Aarhus er blevet en storby på godt og ondt.
Højhuse skyder op mange steder, blandt andet i ny bydel på havnen. Turisterne strømmer til byen, lokket af begejstrede omtaler i internationale medier af spændende museer og hyggeligt bymiljø.
Ny letbane ruller rundt i gaderne. Ups: Eller burde i hvert fald have gjort det fra slutningen af september.
Trafikken bryder sammen på indfaldsvejene hver morgen. Antallet af unge hjemløse i gaderne sætter rekord. Medlemmer af indvandrerbander har i perioder skudt og på andre måder angrebet hinanden.
Jo, Aarhus har vokseværk, og årtiers største kommunale skandale har såmænd også lidt med byens størrelse at gøre.
For et år siden dukkede de første artikler op i Århus Stiftstidende om de helt særegne forhold i kommunens teknik- og miljøforvaltning. Mystiske leverancer af børnetøj, kasketter og t-shirts, indkøbt med kommunens penge. Store mængder kostbar vin og fin mad til lederseminarer i forvaltningen.
Forvaltningschef Claus Pedersen gav opgaver, uden lovpligtigt udbud, til et entrepenørfirma, der til gengæld gav store sponsorbidrag til hans badmintonklub, Triton i Aalborg.
Måneden efter blev forvaltningschefen fyret med en fratrædelsesgodtgørelse på 1,4 millioner kroner, men skandalen rullede videre.
I marts i år erklærede den politisk valgte rådmand Kristian Würtz (S), at han stadig havde tillid til til den øverste chef, direktør Erik Jespersen, men det holdt heller ikke længe. Måneden efter bøjede rådmanden sig for pres og satte gang i en ny uvildig undersøgelse, der skulle inddrage direktøren samt borgmester og rådmændene.
Direktør fyret, men politikerne blev frikendt
I juni afslørede avisen, at direktøren kendte til mistænkelige forhold hos den bortviste forvaltningschef i ugevis og først reagerede, da medierne skrev om dem, og at der i øvrigt var livlig aktivitet i forvaltningen for at skjule sandheden og forvirre journalister, der ville skrive om sagen.
Få dage senere blev direktøren fyret. Politiet efterforsker stadig Claus Pedersen for mistanken om bestikkelse og embedsmisbrug.
Den kritiske revisionsrapport ”frikendte” borgmester Jacob Bundsgaard (S) samt teknik- og miljørådmændene Kristian Würtz (S) og Bunyamin Simsek (V) for ansvar.
Kristian Würtz blev ganske vist advaret på et tidligt tidspunkt af en politiker om, at der var noget helt galt med Claus Pedersens ledelse, men han svarede med spørgsmålet ”Er det ikke bare noget på vandrørene?”
Ifølge revisorerne var den advarsel ikke konkret nok til, at rådmanden kan kritiseres for ikke at reagere, men spørgsmålet er, hvad vælgerne mener?
De borgerlige har gentagne gange kritiseret ham for at være yderst modvillig og fodslæbende over for krav om at undersøge skandalen til bunds - inklusive flere fyringssager i forvaltningen.
Blach Hansen-skandalen
Seneste, men ikke sidste akt, udspillede sig i august i år, da byrådet blev splittet over for ansættelsen af en ny direktør i den skandaleramte forvaltning.
Flertallet ville ansætte den tidligere socialdemokratiske folketingspolitiker Pernille Blach Hansen, der siden har været direktør i Randers Kommune, Grundfos og Lego.
Det borgerlige mindretal sagde nej og bedyrede, det intet havde med hendes politiske fortid at gøre. De mente blot, at hun ikke var kvalificeret. Da politikerne diskuterede hendes kvalifikationer i fuld offentlighed, besluttede hun efter få timer at trække sin ansøgning.
Venstre har siden beklaget, at hun fik sine private forhold udstillet, og Stiftstidende kaldte byrådet for et galehus. En betegnelse, der ellers kun blev brugt for år tilbage om AGF i klubbens mest stormomsuste periode.
