Kører du med S-toget gennem Ballerup, kan du ikke undgå at lægge mærke til de mange store bygninger med genkendelige logoer. Et succesfuldt sats på erhverv i 90’erne har gjort Ballerup til den kommune i regionen, der har den næststørste koncentration af nationale og internationale virksomheder. I erhvervsparkerne finder man blandt andet Novo Nordisk, Bosch, William Demant og Chokoladefabrikken Toms. Og så har adskillige IT-virksomheder valgt at slå sig ned i Lautrupgård, der nu bliver kaldt Danmarks Silicon Valley.
Kigger du på Ballerup gennem borgmester-brillen, ser kommunen med de mange virksomheder derfor ud til at have alt det, en borgmester kunne drømme om. Men der er et problem: Over 35.000 af de vellønnede medarbejdere i de store virksomheder pendler ud af kommunen, når arbejdsdagen er slut. Og det ærgrer både borgere og politikere, der gerne så de vellønnede pendlere blive Ballerup-borgere og -skatteydere.
Vestegnskommunen rummer høj som lav og er delt op i tre slags områder: Det almene boligbyggeri i blandt andet Hede-Magleparken og Grantoften, parcelhuskvartererne i Måløv og Skovlunde, og de finere villakvarterer i Egebjerg i det nordlige Ballerup. Og netop her sker noget af det, politikerne vil ha’ mere af: Medarbejdere med gode lønninger fra de lokale virksomheder flytter ind. Nogle steder i så høj grad at Egebjerg af de lokale bliver kaldt ”Novo-ville”, fordi en lang række medarbejdere fra Novo Nordisk har fundet sig til rette i det naturskønne område.
I 2014 sagde en stor gruppe borgere i samlet flok ”Nok er nok” til de grupper af bander, der gjorde livet utrygt i de mange almennyttige boligområder i Ballerup. Og efter en længere indsats med tryghedsvandringer, forebyggende SSP-arbejde, politikadetuddannelser til unge, fængslinger af en lang række bandemedlemmer og et tværkommunalt samarbejde kan borgere og politikere ånde lettet op. Kriminaliteten er dalende, og borgerne er igen tilfredse. Men på rådhuset ved man, at det kan være på lånt tid, og den slags kriminalitet sagtens kan blusse op igen.
De magtfulde socialdemokrater lader alle være med
I Mette Frederiksens hjemby står Socialdemokratiet rigtig stærkt. Med det absolutte flertal kunne socialdemokraterne vælge udelukkende at tromle deres egen politik igennem, men de har valgt at gøre sig umage med at søge brede forlig. Fra højre til venstre taler politikerne om en god og kammeratlig tone på trods af partiskel, og fra de politiske modstandere møder borgmester Jesper Würtzen da også anerkendelse for at arbejde for et så bredt flertal som muligt. Dog bliver socialdemokraterne kritiseret for at have en for stor ”Sådan har vi altid gjort”- indstilling til tingene af de borgerlige modstandere. Dansk Folkeparti, som havde fremgang ved sidste valg, har haft nogle kaotiske år. Et medlem, Jack Nør Christensen, er hoppet over til socialdemokraterne, i protest mod det han kaldte ”ekstremt fremmedhad” i den lokale partiafdeling, og i maj i år meldte Lone Madsen sig ind i Nye Borgerlige. Dansk Folkeparti er heller ikke med i det borgerlige valgforbund bestående af Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Socialdemokraterne er i valgforbund med de Radikale, som dog ikke blev valgt ind ved sidste kommunalvalg. Et valg som også var et hårdt slag for SF, som sagde farvel til flotte fire mandater for at ryge helt ud af kommunalbestyrelsen i 2013. SF og de Radikale stiller dog op til kommunalvalget i år.
Politikerne vil diskutere nybyggeri, shopping og ældre
Byggeri: Ballerup har som kommune en stærk tradition for at bygge både alment boligbyggeri, andelslejligheder og ejerboliger. Og netop den arv splitter højre og venstre side i kommunalbestyrelsen. Venstre og de Konservative vil forstærke fokus på at bygge ejerboliger på de få ledige byggegrunde, der er tilbage i kommunen. Den almene sektor udgør i dag mere end halvdelen af den samlede boligmasse, og Ballerup har derfor rigeligt socialt boligbyggeri, er argumentet. Sådan har Socialdemokratiet det ikke, og partiet læner sig op ad den arv, som Ballerup har som en blandet by for forskellige samfundsklasser. Derfor siger de ja til byggeri af flere almene boliger i kommunen.
Byudvikling: Så skal der shoppes! Store gravemaskiner, håndværkere og vejarbejdere er i øjeblikket i fuld sving i Ballerup. Kommunen er nemlig i gang med at forskønne og modernisere tre bymidter. Her har man oplevet flere butikker lukke, da konkurrencen fra blandt andet Rødovre Centeret blev for hård. I kommunalbestyrelsen er man ikke bleg for at fortælle om hovedformålet: Det er for at lokke de attraktive børnefamilier til fra København. Tanken på rådhuset på Hold-An Vej er, at kombinationen af skov, gode huse og lokale shopping-muligheder vil lokke nye til. Modstanderne af den satsning, blandt andet de Konservative, mener, at pengene skal bruges på kernevelfærd. For her kan man rigtig bejle til nye skatteborgere, mener de.
Bedre ældremad: Som mange andre kommuner ser Ballerup ind i en fremtid med et stigende antal ældre. Efter en tvivlsom succes med at udlicitere madlavningen er flere partier begyndt at kræve madlavningen tilbage i plejehjemmets køkken. Dansk Folkeparti satser især på ældre til kommunalvalget og vil blandt andet kræve, at kommunen sørger for efteruddannelse til SOSU-hjælpere og assistenter.