Esbjerg er landets femte største kommune. Det var den både før og efter kommunalreformen, der bragte Bramming og Ribe sammen med den store nabo. Det var et ægteskab, der blev indgået af fornuft i Esbjerg, lyst i Bramming, men uden de helt varme følelser i Ribe. Selv her ti år efter reformen skal der stadig arbejdes på, at parforholdet føles jævnbyrdigt.
Ribe er Nordens ældste by med lange traditioner for at være herre i eget hus – med egne og statslige institutioner, og eget navn på amtsgård, politigård, seminarium og domhus. Det er historie. Men selvforståelsen, ånden og Ribe Domkirke, rager stadig op. Og derfor kan en politisk sag om et offentligt toilet, store landmøller, en vejføring og bro – med eller uden klap – stadig meget let blive sprængfarlig for politikerne i Esbjerg Byråd at sige noget om, hvis du altså ikke er valgt fra eller bor på Ribe-egnen, hvor man står vagt. Spørg bare på Esbjerg Politigård, hvor en administrativ afgørelse om bemandingen på lokalstationen i Ribe lynhurtigt bliver en brandvarm politisk sag. Gerne bragt helt til tops af tidligere V-borgmester i Ribe og tidligere folketingsmedlem, Preben Rudiengaard, der i en alder af 72 år nu har valgt at stille op til byrådet igen.
Det går bedre, tak
Esbjerg er på sin side en ung by, der er blevet stor hurtigt. Raskt må det gå, lyder mottoet. Næste år kan byen fejre sin 150-års fødselsdag. Havnen blev besluttet bygget af Estrup og kong Chr. IX efter tabet af Slesvig og havnen i Hamborg tilbage i 1864.
Dokhavnen stod færdig i 1868 og er Esbjergs vugge. Havnen er Esbjergs helt store muskel og har forvandlet sig fra Nordeuropas største fiskerihavn til at være omdrejningspunktet for Esbjergs status som Danmarks Energimetropol. Havnen er kommunal selvstyrehavn, ejet af Esbjerg Kommune, hvor op mod 10.000 mennesker har haft deres daglige arbejdsplads i byens Offshorebranche. Olie/Gasindustrien og håndtering og udskibning af havvindmøller til hele Nordsøen er hjørnesten i Esbjergs fundament. Derfor har oliekrisen med lave oliepriser og usikkerhed også været rigtig hård ved Esbjerg. Mindst 2.000 mennesker menes at have mistet jobbet undervejs. Men nu går det igen bedre i Esbjerg. En ny nordsøaftale, hvor regeringen indgik en aftale med Mærsk/DUC, der sikrede en genopbygning af det vitale gasfelt, Tyra. Mærsk Olie Gas har undervejs flyttet og samlet alle sine aktiviteter i Esbjerg. Og pludselig er det hele solgt til franske Total. Alle synes dog enige om, at salget til et af verdens største olieselskaber er godt for Esbjerg, fordi det multinationale selskab melder at alle nordiske aktiviteter nu skal have udgangspunkt i Esbjerg og København.
Højt til vejrs
Imens skyder Esbjerg i vejret. Eller sådan lyder planerne i al fald. For mens der i indeværende byrådsperiode faktisk rundt omkring er blevet sat byggerier for langt over en milliard kroner i gang, med storcentret Broen, Karreen og domicilbyggerier på det nye kommende Esbjerg Strand, så har en hektisk debat om højhusbyggerier på op til 15 etager, rejst sig lige så højt i midtbyen. Byen mangler boliger for at kunne opfylde ønsket om flere tilflyttere, men i 15 etagers højde inde i centrum? Det, mener mange, er storhedsvanvid – uden storhed. Sagen har stor bevågenhed og kommunens eget rådgivende organ Esbjerg Byfond har advaret om en arkitektonisk katastrofe – uden at være blevet spurgt.
Men i den sag, som i andre, er Byrådets position præget af bred enighed. På samme måde, som der hvert år indgås så brede budgetforlig, at det kræver lup for at finde kanten.
Sådan er det selvfølgelig osse op til valget.
Bykongen abdicerer
Valgets helt overskyggende spørgsmål er: Hvem skal afløse Johnny Søtrup i borgmesterstolen?
Søtrup lægger kæden ved årsskiftet efter for længst at have taget rekorden, som Esbjergs længst siddende borgmester: I 24 år har han sikret Venstre magten i den tidligere socialdemokratiske højborg, og ved det seneste valg i 2013 støvsugede Søtrup især Esbjerg By for stemmer. 12.728 personlige stemmer bliver nu hjemløse og det er slet ikke sikkert, at det er Venstre-stemmer.
Søtrups kronprins er 41-årige Jesper Frost Rasmussen, der siden november har været promoveret her, der og alle vegne af den afgående bykonge. I annoncer, på busser, ved officielle lejligheder står Søtrup side om side og anbefaler Frost i November. Jesper Frost er viceborgmester uden formandspost og har siddet i Byrådet i 8 år, alligevel er udfordringen for Venstre, at gøre borgmesterkandidaten kendt. For det er de færreste blevet i Søtrups skygge.
Er tredje gang lykkens gang?
