Kniber det med evnerne i for eksempel dansk- og matematiktimerne, så er der udsigt til mere hjælp. I hvert fald agter VLAK-regeringen at komme de fagligt svageste elever i møde.
Det skal ifølge regeringsgrundlaget ske via en pulje på 500 millioner kroner, som over tre år skal målrettes cirka 100 skoler med udfordringer. For at få del i puljen skal skolerne dokumentere, at de har løftet de fagligt svage elever, specielt i dansk og matematik.
Men de 500 millioner kroner vil ikke gøre underværker i folkeskolevæsenet, mener formændene i både Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen.
- Det er klart, at når regeringen vil afsætte 500 millioner kroner over tre år, er der kæmpestore udfordringer, siger formand i Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen til DR Nyheder.
Han peger på, at det for nyligt blev besluttet, at man fra 2017 vil halvere de 600 millioner, der blev afsat i forbindelse med skolereformen. Fra 2018 bliver beløbet fuldstændig fjernet.
Derudover har man ifølge Anders Bondo Christensen gennem de seneste fire-fem år nedlagt 14 procent af alle lærerstillinger, mens elevtallet kun er faldet med fem procent. Oven i det skal eleverne have 36 procent mere undervisning. Derfor har han en klar besked til den nye regering:
- Jeg synes helt klart, at der skal investeres mere i folkeskolen, og det vil vi også fortælle regeringen, men det afgørende er nu, at de ressourcer, der bliver afsat, bliver brugt på den rigtige måde.
Kommunerne kommer under pres
Hos Skolelederforeningen er formand Claus Hjortdahl især skeptisk over for, hvorvidt skolerne i de fattigste kommuner vil have ressourcer til at søge penge fra puljen.
- Vi synes, det er bekymrende, hvis puljen alene skal bruges til at belønne dem, som har gjort en indsats, eller som i løbet af et stykke tid gør en indsats, der ser ud til at lykkedes, siger han.
Derudover er Claus Hjortdal kritisk over for, at der i regeringsgrundlaget er anført et mål om en årlig vækst i det offentligt forbrug på 0,3 procent.
- Det betyder, at der bliver minusvækst, så kommunerne kommer til at blive endnu mere pressede. Samtidig vil man belønne nogle, som – på trods af for lidt penge – er i stand til at lave innovative og kreative forløb, siger han.
Claus Hjortdahl ville foretrække, at regeringen i stedet prioriterede at give folkeskolen ro.
- Den ro, som regeringen siger, de vil have om folkeskolen, vil vi gerne have på økonomien, så vi vidste, at vi havde de samme penge, som vi har i dag. Det bliver ikke billigere at drive skole i fremtiden, siger han.