Brøndby klinger af fodbold, og det populære spil har da også en stor og væsentlig plads i kommunen – både som en del af borgernes identitet og som et politisk fokusområde.
Vestegnskommunen består af en række bydele: Brøndbyøster (med Brøndby Nord), Brøndbyvester og Brøndby Strand, som alle har en høj koncentration af indvandrere og deres efterkommere.
Brøndby er kendt for at være den kommune i landet, som har det højeste antal indbyggere i almene boliger. Økonomien er sund – kassebeholdningen er landets næststørste – og der forventes en befolkningstilvækst på 4-5000 inden for de næste fem år. Derfor er man bl.a. i gang med at bebygge Kirkebjerg-området i Brøndbyvester med forskellige boligtyper, og en kommende letbane vil kunne hjælpe de mange tilflyttere og pendlere med at komme frem og tilbage mellem Brøndby og København.
Socialdemokratiske borgmestre siden 1970
Brøndby er en socialdemokratisk bastion. Så længe Brøndby-borgerne kan huske, har der siddet en socialdemokrat i borgmesterstolen, og vestegnskommunen må betegnes som en sikker S-kommune. Ved valget i 2013 genvandt Socialdemokratiet det absolutte flertal med 10 ud af de 19 mandater, og valgforbundet med SF, Enhedslisten og Radikale Venstre sikrer det solide, røde flertal yderligere.
En borgerlig opposition må regnes som kørt ud på et sidespor, eller som ”den grønne ø i det røde hav”, som Dansk Folkepartis spidskandidat Allan Runager poetisk udtrykker det.
Selvom kommunens politik i realiteten kunne fastlægges på de socialdemokratiske gruppemøder, har man delt et par lunser ud til støttepartierne: Teknik- og Miljøudvalget har Vagn Kjær-Hansen (F) som formand, mens Kulturudvalget har Steen Andersen (Ø) i spidsen.
Den nye borgmester Kent Max Magelund (A) prioriterer et godt politisk samarbejdsklima. Han overtog borgmesterposten i november 2015, da stemmeslugeren Ib Terp måtte forlade posten på grund af sygdom.
Og det er et par store politikersko, den mangeårige lærer skal udfylde: Ved seneste kommunalvalg fik Ib Terp cirka hver tiende af alle stemmer i kommunen, mens hans afløser er en helt anden og mindre markant type end forgængerne.
Men den tidligere lærer og elitesportsmand har skabt resultater, f.eks. har han fået kommunens socialdemokratiske fraktioner til at trække i samme retning. Der er også kommet styr på økonomien, og med harmoni i sit politiske bagland kan han med ro i sindet se frem til et kommunalvalg med et realistisk håb om endnu en fireårig periode med absolut flertal. Sidste gang stemte næsten hver anden Brøndby-borger på liste A.
Med kun et SF-mandat i ryggen må Vagn Kjær-Hansen derimod se frem mod valget med bekymring. Kan han beholde den betydningsfulde post som formand for Teknik- og Miljøudvalget, eller ryger SF helt ud af kommunalbestyrelsen?
Allan Runager er spidskandidat for Dansk Folkeparti, som med fire mandater og en 2. viceborgmesterpost er det største borgerlige parti, og med kommunens mange ældre og kortuddannede må der være potentiale for fremgang.
Og så er politik i Brøndby åbenbart en sag for mænd. Der sidder kun en kvinde i kommunalbestyrelsen – Venstres Mette Engelbrecht.
Politikerne skal diskutere boliganvisning, uddannelse og sport
Boliganvisning: Kommunen skal i langt højere grad kunne anvise boliger til de borgere, der har behov for et sted at bo. I dag sidder boligselskaberne alt for tungt på den opgave, mener flere af partierne i kommunalbestyrelsen. Det går ud over både de mange ældre borgere og tilflytterne, som Brøndby gerne vil have flere af – især folk i den arbejdsdygtige alder og børnefamilier.
Uddannelse: Alt for mange af kommunens unge er ikke uddannelsesparate eller i arbejde. Cirka hver femte får hverken en ungdoms- eller erhvervsuddannelse, og det skal der gøres noget ved. Stridspunktet er så hvordan. En af løsningerne kan være at styrke dansk sprog og kultur, og det må gerne ske allerede i børnehaverne og dagtilbuddene, mener bl.a. Socialdemokratiet.
Sport: Her skal der satses og investeres. Regeringen har valgt Brøndby som et regionalt udviklingsområde, og en kommende sports-by omkring Brøndby Stadion har muligheden for at blive et lokalt og regionalt sportsknudepunkt, hvor kommunen kan bruge idrætten, kulturen og oplevelserne til at skabe udvikling, vækst og job.