemokratiet og Venstre.
De er nu ellers enige om det meste i et byråd, der i de seneste to perioder har haft socialdemokraten Nils Borring som borgmester. Om det skyldes borgmester-effekt eller Borrings runde og venlige facon er ikke til at sige, men han fik i hvert fald et kanonvalg for fire år siden med 20 procent af alle stemmerne i hele kommunen.
Denne gang bliver han udfordret af især Flemming Nørgaard, der er ny spidskandidat for Venstre og er lidt bagud på point, fordi han er langt mindre kendt end borgmesteren. Nørgaard afløste Favrskovs første borgmester, Anders G. Christensen som spidskandidat for sit parti. Christensen trak sig i 2013 som borgmesterkandidat i skuffelse over resultatet (siden er han blevet folketingskandidat for partiet).
Underbemandede skoler og flere kommunale veje
Skolerne i Favrskov har ikke nogen økonomi, der er til at prale af. Vikarer har måttet spares væk, så elever til tider sidder uden lærere, der er færre lejrskoler end tidligere, og børn med særlige behov kommer til at fylde meget i en del klasser, hvor der ikke er råd til støttelærere.
Derfor vil politikerne formentlig tale en del om skolerne i valgkampen, men de kommer næppe op at mundhugges om emnet, for der er bred enighed om, at skolerne skal have et løft.
Kommunens mindre veje er blevet heftigt diskuteret i syv år, fordi et politisk flertal ville privatisere mange af dem. Det skabte oprørsstemning blandt lodsejerne, som frygtede store udgifter til asfalt og snerydning.
Efter et voldsomt pres bøjede flertallet sig. I marts i år ville de ikke længere privatisere vejene, men tværtimod gå den modsatte vej. Nu vil flertallet pludselig lade kommunen overtage den del af vejene, der i forvejen er og altid har været private.
Det skyldes et princip om, at borgerne skal behandles lige: ”Hvis ikke alle små veje skal privatiseres, skal ingen”. Problemet er blot, at det vil koste kommunen et antal millioner at overtage de private veje, og Socialdemokratiet overvejede at lade grundskylden stige med 0,1 promille. Det blev dog ikke til noget, muligvis fordi kommunens økonomi har det så fint.
En plan om at bygge boliger i Hinnerup skov vakte også skarpe protester fra borgere, men da politikerne opdagede modstanden, blev de lynhurtigt enige om at trække forslaget tilbage.
En anden miljøsag, nemlig om boligbyggeri oven på jord med drikkevand, har vakt skarp debat mellem Enhedslisten og en enkelt socialdemokrat på den ene side og Venstre på den anden, men der er stadig et bredt flertal, som vil tillade byggerierne.
Bedre skoler og nye typer kollektiv trafik
I de kommende fire år vil Favrskovs politikere med stort flertal, måske endda i 100 procents enighed, vedtage at give skolerne en bedre bemanding.
Der bliver også flertal for at bruge skattepenge på, at kommunen overtager de nuværende private fællesveje, men på det område bliver der ikke enighed, for mindst to socialdemokrater er imod planen og ville holde fast i den oprindelige privatiseringsplan.
Mange af politikerne vil også arbejde for at en bedre kollektiv trafik, både for at styrke båndene mellem det svage vest og det stærke øst i kommunen, og fordi de nuværende forbindelser er notorisk ringe. Hvor meget der bliver råd til at styrke forbindelserne, afhænger også af, om der kommer gode og billige ideer i retning af mere flextrafik, delebiler, samkørsel etc.