Det er både ”misvisende”, ”forkert” og ”politisk makeup”, når regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen siger, at den lavtlønnede HK’er får relativt mere ud regeringens skatteudspil end den højtlønnede direktør.
Sådan lyder det nu fra flere økonomer. Tværtimod får HK’eren mindst ud af skattelettelserne. Både i kroner og øre og i procent sammenlignet med direktøren, fastslår skatteeksperterne.
- Det er en misvisende måde at illustrere, hvordan skatteudspillet påvirker de enkelte danskere, siger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmusen fra Aahus Universitet.
Han henviser til, at regeringen har indregnet HK’erens boligudgifter i sit skatteudspil. Men det er misvisende at medregne det, mener eksperterne.
Udgifter til husleje fylder mere i en HK’ers privatøkonomi end i en direktørs privatøkonomi, og derfor giver det et skævt billede at medregne boligudgifter i regeringens skatteudspil, lyder kritikken.
- Det er som om, at der er et resultat, man meget gerne vil have frem, og som man måske ikke kan få frem, hvis man regner på samme måde, som man plejer.
- Det er en form for politisk makeup, siger Torben Bagge, skatteadvokat og partner i TVC Advokatfirma.
Samme kritik kommer fra den borgerlig liberale tænketank Cepos.
- Regeringen tegner et forkert billede, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.
Forkert metode
Regeringen fremfører i sit skatteudspil, at en HK’er vil få den største skattelettelse målt i procent. Helt præcis vil HK’eren ifølge regeringen få en skattelettelse på 7,1 procent, mens en direktør får en skattelettelse på 5,7 procent.
- Hvis man kigger på i forhold til, hvad man betaler og i forhold til, hvad man har til rådighed i dag, så er det en reform, der kommer de mindste indkomster mest til gavn. Det er det, vi har gået efter – hvem kan få den største procentuelle fremgang i rådighedsbeløbet, sagde finansminister Kristian Jensen (V) i går til DR Nyheder, efter at regeringen havde præsenteret sit skatteudspil.
Konkret vil regeringens udspil medføre en skattelettelse på 5.000 kroner om året for en HK’er, der tjener 215.000 kroner, mens en direktør vil få en skattelettelse på 26.700 kroner, hvis han eller hun tjener 1.045.000 kroner om året.
Men i sine beregninger medregner regeringen som nævnt boligudgifter, når den konkluderer, at HK’eren får en skattelettelse på 7,1 procent. For at nå op på det tal, har regeringen i sine beregninger trukket boligudgifter fra det samlede rådighedsbeløb.
Og det er en forkert måde at beregne skattelettelser på, mener de tre økonomiske eksperter. Torben Bagge henviser blandt andet til, at man ikke medregnede boligudgifter i forbindelse med skattereformen fra 2012.
- Det er misvisende i forhold til at afspejle, hvordan man rent faktisk bliver påvirket på sin forbrugsmulighed, siger Bo Sandemann Rasmussen.
Direktøren får største skattelettelse
Man bør derfor udelukkende se på den disponible indkomst - altså ens udbetalte løn, efter at der er trukket skat – og ikke inddrage udgifter til husleje eller andet forbrug, lyder det.
Gør man det, står HK’eren ifølge økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussens beregninger nu til at få en skattelettelse på 3,4 procent, hvis regeringens udspil bliver til virkelighed, mens direktøren kan se frem til en skattelettelse på cirka 4,8 procent.
Dermed er det altså direktøren, der får den største skattelettelse. Både ”relativt” og i kroner og øre.
- Det synes at blive direktøren, der får mest ud af det, hvis vi holder det med rådighedsbeløb efter boligudgifter ude af ligningen, og bare kigger på, hvad man får af besparelse, siger skatteadvokat Torben Bagge.
Bo Sandemann Rasmussen supplerer:
- HK’eren skal også betale husleje, så når han ser på, hvad han samlet set har hver måned til forbrug, så vil han ikke se, at han får 7,1 procent ekstra. Han vil se: Jeg får faktisk kun 3,4 procent ekstra.
- Man får indtrykket af, at regeringen har forsøgt at præsentere det på en måde, så det passer ind i nogle bestemte tanker om, hvordan skattelettelsen skulle være designet, siger økonomiprofessoren.
Cepos: Intet at skamme sig over
Mads Lundby Hansen forstår ikke, hvorfor regeringen vælger at ”male et skævt billede” af sit skatteudspil, som han kalder det. I stedet burde regeringen i Cepos-økonomens øjne stå ved de effekter, som skatteudspillet reelt vil få.
Men HK'eren får jo det samme i kroner og øre. Så hvad er problemet?
-Det er jo blevet sagt, at det er HKeren, der får den største relative fremgang og det billede kan man kun få frem, hvis det er sådan, at man fjerner boligudgiften fra rådighedsbeløbet. Jeg kan bare ikke se nogen grund til, at man skulle fjerne boligudgiften.
Bør regeringen stå ved de tal, som regeringens skattelettelser medfører?
- Det burde egentlig ikke være et problem, for det er ved at give lettelser i høj grad for topskatteydere, at man får mest beskæftigelse og arbejdsudbud for pengene. Vi har en marginalbeskatning i Danmark på 67 procent for topskatteydere, og der er alle mulige grunde til at sætte den ned. Det gør regeringen også, og det vil jeg gerne kvittere for.
- Effekten er så i det her udspil, at der vil være en tendens til, at dem med højest indkomst også får den relativt største fremgang, men det kan jeg ikke se noget som helst problem i. Det er faktisk rigtig god samfundsøkonomi, siger Mads Lundby Hansen.
Det behøver regeringen ikke at skamme sig over?
- Der er intet at skamme sig over.
Løkke-udtalelse ”ikke rigtig”
Mandag aften holdt regeringen seminar på Marienborg, og her bebudede statsminister Lars Løkke Rasmussen for første gang, at en HK’er ”relativt” ville få den største skattelettelse i regeringens udspil.
Helt præcis sagde statsministeren følgende:
- Dem, der får relativt den største skattelettelse i det, vi lægger frem i morgen, det er folk på almindelige overenskomstmæssige vilkår.
- Det er en HK’er for eksempel. Det vil være hende, der relativt får mest ud af det, sagde Lars Løkke Rasmussen til DR Nyheder.
Men den udtalelse holder ikke, mener skatteadvokat Torben Bagge.
- Efter min målestok er det ikke rigtigt. For det har som forudsætning, at man også tager højde for boligudgifter, og det sagde han ikke noget om i sin forudsætning. Og hvorfor skal man egentlig tage højde for det? Man tager jo ikke højde for alle mulige andre udgifter i den beregning. Så jeg synes ikke, det er rigtigt.
DR Nyheder arbejder på at få en kommentar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) eller finansminister Kristian Jensen (V).