Udfordreren i rød blok til borgmesterposten, er Socialdemokratiets John Snedker. Snedker er et kendt ansigt – ja, han har i hovedparten af sit 56-årige liv været medlem af Esbjerg Byråd, hvor han kom ind som ung DSU’er, 19 år gammel. Nu er chancen der, mener de både i rød blok og i partiet på Christiansborg, hvor partiformand Mette Frederiksen allerede har været ude ved De Hvide Mænd og lade sig fotografere med John Snedker, der er borgmesterkandidat for tredje gang.
John Snedker har sikret sig et solidt valgforbund med samtlige partier i den røde blok:
De radikale, med den nye spidskandidat, Anne Marie Geisler Andersen. SF der sidst røg ned fra fem til to mandater, men Diana Mose Olsen, sikrede sig en formandspost i Børn & Familie. Enhedslisten, der i 2013 for første gang opnåede valg – af to, men Sarah Nørris har måtte sige farvel til den markante Henning Overgaard, der fik en toppost i 3F. Alternativet stiller op for første gang i Esbjerg, men spidskandidaten Karin Schwartz er tidligere socialdemokrat i Byrådet og forsøgte sig, uden held, ved seneste valg med listen Empartiet.
Valgforbundet i rød blok er ikke alene teknisk, det har osse en underskrevet 10-punkts erklæring – af politiske hensigter. Anderledes ser det ud i den blå blok.
Sejrer de borgerlige partiforeninger sig ihjel
Jesper Frost Rasmussen og Venstre har kun kunnet lave et valgforbund med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Borgerlistens Henrik Vallø.
Vallø har siddet i byrådet for både Venstre og De Konservative. Men selvom han er en kendt politiker og både har præsteret at blive valgt ved at sprænge listen med personlige stemmer og siden sikret De Konservative den sociale udvalgsformandspost, så valgte vælgerforeningen helt at vrage Vallø på listen.
Nu har Henrik Vallø sin egen, Borgerlisten – og sådan én har hidtil ikke kunnet opnå valg i Esbjerg.
Men hos De Konservative er det nu Maibrit Andrea Andersen, der står øverst, og partiet vil ikke indgå i valgforbundet, hvor ubrugte stemmer kunne risikere at havne hos Vallø. I stedet har De Konservative lavet et lille valgforbund med Nye Borgerlige, der har tidligere DF’er Maiken Pedersen i spidsen.
Hos Liberal Alliance har partiets vælgerforening osse ment at de kunne undvære en kendt stemmesluger i front. Venstres gruppeformand og mangeårige byrådsmedlem, Bente Bendix Jensen valgte i midten af perioden at forlade Venstre. Hun ville ikke være med til at stå på mål og ”betale” for partiformand, Lars Løkkes undertøj. I stedet tilbød hun sig hos Liberal Alliance og har repræsenteret partiet i byrådet i to år. Men da partiet skulle finde sin spidskandidat, blev det den politisk uprøvede Peter Nikolajsen, der kom til at stå øverst. Bente Bendix stiller ikke op igen.
Da stemmerne var talt op i 2013 viste det sig, at DF’s Freddie Madsen og søn ikke længere var nødvendige for, at Søtrup kunne tælle til de magiske 16 mandater. 20 års blå koalition og parløb blev uden nølen afsluttet af borgmester Søtrup, der har følt, at han har måttet tåle meget fra den noget markante og uberegnelige Madsen.
Et par dage senere valgte Freddie Madsen og sønnen Kim osse at forlade Dansk Folkeparti, inden de risikerede at blive smidt ud. Til partiets store ærgrelse og med offentlige undskyldninger måtte Dansk Folkeparti sande ikke at sidde i Esbjerg byråd. De to mandater var blevet til nystiftede, Liberalt Folkepartis.
Dansk Folkeparti har nu et helt andet hold klar til valget. Og en helt anden profil. Spidskandidaten er 72-årige Olfert Krog. Han er pensioneret politimand og kendt for sin rolige og korrekte fremtoning. Helt uvant med politik, men med masser af erfaring i konflikter fra byens og verdens brændpunkter.
Styreform står i vejen for studehandel
Valget i Esbjerg Kommune bliver uhyre spændende på grund af borgmesterskiftet. For indtil sidste valg, har afstanden mellem blokkene været så tæt, at blå blok kun har haft eet mandats flertal. Og de mange tusind stemmer, der bliver hjemløse efter Søtrup kan gå mange steder hen.
Der er bare det særlige ved Esbjerg, at kommunen har et såkaldt Mellemformstyre, der betyder, at den til enhver tid siddende oppositionen i en blok altid er sikret det antal udvalgsformandsposter og politiske ben, som mandaterne tilsiger og fordeles efter den d’hondtske metode: Størst blok er førstevælger. Næststørst er andenvælger. Og så forfra.
Det betyder, at hvis der ved tæt løb i for eksempel rød blok skulle opstå en ide om at friste for eksempel Dansk Folkeparti til at skifte side, så ville Socialdemokraternes John Snedker kun kunne tilbyde DF selve borgmesterposten, for at overtrumfe hvad Venstres Jesper Frost Rasmussen kunne give.
Alt kan ske i natten efter et kommunalvalg. Det ved vi. Og det bliver spændende i Esbjerg. Men borgmesteren kommer til at hedde enten Frost eller Snedker.