Fanø er med sine bare 3.370 indbyggere landets næstmindste kommune og er først og fremmest kendt som mondæn ferieø. Her er lange hvide sandstrande og originale stråtækte små huse, der snor sig rundt langs de smalle gader i både Nordby og skipperbyen Sønderho, med sin berømte kro og digterhuse.
Stranden har adgang for biler og besøges i hele sommerhalvåret af titusindvis af badegæster, og strandene er hvert forår ramme om en spektakulær, international dragefestival.
Øens gamle traditioner og kulturliv er inden for de seneste år blevet udviklet, og Fanø har med stor succes etableret både musikfestivaler og en Strikkefestival, der i dag trækker over 10.000 mennesker – især kvinder – til øen i september.
Med sin placering lige midt i Vadehavet har Fanø en enestående natur. Det har øen altid haft. Men Vadehavets udpegning, først som Nationalpark og nu som UNESCO Verdensnaturarv, har fået de ellers stolte og selvbevidste fannikere til at ranke ryggen endnu mere. Flere politikere ser et uudnyttet potentiale – både kulturelt og kommercielt.
Tilfyttere og turister
Det er gået godt på Fanø siden sidste valg, og et samlet byråd har netop bundet knude på et budgetforlig, der varsler en rolig kurs mod valget. En landspolitisk aftale om at sænke færgepriserne, så cykler og campingvogne er gratis og billetten for en bil koster under 200 kr. 10 måneder om året, har givet et boost i besøgene til øen. Men øens kamp for fuld trafikal ligestilling er ikke slut. Byrådets mangeårige strategi for tilflytning er begyndt at virke: Flere end 120 nye borgere er rigtig mange på Fanø. Nye byggegrunde og Danmarks laveste daginstitutionstakster har lokket børnefamilier til. Men osse flygtninge og danske seniorer hører med til forklaringen. Især det sidste er en demografisk udfordring. For selv velbeslåede pensionister får brug for hjælp, og må i øvrigt indefryse ejendomsskatten. Det er dyrt for en lille kommune, hvor en hel skatteprocent kun giver 5 mio. kr. i kommunekassen.
Kan humlebien holde sig flyvene
Politikerne på Fanø har et skarpt øje på, at kommunen har 2.800 sommerhuse og 350 ferielejligheder. Det er næsten lige så mange fritids-udlejnings-enheder, som vadehavsøen har indbyggere. Det er heldigt og helt nødvendigt. For Fanø kan kun fastholde sin status, som selvstændig kommune i kraft af sine bindende samarbejdsaftaler med den store nabo, Esbjerg, og med ferieøens usædvanlige og altafgørende indtægter fra turismen.
Turismen er efter en periode med mærkbar nedgang i de seneste par år igen steget markant. Usikkerheden forbundet med afhængigheden af det altoverskyggende turisterhverv har dog fået politikerne i Fanø Byråd til i den forgangne byrådsperiode at hæve skatteprocenten med 0,6 pct.. Og der er ingen nedsættelser på vej. Men de fastboende skatteborgere på Fanø slipper dog stadig med en kommuneskat i den laveste fjerdedel i landet – 24.9 pct.. Til gengæld vil byrådet fastholde, at alle husejere - og dermed også de udenøs feriehusejere – skal bidrage til pengekassen. Grundskylden er spændt til det maksimale: 34 promille. Ferieejendommene er dermed i sig selv en fast og helt nødvendig indtægtskilde. Pengene fra grundskylden udgør intet mindre end 28 pct. af byrådets samlede indtægter. Til sammenligning får Fanø kun 0.2 pct. af sine indtægter fra selskabsskat.
Fannikere tager demokratiet nært
På Fanø deler de sig efter anskuelser. Og dem er der mange af. Til gengæld er der kun 11 pladser i byrådet. Små nuancer, gammelt nag og pludselige enkeltsager har traditionelt delt vandene på Fanø. Sådan er det stadigt. Og i år måske endnu mere svært at navigere i det politiske søkort. Borgmesteren gennem 12 år, Erik Nørreby fra Venstre, gik i 2013 mærkbart tilbage i personlige stemmetal, og partiet mistede derved et af fem mandater. Det samme gjorde Socialdemokratiet, så Johan Brink Jensen nu sad ene mand tilbage. Men sammen med den ellers erklærede borgmesterkandidat, debutanten Kristine Kaas Krog fra Fanø Lokalliste, konstituerede de tre sig bag den 56-årige Erik Nørreby. Miljølisten kom ind med to mandater, godt hjulpet af valgforbund med SF, der på målfoto måtte nøjes med et mandat og undervejs siden har sagt farvel til stemmeslugeren Søren Vinding, som lod sig udskifte med Karen Jeppesen.
Miljølistens Niels Heinel blev siden udvalgsformand med hjælp fra Det Konservative Folkeparti, der lige akkurat fik to mandater, hjulpet af det tekniske valgforbund med Fanø Lokalliste og af et betydeligt stemmetal til den genindtrådte gamle ø-konge, den tidligere konservative borgmester Kjeld Nielsen. Nu trækker den 72-årige konservative stemmesluger sig igen fra politik, men trods det borgerlige afsæt er der på Fanø stadig ikke varme følelser til Venstre hos De Konservative, der har været i opposition. Derfor går Kristian Lorenzen, 41 år, til valg som konservativ borgmesterkandidat. Fanø Lokallistes Kristine Kaas Krog, 42 år, er stadig erklæret borgmesterkandidat. Nu med 4 års erfaring som udvalgsformand og et personligt rekordvalg fra 2013 i baghovedet. Hun fik 289 personlige stemmer – mod Venstre-borgmester Erik Nørrebys 209 stemmer. Nørreby går i år efter sin 4. periode, som Venstres borgmesterkandidat.
1 kæde. 10 lister. 11 stole.
Der er udsigt til, at der ud over de seks partier og lister, som i dag sidder i Fanø Byråd, vil melde sig yderligere fire:
Vadehavslisten – i år såmænd besat med to tidligere byrådsmedlemmer, Jeppe Wille (tidl. A) og Lone Müller (tidl. V).
Havnelisten – helt ny liste med lystbådehavnen som enkeltsag.
Dansk Folkeparti, der for anden gang satser på medvind fra landstendensen.
Alternativet, der ved sidste Folketingsvalg formåede at overhale De Konservative på Fanø.
En borgmester på Fanø skal have seks mandater bag sig. Og når et mandat kun koster 140-150 stemmer, skal der meget lidt til at flytte meget, på en ø, hvor demokratiet bliver taget meget bogstaveligt og selv bølgerne fra en lystbådehavn kan stå højt.
Det brede væg-til-væg budgetforlig har lukket mange flanker for kant og kritik. Derfor kan forskelle, som stil, fremtoning og et generationsskifte i både befolkningen og på stemmesedlen sagtens give et skvulp i vælgerhavet.
Indtil videre har ingen lister eller partier på Fanø meldt sig i valgforbund, men lige som sidst kan tekniske, eller taktiske, valgforbund meget vel få stor betydning – og måske endda ende med at afgøre, hvor borgmesterkæden ender.