Rådmand Kristian Würtz har i forvejen været vant til at få kritik for de lange bilkøer på indfaldsvejene og en voldsom mangel på parkeringspladser i det meste af Aarhus.
Og selv om han ikke var ansvarlig for letbane-skandalen, da åbningen i to omgange blev forsinket, styrker sagen i hvert fald ikke hans position. Han er både politisk ansvarlig for byens trafik og medlem af bestyrelsen for letbanen.
Desuden står Würtz ofte for skud, når borgere og akademiråd kritiserer kommunen for at tillade masser af højhusbyggerier på Aarhus Ø, på Katrinebjerg og i Åbyhøj.
Men Würtz har faktisk også stoppet højhus-planer, fordi de kunne risikere at skæmme i bybilledet. Han har også gennemført vejprojekter, der letter trafikpresset en smule.
Endnu mere letbane eller andre løsninger?
En kommende stor trafikuenighed gælder letbanens næste planlagte etape fra Aarhus til Brabrand.
Würtz og de øvrige socialdemokrater samt SF og Enhedslisten vil have fuld fart på projektet, mens V, K og Dansk Folkeparti vil vente, høste erfaringer fra første etape og måske sætte eldrevne busser ind i stedet for ny letbane.
På mange parametre går det ellers godt i Aarhus. Der bygges på livet løs, og museerne Aros og Moesgård trækker gæster til fra hele verden. Det nye bibliotek, kulturhus og borgerservice Dokk1 på havnen er blevet vældig populært blandt borgerne.
Borgmester Jacob Bundsgaard (S) spillede i august ud med et budgetforslag, hvor han afsatte en milliard kroner over fire år til nye veje, letbane til Aarhus Ø og lufthavns-modernisering. Det var forslag, som passede Venstre og Konservative godt, mens både SF og Dansk Folkeparti klagede over for meget asfalt og for få varme hænder.
205 unge har ingen steder at bo
Der er ubestrideligt også brug for flere varme hænder til ældre, handicappede og hjemløse.
Ifølge rådmand Jette Skive (DF) bliver hjælpen til de ældre gradvist udhulet, fordi der lidt forenklet sagt kun kommer halv dækning for de merudgifter, der skyldes, at der bliver flere ældre, og hun får medhold af byens ældreråd.
Også de handicappede er blevet ramt af kommunale besparelser, og en kørselsordning for handicappede børn blev kritiseret sønder og sammen af forældrene, fordi børn jævnligt blev glemt eller hentet for sent.
Antallet af hjemløse sætter rekord i øjeblikket. 205 unge er registreret som hjemløse, og det er flere end i København (minus omegnskommunerne), Odense og Aalborg. Ifølge socialrådmand Thomas Medom (SF) er forklaringen især, at Aarhus har for få billige boliger, men kommunen er på vej med 600 nye almene boliger.
Det er i øvrigt en sag, som den ellers så udskældte Kristian Würtz har fået ros for, i hvert fald fra dele af det politiske spektrum.
Rådmanden har fået gennemført, at hver fjerde nye bolig skal være almen, så folk med lave indtægter også kan få råd til at bo på havnen og i de andre udviklingsområder.
Ved kommunalvalget bliver det mest spændende ikke borgmestervalget, idet borgmester Jacob Bundsgaard (S) er storfavorit til at fortsætte.
Der er derimod stor spænding og hård kamp om rådmandsposterne, som godt kan sammenlignes med en art fagborgmestre, der har egen forvaltning. Især børn- og unge-området er eftertragtet på grund af sin størrelse. Her sidder i øjeblikket Venstremanden Bunyamin Simsek.
Derudover er der i øjeblikket rådmandsposter til DF, S, R og SF, men de nye i klassen, Alternativet, står relativt stærkt i Aarhus og håber at få en af rådmandsposterne. Desuden vil Enhedslisten også kæmpe hårdt for en plads her.